Skub - på nettet

Artikler

Ansvarshavende redaktør:
Henrik Stamer Hedin

Leder: Hvis dagsorden?

Notat er et nyttigt blad. Det er nødvendigt, at EU-modstanden har sin egen presse,
og det er godt, at der findes et debatforum, hvis dagsorden ikke entydigt sættes af EU-
kraterne. Men indimellem kan man komme i tvivl om redaktionens linje.
Det er således tilfældet, når Sven Skovmand i nr. 1166 fra den 10. marts i år ikke alene loyalt
refererer det tyske blad Der Spiegels karakteristik af den militærstyrke, EU på FNs
opfordring planlægger at sende til Congo i forbindelse med det forestående valg, som en
farce, men også i en kommentar på forsiden gentager dette udtryk i overskriften og
længere nede skriver, at det ville være gået bedre hvis FN ikke havde været nødt til at
spørge EU, men havde kunnet bede de enkelte stater om hjælp.
Indvendingen mod EUs militærindsats i Congo synes at være, at den ikke er effektiv. Det er
en mærkelig indvending. Hvis EU-indsatsens manglende effektivitet skyldtes, at EU
ikke vil overtage den gamle kolonimagt Belgiens rolle, ville det tale til EUs forsvar.
Det er ikke stort mere end en generation siden, at Congo gjorde sig fri af det belgiske
kolonistyre, et af de blodigste, verdenshistorien kender til. Men sandheden er, at EU ikke
kan, og det er jo endnu bedre - så længe det varer. Hvorfor beklage det?
Og hvorfor i det hele taget ønske de gamle kolonimagter, under EU-hat eller ej, tilbage til
Afrika?
I nr. 1163 fra den 30. januar finder vi under forsideoverskriften Tænkepausedebat skydes i
gang en henvisning til side 7 (det er næstsidste side i bladet - den, hvor også
krydsogtværsen står), hvor vi så kan læse i en ikke særlig stort opsat artikel (2 spalter), at
Borgernes Dagsorden bliver synlig for borgerne. Tænk engang! Borgerne havde en
dagsorden, de var bare ikke klar over det. Men nu bliver den synlig!
Igen er man i tvivl om den redaktionelle holdning: Er projektet Borgernes Dagsorden en
god idé eller en dårlig idé? Selvfølgelig set ud fra et EU-modstandersynspunkt.
Borgernes Dagsorden præsenterer sig som et forum for den danske debat om Europas
fremtid inden for rammerne af den tænkepause, som EUs ministerråd dekreterede efter
EU-grundlovens fald ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland. Projektet er igangsat
af statsministeren i august sidste år og er forankret i Folketingets Europa-udvalg, men med
opbakning fra et antal folkelige, især EU-kritiske organisationer, bl.a. Folkebevægelsen mod
EU.
Først lidt om terminologien: At tale om en tænkepause er grov manipulation, og det
undrer, at Notat accepterer udtrykket. EU-grundloven er død, et faktum, som EU-
kraterne på denne måde forsøger at krybe udenom. Og hvad betyder Europas fremtid?
Det fremgår af de fem spørgsmål, som Borgernes Dagsorden opstiller:
1. Hvilke grænseoverskridende problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig
vægt på at løse - og hvilken rolle skal EU spille?
2. Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses?
3. Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre
bredde, dybde og legitimitet?
4. Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU?
5. Hvor går Europas grænser?
Det giver kun mening at diskutere disse spørgsmål, hvis Europas fremtid er EU.
Debatten inden for Borgernes Dagsorden finder sted på en række fyrtårnsmøder ud over
landet, og i Notat refereres der fra det første af disse, som fandt sted i Silkeborg den 3.
marts. En deltager mente som svar på spørgsmålet, om EU er nødvendig for freden, at det
er svært at se, hvorfor der skulle komme krig i den civiliserede verden.
Det er ikke ti år siden, vi havde krig i den civiliserede verden - lige midt i Europa. Den
jugoslaviske borgerkrig startede, da EU-førerlandet Tyskland opmuntrede sit gamle
protektorat Kroatien til at rive sig løs, og blev til en international konflilkt, da først EU,
siden USA og sidst Rusland blandede sig. Og det kan jo godt være, at Irak ikke skal regnes
med til den civiliserede verden, selv om det er civilisationens vugge; men så var det i hvert
fald lande fra den civiliserede verden, som startede den krig, der stadig pågår.
Det er, som om vi lever i en drømmeverden, hvor det ikke er kolonimagterne, der er skyld i
Afrikas elendighed, hvor den civiliserede verden ikke er i krig, hvor man kan føre en fair
debat om Europas fremtid med statsministeren og de andre EU-krater.
Det, der bør diskuteres på fyrtårnsmøder og andre steder, er ikke, hvordan vi redder EU,
men hvordan vi kommer af med EU.
Det er borgernes virkelige dagsorden.