Fælles Kurs
og Enhedslisten. Lyder da ganske godt, og de gør et godt stykke arbejde - ingen tvivl om det.
Men er tiden
ikke inde til at melde ud, at vi er kommunister? Og er stolte af at være det.
Vi bruger blot
andre navne til at fornøje de kapitalistiske kræfter og ikke-socialistiske
partier.
Vi må gøre
op med os selv, at tiden netop nu er moden til at bringe de kommunistiske tanker
og ideer frem og fortælle, at vi vil ikke finde os i, at kapitalen undertrykker
mennesker, dyr og natur.
Vi må styrke
de unge, deres tanker og ideer, idet jeg tror, at mange unge går ind for den
kommunistiske bevægelse. Vi må støtte og hjælpe de unge til bedre at kunne
uddanne sig - uden efter endt uddannelse at blive sociale tabere.
Vi må arbejde
for et bedre liv for arbejdere, kvinder og børn i den 3. verden.
Vi må arbejde
for et bedre miljø.
Vi må stå
sammen for fred i verden, få stoppet militæroprustningen, så disse midler
bliver brugt til at gøre livet tryggere for os alle.
Vi skal lytte
til børn og unge, som ikke vil finde sig i dyremishandling for penges skyld.
Vi må få
stoppet de valgte statsledere, som går imod folket og folkets krav - vi må
klart fortælle dem, at de er til for folket og ikke omvendt.
Vi skal
arbejde for at få de unge i tale. Vi har så mange dygtige unge, og de har den
rigtige forståelse for en bedre verden og for den rette kommunisme. Lytte og høre
på de unge skal vi - sætte rigtig gang i de tanker, som det
kommunistiske parti står for.
Lasse
Larsen
Vestsjælland