Det mener Danmarks Kommunistiske Parti
Svar til en spørger
af Finn Hermann
EU
DKP er imod EU, som vi betragter som et redskab til at skabe en imperialistisk stormagt på linie med USA og Sydøstasien. Finanskapitalen bliver mere og mere international og har brug for politiske midler til at sikre sine markeder og kontrollere udviklingen i verden. Nogle mener, at EU vil kunne dæmme op for den amerikanske dominans. Vi tror snarere, at EU vil blive et redskab til at skabe en ”arbejdsdeling” mellem forskellige kapital-interesser, som i øvrigt allerede er dybt infiltrerede i hinanden. Vi ser EU som en bureaukratisk og udemokratisk overstatslig magt, der trin for trin fjerner borgernes direkte indflydelse på deres eget lands anliggender. En fælles europæisk valuta, som vi d. 28. sept. i år stemte om, vil, hvis de enkelte lande opgiver deres egne valutaer, yderligere formindske landenes selvstændighed.
DKP arbejder for en dansk udmeldelse af EU og for at debatten om, hvilke alternativer der kan være med henblik på et mere demokratisk internationalt samarbejde får et løft. Alt for få tror i dag på, at der er alternativer. Men der er både eksisterende europæiske organisationer som OSCE og Europarådet og globale organisationer som FN, der kan løse en del af disse opgaver. Desuden vil der blive behov for at danne regionale organisationer (til f.eks. at løse forurenings- og miljø- og andre problemer i Østersøområdet)
Men DKP går ind for et grænseoverskridende internationalt, herunder naturligvis også europæisk, samarbejde, fordi hverken de økonomiske eller de miljømæssige problemer kan løses isoleret af de enkelte lande. Men det skal være et samarbejde mellem selvstændige nationer uanset størrelse og åbent og solidarisk overfor alle verdens folkeslag. Vi er modstandere af den nationalisme og fremmedfjendtlighed, som f.eks. Dansk Folkeparti giver udtryk for.
Forsvar
Principielt er DKP ikke modstandere af, at et land eller en samfundsklasse bruger våben til at forsvare sig med eller evt. til i en modstandsbevægelse (som vi så det under besættelsen 1940-45) at kæmpe for selvstændighed og social retfærdighed.
Men i atomalderen fører brugen af militære konfliktløsningsmidler let til en farlig optrapning, fordi grænsen med den moderne våbenteknologiske udvikling er flydende mellem forskellige våbenniveauer. En væbnet konflikt kan let føre til brug af masseødelæggelsesvåben, små, såkaldt taktiske atomvåben og mere langtrækkende, såkaldte strategiske atomvåben. En mindre lokal konflikt risikerer at brede sig som en steppebrand.
I lyset af de moderne krigsmidlers udvikling mener vi, at eksempelvis Danmark ikke kan forsvares uden samtidig at blive udraderet. Derfor går vi ind for et afrustet Danmark . De penge der spares herved kunne komme hårdt ramte grupper her og andre steder til gode.
DKP arbejder derfor for at reducere de militære styrker og investeringerne i våben og andet isenkram. Vi er naturligvis mod en europahær (i forlængelse af svaret om EU). Vi er også imod den professionalisering af militæret, som frivillige/hvervede soldater ville medføre. Men ikke mod, at man til at løse fredelige, fredsbevarende, humanitære opgaver rundt omkring i verden, under FNs kommando uddanner – hvorfor ikke værnepligtige? – unge mennesker til at hjælpe med at holde stridende kræfter fra hinanden, bistå med genopbygning af ødelagte beboelsesområder, genetablering af ro og orden, oprydning efter miljøkatastrofer osv. Og så længe Danmark har et militær går vi ind for, at dets arbejdsopgaver gradvist ændres i denne retning. Tanks kan eksempelvis fint anvendes til vanskelige sygetransporter, men de behøver ikke kanonløb og ammunition til dette formål.
Uddannelse
Principielt går DKP ind for, at unge under uddannelse skal være helt uafhængige af deres forældres økonomiske formåen og af erhvervsarbejde. Derfor ville det bedste være en uddannelsesløn til alle unge under uddannelse, eksempelvis fra det fyldte 18. år. Indtil dette politisk er gennemførligt mener vi naturligvis, at uddannelsesstøtte skal frigøres fra bankernes lånemarked og rentepolitik og altså gives som stipendier.
Mht. praktikpladser er det DKPs opfattelse, at der er alt for få af dem og alt for lidt kontrol med dem. Alle unge under erhvervsuddannelse skal have tildelt praktikpladser, og der skal være et snævert samarbejde mellem praktikpladsen og den relevante uddannelsesinstitution.
Sygehusvæsnet
Den udvikling, der i øjeblikket pågår med et offentligt sygehusvæsen udsat for stadige besparelseskrav og forringelser og en voksende søgning til de private hospitaler, er DKP imod. Behandling på sygehus er ved at blive underkastet markedet, sådan at de der har bedst råd eller hvis arbejdsgivere har bedst råd, kommer først til mølle og de mindrebemidlede henvises til voksende ventelister i det offentlige sygehusvæsen. Vi mener sundheden er en offentlig opgave, en af de helt centrale i et skattefinansieret velfærdssamfund. Efter de mange besparelser og sammenlægninger er der naturligvis behov for udvidelser, men også for en gennemgribende arbejdsdeling mellem forskellige typer hospitaler, således at også de små og mindre sygehuse kan udfylde deres væsentlige rolle. Det kan efter vores mening godt kombineres med frit sygehusvalg og med en national, regional eller amtslig styring.
Socialvæsnet
Socialvæsnet skal efter DKPs mening udbygges kraftigt i offentligt regi. Også socialpolitikken er en væsentlig del af et skattefinansieret velfærdssamfund. Selvfølgelig skal pensionen, hvis du mener den skattefinansierede folkepension, ikke afskaffes, men udbygges. Også her er vi på vej ind i en markedsudvikling, hvor pensioner finansieres hyppigere og hyppigere ved forsikringsordninger knyttet til arbejdsmarkedet. Det ser vi også i andre europæiske lande, hvor store befolkningsgrupper, som er udstødt af eller aldrig har haft adgang til arbejdsmarkedet, stilles ringere end andre.
Både hvad angår Sygehusvæsnet og Socialvæsnet er det et vigtigt punkt for DKP, at der ikke blot sker en udbygning, men også en demokratisering, således at både brugerne og de ansatte får øget indflydelse på tilrettelæggelsen af den overordnede politik i området og på karakteren af den service der ydes borgerne.
Eksempelvis mener vi det er afgørende at de sociale sagsbehandlere kommer til at fungere som vejledere og ikke som kontrollanter.
Det gennemgående i DKPs holdning til de politiske spørgsmål er SOLIDARITET.
Venlig hilsen
Finn Hermann
DKPs forretningsudvalg.