Artikler
Konference for kommunister og andre venstrekræfter i Lissabon
En fælles europæisk modstand mod EU
Europas kommunister om EU
Frigørelsen fra EU
Pressemeddelelse fra det internationale møde i Lissabon 3. – 4. maj
Resolution til støtte for Tjekkiets Ungkommunister
Nordisk kommunistisk sommerlejr
Socialistisk 1. maj halveret
Vi må vende os mod ensretningen. 1. maj tale
Åbent brev til arrangørerne af Socialistisk 1. Maj
DKPs næstformand Gitte Thomsen ved 1. maj-festen i Randers
Foreningen Oprør er et oprør
Rundt i København den første maj
Prisen på fred og solidaritet (1. maj Århus)
"Hvis jeg var yngre, ville jeg tilslutte mig den væbnede modstand"
Den irakiske modstand afviser forhandlinger med besættelsesmagten og marionetstyret
Spanien: Albacete den 17. oktober 1936.
Døde
Et hjerteligt tillykke
Fra landsledelsen
Leder - Enhedens grundlag
En festdag på Amager
Kommunisme og kultur, det er noget, der dur!
Skub-indsamlingen kom over målet!
En reel historisk bevægelse
Om klasseanalyse og hvordan man undgår den
Bogdanov og skolingen (Lars U. Thomsen)
Materialisme og idealisme (Niels Rosendal Jensen)
Om enhedens problemer (Preben Engelsmann)
Legenden om Spartakus
Om tro
Ansvarshavende redaktør: Henrik Stamer Hedin
|
Konference for kommunister og andre venstrekræfter i Lissabon
Europa og EU – realiteter, kamperfaringer og nye muligheder for forandring
DKP’s EU-udvalg har deltaget i en europæisk konference for kommunister og andre venstrekræfter i Lissabon d. 3. og 4. marts med ovenstående emne som hovedoverskrift.
Af Lene Iversen
Konferencen var arrangeret af PCP, Portugals Kommunistiske Parti, og havde herudover deltagelse af 27 partier fra 22 forskellige europæiske lande.
Fra DKP deltog hele det forholdsvis nyligt nedsatte EU-udvalg med Gitte Thomsen, som ansvarlig for udvalget, Henning Grønvold og Lene Iversen. Fra Danmark deltog også KPiD med 2 repræsentanter.
Formålet med konferencen var en udveksling af de forskellige partiers analyser af sociale og politiske forhold med henblik på partiernes samarbejde og fælles aktioner mod storkapitalens EU og for fremskridt, fred og samarbejde i hele Europa.
Alle deltagende partier fremlagde mundtligt og skriftligt deres analyser og det stod hurtigt klart, at virkningerne af EU-liberalismens stadigt øgende indflydelse i de enkelte lande er de samme alle steder, f.eks. nedskæringer og pres på offentlig social- og sundheds ydelser, stor arbejdsløshed, angreb på fagforeninger og kollektive rettigheder, dårligere løn- og arbejdsforhold, social dumping, øget social ulighed. Påstanden, som vi fra EU-tilhængerne har fået tudet ørerne fulde af i mange år, om at vi f.eks. med Danmarks bidrag og deltagelse i EU vil medvirke til at løfte levevilkårene for andre EU-landes befolkninger, må siges at være forbryderisk hul. Realiteterne har vist det.
Der var på konferencen enighed om, at EU er storkapitalens projekt og om vigtigheden af at fortsætte kampen mod EU’s Servicedirektiv og mod nye forsøg på at indføre den nedstemte forfatning.
De deltagende partier fra EU-medlemslande, havde forskellige kampmål vedrørende deres respektive landes tilhørsforhold til EU. Ikke alle partier, f.eks. det tyske DKP, anså det overhovedet som realistisk at få Tyskland ud af EU, sålænge EU eksisterer.
Mange andre emner vedrørende Europa og EU blev inddraget i partiernes analyser, f.eks. udhuling af demokrati, angreb på grundlæggende borgerlige rettigheder, krigen ”mod terroren”, antikommunisme, besættelsen af Irak, sikkerhed og samarbejde i Europa mm., se pressemeddelelse fra PCP andetsteds i bladet om konferencen, ”Internationalt møde i Lissabon d. 3. – 4. marts 2006”.
Fagbevægelsen vender sig mod EU
Partierne fremlagde også i deres indlæg på konferencen forskellige nationale kamperfaringer. F.eks. forlød det fra Det Britiske Kommunistiske Parti, at på baggrund af kampen mod Servicedirektivet, og det franske og hollandske NEJ, er der flere og flere i arbejderbevægelsen, som har indset EU’s ”sande natur” som et værktøj for de store erhvervsforetagender og erkendt behovet for demokratisk kontrol over økonomien. Partiets medlemmer har spillet en aktiv rolle i at få vendt holdningen i den britiske fagbevægelse væk fra et pro EU standpunkt, som var baseret på en tro på at EU ville føre til et ”socialt Europa”. Næsten alle de store britiske fagforeninger er nu imod Servicedirektivet og EU-forfatningen.
De gode erfaringer med fælles aktioner mod Servicedirektivet med deltagelse fra flere landes fagbevægelser blev også fremhævet.
DKP’s EU-udvalg ligger inde med alle de deltagende partiers skriftlige indlæg på konferencen (på engelsk, fransk, portugisisk eller russisk). Interesserede kan kontakte udvalget.
Fælles aktion
Fælles initiativer og aktioner for de europæiske kommunistpartier og andre venstrekræfter blev også drøftet på konferencen. For at kunne dette vil der blive behov for at mødes oftere. PCP’s forslag om at stå for et nyt møde i Lissabon i forbindelse med EU’s topmøde i sidste halvdel af 2007 blev hilst velkomment, men der var også forslag om at mødes tidligere og forslag om at bruge de elektroniske medier til udveksling og udvikling af initiativer.
Der var forslag fra Ruslands Kommunistiske Parti om at udvikle fælles aktioner mod antikommunisme og fra Tyrkiets Kommunistiske Parti om en opregning af imperialismens forbrydelser. Der var forslag fra Ungarns Kommunistiske Parti om initiativer mod kommende krig mod Iran og Syrien.
Flere partier foreslog europæiske møder for aktive i fagbevægelserne for udvikling af initiativer på dette område.
Konferencedeltagerne vedtog enstemmigt en udtalelse vedrørende truslerne mod Tjekkiets ungkommunister, denne kan læses andetsteds i bladet.
Alt i alt en inspirerende og optimistisk konference. Og dertil var hele vores ophold i Lissabon virkelig velarrangeret og en inspiration i sig selv. Trods et stramt program, der også indeholdt deltagelse i PCP – Lissabon’s store stævne i anledning af partiets 85 års jubilæum, fik vi set Lissabon på kryds og tværs, oplevet forskellige kulturelle ”huse”, spist en masse fiskeretter, hørt om Lissabon’s kamp mod fascismen. Vi fik en fornemmelse af den mærkelige blanding af, på den ene side, en liberalisme i udvikling og, på den anden side, resultaterne af kommunistisk ledede bydele og kammeraternes stolthed over dette.
Deltagere i Lissabon-mødet 3.-4. Marts 2006
AKEL, Cypern
Tjekkiets kommunistiske Parti
Danmarks kommunistiske Parti
Kommunistisk Parti i Danmark
Finlands kommunistiske Parti
Det franske kommunistiske Parti
Det tyske kommunistiske Parti (DKP)
Die Linke / PDS, Tyskland
Storbritanniens kommunistiske Parti
Grækenlands kommunistiske Parti (KKE)
Ungarn kommunistiske Arbejderparti
Irlands Arbejderparti
Irlands kommunistiske Parti
Rifondazione, Italien
Luxembourgs kommunistiske Parti
Norges kommunistiske Parti (observatør)
Den russiske Føderations kommunistiske Parti
Spaniens kommunistiske Parti
Spaniens forenede Venstre
De catalanske kommunisters Parti, Spanien
Tyrkiets kommunistiske Parti
EMEP, Tyrkiet
Ukraines kommunistiske Parti
|