Ved årsskiftet
Nu hvor årsskiftet er passeret, er det på tide at gøre status. Hvad har det år, som er gået, bragt os af godt og ondt?
Længe så det ikke ud til, at det havde bragt noget godt. Det skulle da være det svenske nej til euroen. Men samtidig har alle de nye EU-ansøgerlande, de fleste efter folkeafstemninger, takket ja til at lade sig indlemme i superstaten. Og som der på forhånd var blevet advaret om, blev det ikke på lige vilkår, men som andenklasses borgere. Det fremgår klart af den danske regerings udspil til de regler, der skal gælde for arbejdere østfra, som måtte forvilde sig til Danmark: Et minimum af rettigheder, tålt så længe de har arbejde, derefter er det ud. Hvor er den højt besungne frie bevægelighed?
Den krig mod Irak, verdensoffentligheden søgte at forhindre, har vi fået - gennemtvunget af nogle få skruppelløse højrepolitikere til gavn for et lille mindretal og til ubodelig skade for ikke blot Irak, men hele menneskeheden. Irak var - med eller uden Saddam Hussein - et af Mellemøstens mest fremskredne og moderne lande med en stærk videnskabelig og uddannelsesmæssig infrastruktur og veludviklede statsorganisationer. Alt sammen blev det smadret af buskmanden fra Texas. De menneskelige og økonomiske tab har været enorme, de kulturelle tab begrædes endnu.
På den baggrund må det vel regnes til årets mere glædelige begivenheder, at en modstandskamp kom i gang så relativt hurtigt, som tilfældet var, og på kun et halvt år har tvunget besættelsesmagten klart i defensiven. Episoden i Samarra i efteråret, hvor angrebne amerikanske soldater skød vildt på alt og alle og jævnede et helt beboelseskvarter med jorden, vidnede om det. Det har ikke øget besættelsesmagtens popularitet.
Når en anden af besættelsesmagterne, Danmark, så samtidig proklamerer at ville igangsætte en større kampagne - til en pris af 100 mio. kr. - for at lære araberne demokrati, må man tage sig til hovedet. Hvad er det egentlig, der giver den danske regering ret til at belære andre om demokrati? Den regering, hvis taler skrives af Dansk Industri.
Den politik, de fører på hjemmebane, har i hvert fald den effekt at køre demokratiet ud på et sidespor og lægge flere og flere beslutninger over i bureaukratiske organer.
Udliciteringer og privatiseringer er en sådan politik. En i efteråret meget omtalt sag, hvor en københavnsk skolelærer blev bortvist på et privat konsulentbureaus dom og under forbigåelse af alle politiske og kollegiale instanser peger i samme retning: Inappelable bureaukratiske afgørelser fortrænger den demokratiske proces.
Og så sluttede året alligevel med en begivenhed, som giver anledning til ny optimisme: Fjorten dage før nytår stod det klart, at der bliver ingen EU-grundlov - ikke i denne omgang i hvert fald, ikke i år. Den danske statsminister havde lovet ansøgerlandene, især Polen, for meget for at få dem ind i folden. Da det kom til stykket, var EU ikke til sinds at leve op til løfterne, og polakkerne var ikke til sinds at slå en streg over dem. Så der står vi i dag ved indgangen til det nye år.
Og det er jo i grunden glædeligt.
Godt nytår!

Henrik Stamer Hedin