Af Aksel V.
Carlsen, Nuuk
Det socialistisk orienterede parti IA (Inuit
Ataqatigiit) blev en overraskende sejrherre ved Grønlands valg til folketinget
og er nu for første gang repræsenteret på Christiansborg. Det er den hidtil
største succes for den bevægelse, der i Grønland om nogen anden har opbakning
blandt de unge. At det så skete på selve 25 årsdagen for stiftelsen af IA som
politiske bevægelse, midt i en politisk protestbølge der ruller fra den ene by
til den anden med gymnasielever som drivkræft, gjorde bare glæden større.
Ved folketingsvalget i 1998 blev IA nummer tre med 20
pct. stemmer. Nu opnåede man 31 pct. og overhalede de to hidtil dominerende –
det socialdemokratiske Siumut og det liberale Atassut, som fik hhv. 26 og
21 pct.
I flere år har IAs vælgermæssige højborge været
fiskerbyer på vestkysten - Aasiaat, Paamiut og Qeqertarsuaq. Men aldrig er IA
ved valg blevet det største parti. Hverken i enkelte kommuner eller i hele Grønland.
Denne gang sejrede IA i 8 ud af 18 kommuner (Qaaortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk,
Aasiaat, Qasigianguit, Illulisat samt Qeqertarsuaq). Bemærkelsesværdig var især
IAs sejr i den ”halv-danske” hovedstad Nuuk, hvor IA aldrig har stået stærkt.
Her opnåede man endda en højere stemmeandel end på landsplan.
Personligt blev valget en triumf for IA’s 43 årige
spidskandidat Kuupik Kleist. Nok var han for 10 år siden trafikminister
(landsstyremedlem), men han har ikke ved tidligere valg formået at slå
igennem. Han blev denne gang valgets absolutte stemmesluger med over 6000
personlige stemmer.
Kuupik har som mangeårig medlem af IA været en af
de toneangivende i den komission der arbejder med udkast til en selvstyreordning
og har tidligere ledet Hjemmestyrets udenrigsafdeling. Han er uddannet som
socialrådgiver i Danmark, er velformuleret og et aldeles venligt gemyt. Ved
velbesøgte vælgermøder oplevede man ham som en kontant debattør. Han talte
ganske jordnært, uden tomme fraser og på en så overbevisende måde at også
modstandere udtalte respekt for hans synspunkter. Og Kuupik lagde ikke skjul på
sit sociale og solidariske grundsyn.
En grønlandsk kommunist
Efter valget fortalte han i det lokale TV om den
betydning hans stedfader, telegrafisten Nikolaj
Kleist har haft på hans opvækst. Nikolaj Kleist forsøgte i 1947-1948 i den nu
nedlagte kulmineby Qullissat sammen med en dansk skolelærer at stifte et grønlandsk
kommunistisk parti. Dette initiativ samt arbejdet med at udgive Det
kommunistiske manifest på grønlandsk vakte den danske kolonimagts irritation.
Skolelæreren blev fyret og sendt til Danmark, mens Nikolaj Kleist offentligt
blev groft ydmyget af de danske magthavere. I 1972 blev denne by, der faktisk
rummede kimen til en moderne arbejderbevægelse, nedlagt og husene solgt til en
jydsk forretingsmand for et symbolsk beløb. Indbyggerne blev nærmest
tvangsflyttet og splittet op mellem forskellige byer.*)
Tragedien fra Qullissat er en del af den kulturarv, som vor tids venstrekræfter
i Grønland bygger på.
I dag – 21 år efter Hjemmestyrets start - er der
stadig en række efterdønninger fra kolonistyret som er i fokus. Både Siumut
og IA fokuserede både på den forældede dansk-amerikanske forsvarsaftale fra
1951 samt på spørgsmålet om retten til råstofferne. IA har tidligere
formuleret målet om et ligeværdigt partnerskab mellem Danmark, Færøerne og
Grønland indenfor Rigsfællesskabet. Dette samt spørgsmålet om Thule-radaren
hører nu til de opgaver som Kuupik og Lars Emil Johansen skal arbejde med på
Christiansborg.
Regeringskrise
Selv om folketingsvalget i mindre grad havde lokal
politisk betydning, så fandt valget sted i en situation, hvor mange vigtige spørgsmål
er til debat her i Grønland. Ikke mindst konsekvenserne af
Utilfredshed i Siumuts lokalafdelinger førte i første
omgang til at Jonathan Motzfeldt for et par måneder siden blev væltet som
partiformand. Og partiets fortsatte uenighed om en række politiske sager, inkl.
beslutningen om lønforhøjelser plus diverse frynsegoder til politikerne førte
til at Siumuts ledelse har været handlingslammet. På denne baggrund udtalte
IAs formand Josef (”Tuusi”) Motzfeldt henvendt
til Siumut efter valget, at med den uklarhed der præger Siumut, og den uvished
om hvem der tegner dette parti - følte IA sig som Grønlands største parti
ikke i stand til at fortsætte samarbejdet på de hidtidige betingelser. Og da
man ikke fik noget kontant svar fra samarbejdspartneren trådte IA ud af
regeringen. Dermed har IA fulgt det krav som protestdemonstrationer og
underskriftsindsamlinger har fremsat: ”lad os få nyvalg til landstinget og få
udskiftet de selvtilstrækkelige politikere”. Eller som det blev formuleret af
en af de unge talere ved en imponerende protestdemonstration foran Landstinget
7.november: ”Vi – Grønlands ungdom har hidtil set op til jer, fordi I
banede vejen for Hjemmestyre. Det kan vi ikke mere – fordi I har vendt os
ryggen”.
Fredag den 7.december er Landstinget indkaldt til
ekstraordinær samling for at tage stilling til regeringskrisen.
Naturligvis har også IA sine problemer. Efter to år
i regering med Siumut, hvor man har måtte sluge et par kameler, har man
givetvis brug for at genskabe balance mellem det at være et ”ansvarligt”
parti, der kan påtage sig praktiske pragmatiske opgaver, og det at skulle
fastholde sine grundholdninger. Som socialistisk parti er det et utaknemmeligt
job at skulle administrere en statskapitalistisk blandingsøkonomi, hvilket
socialdemokratiske teknokrater igennem mange år har forsøgt at gøre økonomisk
effektivt, men ud fra tvivlsomme nyliberalistiske opskrifter. Og for IA er det
ikke lettere når Grønland p.t.. ikke kan klare sig uden bloktilskud fra den
tidligere kolonimagt. IA har dog igennem sine 25 år udviklet en ny generation
af energiske og veluddannede folk, der er klar til at fortsætte kampen. Forhåbentlig
uden at miste jordforbindelsen.
--------------
*) PS: Skulle SKUBs læsere kende
til historien om denne kulmineby eller om ovennævnte folkeskolelærer, vil
Aksel Carlsen være taknemlig for oplysninger, der kan bruges i historisk
forskning desangående.
Kontaktadresse:
Aksel Carlsen, ISI, Postboks 599. 3900 Nuuk. Eller avca@isi.gl