Somervilles: ”Marxismens filosofi; en forklaring”

Af Lars Ulrik Thomsen

I 1967 udgav den amerikanske filosofiprofessor og fredsforkæmper, John Somerville bogen, ”The Philosophy of Marxism; an Exposition”. Den er skrevet som en introduktion til de studerende ved de amerikanske universiteter, men har efter min mening interesse, langt uden for denne kreds. Den giver en populær fremstilling af den materialistiske filosofi, og stiller mange af de kritiske spørgsmål som marxister bliver mødt med.
Sammenligner man denne udgivelse med Somervilles ”Sovjet-filosofi”, som udkom på dansk, på Forlaget Tiden i 1948; har forfatteren yderligere udviklet sine evner, til at formidle stoffet. Med eksempler som er meget nutidige, giver han en nuanceret tolkning af de vigtigste spørgsmål, i forholdet mellem formel og dialektisk logik. Efter Somervilles mening var det her de afgørende diskussioner stod mellem datidens filosoffer, dvs. i 60´erne.. Det er en bog som fortjener at blive oversat til dansk, fordi en populær fremstilling måske igen kan vække ungdommens interesse.
Hans tanker om etik er noget der har bud til stadig flere mennesker, i takt med teknologiens frembringelser.
Bogen blev anmeldt i det amerikanske tidsskrift ”Science and Society” Vol. 38, nr.2 1969, af Henry F. Mins.
Hvorfor nu omtale en anmeldelse som er mere end 30 år gammel? Fordi den kritik som anmeldelsen rejser er noget vi kan lære af.

Kritikken af Somerville

Henry F. Mins kritiserer Somerville for at være for ensidig i udvalget af marxistiske forskere. Mins mener, at det virkeligt spændende og nyskabende kom fra franske, italienske og japanske forskere. Det er selvfølgelig et synspunkt man kan diskutere.
Så kommer vi til kernen af sagen:
Mins kritiserer Somerville for den måde han begrunder den dialektiske logik, og det er i mødet mellem de forskellige opfattelser at vi bliver klogere. Her følger et uddrag af Mins´ anmeldelse:
”…logik er ikke et spørgsmål om eksistens (det at være), men et spørgsmål om bevis. Tager forfatteren ikke dette for givet i det første kapitel, i hvilket han overbevisende redegør for synspunktet; at opgaven med at formulere en sammenhængende filosofi, kun kan ske i begrundet erkendelse (reason)?
Men hvad er ”erkendelse”? Den må være indeholdt i ræsonnementet, for at man kan drage en konklusion. En konklusion  er en redegørelse på baggrund af en anden konklusion, og en konklusion er et forhold mellem begreber. Hvis disse begreber ikke er definerede kommer vi ingen vegne. Hvis de er definerede, hvor er så den dialektiske logik? Thi begrebet er defineret så længe argumentet holder. Hvis dialektisk logik er logik, må den muliggøre det for brugeren, at drage sine egne konklusioner.
Hvis vi stoler på princippet om negation og negationens negation, er forskellige former for negation tænkelig. Et frøkorn kan plantes, blive spist eller blive brændt og i hvert af tilfældene negeret; men vi udfinder en negation som er gavnlig. Hvordan ved vi i hvert enkelt tilfælde hvad der er den rigtige negation? Hvis svaret blot er lær af praksis, kunne replikken være, ”da er din logik overflødig!” Naturligvis er prof. Somerville klar over disse indvendinger. På den anden side kan jeg ikke se at han har imødekommet dem.”

Udviklingen som en proces

Den indvending som Mins kommer med er klassisk  Han forsøger at fremstille dialektikken som et sluttet kredsløb, hvor resultatet er givet på forhånd. Det han overser er, at dialektikken er en genspejling af materien i bevægelse, eller sagt på almindelig dansk: en genspejling af den virkelighed vi er en del af. Hvis vi skal give et dækkende billede af virkeligheden kan det ikke rummes i den formelle logik.
Dialektikken er tænkningen om tænkning. Hvis vi er i stand til at tænke rigtigt, vil resultatet af de analyser vi fremlægger give os et pålideligt udgangspunkt for vores arbejde. Vi tænker i begreber og kategorier, som er i stadig udvikling og må studeres som sådan. Pointen er, at ingen af disse processer, hverken udviklingen i materien eller af vores begreber foregår tilfældigt, men efter en lovmæssig udvikling, som kan erkendes; sandheden er på et givet tidspunkt konkret.
For at kunne studere materien (virkeligheden), må vi opfatte den i sin selvbevægelse, i hvilken retning den bevæger sig, og studere genstandens relation til andre fænomener. Dialektikkens resultater (analysen) fremkommer, når man afdækker den trinvise udvikling, og springene fra en tilstand til en anden. F.eks den trinvise udvikling inden for kapitalismen og imperialismen, men også muligheden af et spring til socialisme.
På baggrund af en sådan alsidig analyse, træffer man sit valg om måden at negere på. Analysen foretages tilnærmelsesvis så godt vi formår, og resultaterne afprøves på virkeligheden, idet vi omsætter dem i politisk handling. De justeringer som må foretages undervejs er en naturlig del af processen, et led i den kybernetiske styring, som er indeholdt i alle levende organismer, såvel som i samfundsprocesser.
Beskrivelsen af dialektikken som det er sket her, er kun et kort resumé, men ellers må man gå til selve værket, eller i en mere kortfattet form i Encyclopedia Americana.
Somervilles mangeårige indsats som forsker, underviser og aktiv i den internationale fredsbevægelse, er et eksempel på noget af det bedste i amerikansk kulturliv. et menneske der havde modet til at gå imod strømmen og kritisere den herskende elite. For sin indsats i fredsarbejdet modtog han bl.a. Ghandis fredspris.