Tekst
: Birgit Unnerup
Det
startede rigtigt i Rudkøbing lørdag omkring ved 11-tiden, da deltagerne
begyndte at indfinde sig i byen og senere sivede ned til havnen, hvor den lille
færge lå parat til at tage imod os. Ved siden af færgelejet ligger en rigtig
fin lille ’stations’bygning med klassiske søjler og pænt gulmalet.
Det
var sjovt at kigge folk ud - både
dem vi kendte og de andre. Og så tog det ellers en halv time med færgen i en
frisk vind, så vi engang imellem gik over til læsiden. Det var sjovt at se
f.eks. Langelandsbroen i et andet perspektiv, og vi diskuterede lystigt, hvilke
de forskellige øer var.
Da
vi kom til Strynø, var vi ikke i tvivl, fordi der på et skur er sat et skilt
op, hvorpå der rent faktisk står Strynø. I samlet trop gik det op ad vejen
til Strynø By - til fods bortset
fra et par bilister.
Og
så gik vi i gang med kaffen og teen og seminaret og en præsentationsrunde. Og
aftensmaden var fantastisk. Der var både kød og salat og alt til faget hørende.
Generelt var det et rigtig godt kursussted til det antal mennesker. Det er det
tidligere mejeri på Strynø, der er bygget om til kursuscenter med 5
lejligheder med plads til 4 og i nødsfald 5 personer i hver. Lejlighederne er
holdt i hvidt og gedigent træ og med lækre badeværelser. Så vi kan varmt
anbefale stedet - også til en
weekend eller et par feriedage.
Til
underholdning om aftenen havde vi sikret os nogle film, men inden vi nåede så
langt, var der en eller anden, der foreslog en sang, og da Oluf havde sikret sig
30 eksemplarer af Arbejdersangbogen hos sin fagforening SID i Rudkøbing, så
var vejen banet. Og så blev der ellers sunget af hjertens lyst. Og det lød
rigtigt godt. Efter et par numre følte Lene sig inspireret og hentede blokfløjten
frem, så der også var musikledsagelse.
Vi
var hele vejen rundt: de revolutionære sange, arbejdersange, humanistiske
sange, danske sange samt amerikanske, tyske, svenske, norske, fynske og jyske.
Plus alle de andre. Og der var megen halløj omkring forslagene og valgene af
sange. Og beslutningsprocessen var en sag for sig. Men af mærkværdige grunde
blev der om ikke enighed, så truffet beslutninger, så vi stort set sang samme
sang alle sammen om end ikke
altid samme linje og vers lige i starten. Det var næsten som i gamle dage. Hvad
der derefter skete, ved jeg ikke. Jeg gik i seng, da sangaftenen ebbede ud. Og
sengene var dejlige at sove i min
var i hvert fald.
Søndag
var folk parat til start til tiden efter en dejlig morgenmad, og seminaret
fortsatte i god stemning. Med en mindre forsinkelse undervejs nåede vi faktisk
programmet igennem til tiden. Og der var generel tilfredshed med arrangementet
og vores allesammens indsats. Der var god tid til at pakke og drikke
eftermiddagskaffe, inden vi vandrede den modsatte vej og tog færgen tilbage til
Rudkøbing.
Om
vi blev klogere? Ja, jeg gjorde i hvert fald. Jeg fandt ud af, hvad der rører
sig på de områder, seminaret behandlede. Og det er første gang, jeg har været
med i en større sammenhæng, hvor problemerne er blevet drøftet åbent. Der er
mange forskellige holdninger, men også mange forskellige måder at nå de samme
resultater på. Vi har alle gjort os vore tanker og iagttagelser, og hvis de
bliver lagt sammen og gjort til fælles ejendom, så har vi et godt grundlag for
at udvikle såvel et program som en strategi og en politik for den nuværende
situation. Og det stod også klart, at det netop er manglen på samlet debat,
der i så mange år har forhindret os i at nå videre. Og at vi også har brug
for de erfaringer og holdninger, som andre kommunister i Danmark har.
Som
min søn sagde, da vi sidste sommer var på ferie på Gran Canaria: Vi kan
roligt være stolte af os selv.
Se
referatet af diskussionerne inde i bladet