TERROREN ER EN BOOMERANG

  DKP udtaler fra sit landsledelsesmøde den 3. februar 2002

  - i anledning af de fortsatte amerikanske bombardementer over Afghanistan og Israels optrappede undertrykkelse af det palæstinensiske folk

  DKP er ikke tilhænger af terror eller terrorhandlinger. Som kommunister ønsker vi at bevare liv, ikke at ødelægge det. I krig er terror et af krigens midler. Terror og terrorhandlinger anvendes af den underlegne part som det sidste desperate middel og med store omkostninger, når alle andre midler er umuliggjorte eller forgæves. Men terror anvendes også af den overlegne part som en metode til hurtigt og effektivt og med få omkostninger at opnå militære og politiske mål.

DKP støtter ikke terrorhandlinger begået af yderligtgående palæstinensiske organisationer, men vi anerkender, at de begås i en krig, der er påført palæstinenserne af israelerne gennem årtiers kyniske besættelse, undertrykkelse og ydmygelse. Ingen burde undre sig over at et så nedværdiget folk i sin desperation griber til vold, og at den vold af og til går ud over civile borgere i den nation, der undertrykker det. Ansvaret herfor påhviler undertrykkeren. Det palæstinensiske folk har enhver ret til at bekæmpe den israelske besættelsesmagt. Reaktionerne fra verdenssamfundets side sidestiller israelernes og palæstinensernes terror, og kan ikke give sidstnævnte noget som helst indtryk af, at de nyder omverdenens forståelse og respekt. Israel står i dag for den mest systematiserede statsterrorisme. Og det kan kun lade sig gøre, fordi Israel selv er beskyttet af USA.

USA nøjes ikke med at beskytte andre nationers terrorisme. Systematiseret terror indgår løbende i USA's bestræbelser på at sikre sig det politiske og økonomiske verdensherredømme. Det gjaldt krigen i Indokina, det gjaldt USA’s rolle i kampen for at drive Sovjet ud af Afghanistan, det gjaldt Chile, det gjaldt terrorbombningerne i det tidligere Jugoslavien. Fællesnævner for USA's terrorisme er bestræbelsen på at destabilisere et folk eller en region, så ”det internationale samfund” bagefter kan gå ind og sikre sine geo-politiske interesser. Det er kendetegnende for denne terrorisme, at den fortsætter, også efter at det angivne militære mål er opnået. I Afghanistan fortsætter USA sine bombardementer med store civile tab til følge, selv om Al Queida  og Talebanerne for længst er besejrede.

Selv om DKP ikke støtter terrorhandlinger og slet ikke, når de rammer civile, så er det vores klare overbevisning, at USA og de stater, der nyder USA’s beskyttelse, selv har skabt og dermed selv været årsag til den terrorisme, de udsættes for. Ethvert folk har ret til at uddrive besættelsesmagten eller bekæmpe stater, der knægter deres ret til at bestemme over eget territorium. De terroristiske amerikanske og israelske regeringer nedkalder selv terroren over deres egne folk. Og de nationer, der i misforstået troskab mod USA, medvirker militært til de amerikanske hævntogter  og den amerikanske eller USA-støttede terror rundt om i verden, bringer sig selv i farezonen og gør sig selv og deres civilbefolkning til mål i den terrorkrig, de således bidrager til. Den danske regering spiller  på denne måde hasard med sin civilbefolkning. USA er i fuld gang med at involvere Danmark og en lang række andre lande i krige mod lande og stater, som mishager USA. Desperate kræfter i de lande kan meget vel slå igen med terrorhandlinger som et led i deres krig mod en arrogant overmagt, hvori også Danmark indgår.