Programdiskussionen
kommer til at fylde en hel del på efterårets landsmøde i DKP. Nedenstående
er et forsøg på at gøre status og anbefale veje til at samle, konkretisere og
målrette debatten
I Skub
nr.2 marts 2001 offentliggjorde programkommissionen med henblik på
programdiskussionen i almindelighed og Strynø-seminaret i særdeleshed en foreløbig
og – tak til Lars U. Thomsen for supplerende oplysninger! – ufuldstændig
opgørelse over de debatindlæg vi mente havde (haft) relevans for
programdiskussionen. Vi opfordrede i den forbindelse medlemmerne til at komme
med flere indlæg og nævnte en række emner som var mangelfuldt eller slet ikke
behandlede.
Siden
har følgende indlæg været trykt i SKUB:
i
nr. 3, april 2001: Ron Ridenour: ”Socialisme findes ikke på en ø” om den
Cuba-debat, som har været ført i Dagbladet Arbejderen og i SKUB.
-
Niels
Rosendal Jensen: ”De tabte perspektiver” om debat-tilstanden i DKP og den
internationale situation før og efter murens fald.
-
Birgit
Unnerup: ”20 års kamp for socialisme” om DKP-ml’s historie og dens
relevans for DKP.
i
nr. 4, maj 2001: Svend Erik Christensen: ” DKP og Enhedslisten” – om parti
eller bevægelse.
-
Henrik
Stamer Hedin: ”Den virkelige bevægelse”
-
Lars
Ulrik Thomsen: ”Danmark og EU”
-
Henrik
Stamer Hedin: ”De rigtige spørgsmål”, svar til Niels Rosendal Jensen.
i
nr. 5, juni 2001: Henrik Stamer Hedins indlæg på det finske partis kongres om
privatiseringens fallit
-
”Hvis
vi skal videre”, rapport af Birgit Unnerup fra socialismeseminaret på Strynø
i maj 2001
-
Aksel V.
Carlsens indlæg på seminaret
-
Niels
Rosendal Jensen ”om at læse indenad og forstå meninger”, svar til Henrik
Hedin.
-
Ron
Ridenour: ”Den virkelige bevægelse og socialismen” om erfaringer med det vi
kalder socialisme.
Som
man kan se, er det fortsat en begrænset kreds der ytrer sig til spørgsmålet
om et kommende program for DKP. De
hidtidige indlæg indeholder væsentlige elementer, som kan og bør indgå i
vores vurdering af partiets situation her og nu. Det gælder overvejelserne om
forholdet mellem parti og bevægelse, ikke mindst fordi vi ser Enhedslisten, som
er vores parlamentariske strategi, udvikle sig til noget mere samlet og
omsiggribende end en blot og bar bevægelse, sådan som vi traditionelt har
forholdt os til bevægelser udfra aktionsenhedens metode. Det gælder bidrag til
forståelsen af den rolle de kommunistiske partier i dag spiller i den
internationale virkelighed, hvad enten det er i de lande, hvor de er regeringsbærende,
især Cuba, eller andetsteds. Der har også været interessante overvejelser om
hvordan vi i dag skal forholde os til arbejderklassebegrebet…..
Men
der gøres ikke noget forsøg på at samle og målrette den hidtil førte debat.
Og man kan som sagt ikke påstå, at kredsen af debattører er blevet væsentligt
udvidet.
Indtil
Nu er Ribe Amts Distrikt det eneste der forsøger at systematisere
programdebatten på medlemsmøderne. Vi vil foreslå, at andre distrikter tager
denne idé op, selv om det sine steder med få medlemmer og lange afstande kan være
svært at samle folk.
Hvis
debatten skal have retning mod et
samlet programskrift, skal der findes en ramme, som enten direkte kan bygge
videre på de allerede fremkomne indlæg eller i hvert fald lade sig inspirere
af dem. De kan ikke bare redigeres og skrives sammen til en helhed. Derfor
foreslår programkommissionen for at bringe diskussionen videre, at vi griber
tilbage til Kommunisternes program fra 1976, som blev vedtaget efter en
lang og ikke mindst grundig og demokratisk diskussion i partiet. Det er klart,
at skriftet på mange væsentlige punkter er blevet uaktuelt og ikke som sådan
kan fungere som vore politiske retningslinier nu. Men vi synes medlemmerne skal
overveje, om og hvordan det kunne bruges: Kunne dele heraf uden videre eller med
små korrektioner genbruges? Kunne programmets opbygning bruges som skelet i et
nyt program? Selvom Kommunisternes
program er utidssvarende på en række punkter, kan det være nemmere at
tage udgangspunkt i og supplere med tanker fra den løbende debat end at forsøge
at strukturere og bygge videre på de
hidtidige meget spredte debatindlæg.
Skub’s
redaktion vil bede et par kammerater om at »nyanmelde« Kommunisternes
Program. Vi håber hermed at inspirere til yderligere interesse for
programdiskussionen.
På
programkommissionens vegne
Finn Hermann