VEDTÆGTER FOR DANMARKS KOMMUNISTISKE
PARTI (DKP)
|
|
|
|
1.
Navn Partiets
navn er Danmarks kommunistiske Parti (DKP). |
|
2.
Formål DKP’s
formål er i samarbejde med andre at arbejde for alle de
samfundsforandringer, som fører til mere demokrati, frihed, solidaritet,
og et bedre miljø. Perspektivet
er socialisme og kommunisme: individets frihed og fællesskab med andre,
afskaffelse af det ene menneskets udbytning af det andet, alles frie
muligheder for at yde efter evne og nyde efter behov. Det indebærer en
overvindelse af kapitalismen gennem dybtgående samfundsforandringer af
revolutionære karakter. |
|
|
|
3.
Medlemsskab Enhver,
som er fyldt 15 år, anerkender DKP’s formål og betaler det fastsatte
kontingent, kan blive medlem. Kontingentrestance udover 3 måneder kan
medføre sletning af medlemsskabet. Udelukkelse
kan kun foretages af landsledelsen på grund af handlinger, som direkte
skader partiets arbejde eller omdømme. En sådan udelukkelse kan indankes
til førstkommende landsmøde. |
|
4.
Organisationen DKP
er en landsorganisation, der består af distriktsorganisationer.
Landsledelsen fastsætter antallet og omfanget af distrikter. Hvert
distrikt bestemmer selv den lokale struktur, dog således at der i hvert
distrikt vælges mindst én kontaktperson. Senest
3 uger før et landsmøde skal der indkaldes til et distriktsmedlemsmøde,
hvor valg af delegerede er på dagsordenen. Antal delegerede fastsættes i
forhold til antal medlemmer i distriktet. 25 procent af medlemmerne kan kræve et ekstraordinært distriktsmedlemsmøde indkaldt. |
|
5. Landsmødet DKP’s højeste myndighed er landsmødet, der afholdes mindst hvert 2. år. Landsmødet indkaldes af den siddende landsledelse med mindst 2 måneders varsel og med angivelse af tid, sted, dagsorden samt evt. forslag til vedtægtsændringer. 25 procent af medlemmerne kan kræve et ekstraordinært landsmøde indkaldt. Landsmødet
træffer beslutning om DKP’s økonomi, vedtægter og politisk grundlag.
Landsmødet godkender regnskab, fastsætter kontingent, vedtager budget.
og diskuterer samlede politiske udspil fra organisationen. Politiske beslutninger truffet på landsmødet gælder som organisationens holdning og er retningsvisende for arbejdet på landsplan. Landsmødet vælger inden mødets afslutning en landsledelse, landsledelsessuppleanter, økonomiske revisorer og revisorsuppleanter. Landsmødet fastsætter antallet af landsledelsesmedlemmer, landsledelsessuppleanter, økonomiske revisorer og revisorsuppeleanter. Landsledelse og suppleanter vælges særskilt. |
|
6. Landsledelsen Landsledelse er partiets ledelse mellem landsmøderne. Landsledelsen tegner partiet på grundlag af landsmødets beslutninger. Landsledelsen konstituerer sig selv og fastsætter en forretningsorden. |
|
7. Økonomi Økonomien i organisationen dækkes af kontingentmidler og frivillige bidrag. Kontingent opkræves centralt. De økonomiske revisorer fører løbende kontrol med økonomien. |
|
8. Vedtægtsændringer Vedtægterne kan ændres på landsmødet med almindeligt flertal, forudsat at forslag til vedtægtsændringer har været offentliggjort 4 uger før landsmødet. Vedtægtsændringer træder i kraft umiddelbart efter afslutningen af landsmødet. |
|
9. Opløsning DKPs
opløsning eller sammenlægning med andre partier besluttes af to på
hinanden følgende landsmøder. Forslaget om opløsning eller sammenlægning
skal være offentliggjort mindst 4 uger før det første landsmøde. På baggrund af indstilling fra landsledelsen til det andet landsmøde træffes der beslutning om partiets formue, aktiver og repræsentation i fonde m.v. |
|
10. Ikrafttræden Ovenstående vedtægter er vedtaget på DKP’s 32. kongres den 9. februar 1992 og træder i kraft fra denne dato. De er senest ændret på partiets landsmøde den 29.-30. september 2001. |