Hvilke
konklusioner kan vi drage af det arbejde, der herhjemme og i Marx-Engels
Stiftung i Tyskland; er blevet udført om klasseanalyse, og hvilke
konsekvenser har det for vores programarbejde?
Af Lars U. Thomsen
I.
Begrebet klasse, stammer fra det latinske ord classis og betyder afdeling, eller privilegeret romersk
borgergruppe. Man kan kun forstå klassebegrebet som et dynamisk begreb, der alt
efter produktivkræfternes og produktionsforholdenes udvikling, forandrer
indhold. Dermed bliver begrebet arbejderklasse,
også defineret ud fra den epoke vi lever i, og hvordan dialektikken
udvikler sig mellem klasserne.
II.
Klasseanalyse må ikke alene blive en kvantitativ fremstilling, af de ændrede
betingelser. Det handler om at vise de kvalitative forandringer i forholdet
mellem klasserne. Vi må forbinde det kommunistiske partis indsats på den mest
rationelle måde, så der udvikles klassebevidsthed inden for brancher, der
enten er eller vil blive spydspidser i fagbevægelsen og funktionærgruppen
III.
Det virkeligt afgørende spring i udviklingen, det som i nyere tid ændrer
produktivkræfterne kvalitativt, er atomteknologien
og de forskningsområder, der er knyttet hertil; procesteknologi og kybernetik.
Resultaterne heraf og de samfundsmæssige konsekvenser er kun delvis bearbejdet.
I princippet råder vi over enorme teknologiske kræfter, men vores tænkemåde har et efterslæb, der
ville svare til, at en ridder i feudaltiden blev skruet tilbage til
slavesamfundet. En del af en klassemæssig analyse af de nye fænomener er at
videreudvikle begreber og kategorier, så de modsvarer den nyeste udvikling
inden for videnskaben.
IV.
Andelen af det videnskabelig-tekniske arbejde
øges betydeligt. Specialiseringen kommer til at indtage en fremtrædende plads,
i uddannelse, produktion og service. Væksten i intelligensen og de nye
mellemlag betyder afgørende ændringer i klassernes sammensætning og indbyrdes
forhold. I dele af produktionen foregår der en forskydning, fra egentligt
produktionsarbejde til overvågning og regulering. Samlet set, betyder det en vækst
i mellemlagene og en stagnation eller tilbagegang, for den traditionelle
arbejderklasse. Men tallene kan ikke tolkes, som en svækkelse af
arbejderklassens rolle i dens historiske mission. Værdiskabelsen er ikke et
resultat af varecirkulationen, men af den mængde arbejdskraft, der er nødvendig
for varens fremstilling.
V.
Den videnkabelig-tekniske
udvikling går hånd i hånd med en øget monopolisering og
kapitalkoncentration. Der sker inden for kapitalistklassen en forskydning, fra
de traditionelle ejere af produktionsmidler, til finanskapitalen.
Privatiseringspolitikken bruges som en kølle mod fagbevægelsen, for at afvikle
hævdvundne rettigheder. Derfor må opmærksomheden især være rettet mod, de
nye former for statsmonopolistisk kapitalisme som her praktiseres.
VI.
Den generelle tendens i udviklingen af produktivkræfterne er, at løntung
produktion flyttes til udlandet, især lavtløns-lande. Det gjaldt i 70´ernes
sværindustri, skibsproduktion, motorer og halvfabrikata. I dag er det også
letindustri og fødevarer, der sammen med nye områder som IT-teknologien,
flager ud. Flytningen af produktion til udlandet, ændrer betingelserne for
arbejderbevægelsen internationalt, og øger betydningen af internationalt
samarbejde.
VII.
Det kommunistiske parti står over for den opgave, at udvikle dialektikken
mellem det klassemæssige og det
almenmenneskelige, på grund af den tilspidsede krise mellem natur
og menneske. Det stiller også nye krav til vægtningen i
alliancepolitikken, således at den genspejler en konkret vurdering, af partiets langsigtede mål og bevægelsernes
reformkrav, dvs. dialektikken mellem parti og bevægelse. Udformningen af
programmer må udvides, til også at omfatte internationalt samarbejde.