Nummer 8 / 2007
Udgivet af DKP.  Frederikssundsvej 64 st, 2400 København NV.   Tlf.: 33 91 66 44   dkp@dkp.dk

Artikler

Et slag for velfærden

Oktoberrevolutionen fylder 90 år

Projekt ”Folkepark i Slagelse”

”Tak for mere metro – men hvor blev bussen af?”

1976-programmet

Arbejdsresolution

Indsamlet til Skub på landsmødet

Landsledelsen

Landsledelsens mundtlige beretning

Landsmødet den 29.–30. september 2007

Til kongres i Finland

Fra debatten på Finlands Kommunistiske Partis kongres

Bent W. Nielsen

Døde

Fra landsledelsen

Velfærd – ikke nedskæringer

Seminar om kommunisme

Støttefest i Odsherred

Et anderledes argument for socialisme

Hvorfor brød Sovjetunionen sammen?

Kommunistisk Debatgruppe

Terkild Speed Marker hvad tænker du på?

Åbent brev til USAs kommende justitsminister

Ny fremgang for marxismen?

Argonauternes togt og Kommunistisk Debatgruppe

Er det i virkeligheden bilen, der er menneskets bedste ven


Ansvarshavende redaktør:
Henrik Stamer Hedin
Et slag for velfærden

Tirsdag den 2. oktober var titusinder af arbejdere og studerende, unge som ældre, igen på gaden for velfærden. Det skete under hovedparolen ja til velfærd – nej til forringelser.
Af Henning Jakobsen
Foto: Terkild Marker

Skubs udsendte deltog den 2. oktober 2007 i den store fællesdemonstration foran Christiansborg i København for en lang række krav. Krav, der vil kunne være med til at genopbygge et velfærdssamfund. Bag demonstrationen stod et stort antal fagforbund og elevorganisationer. Der var demonstrationer i otte byer over hele landet, og ifølge en meddelelse fra scenen var der i København tæt ved 90.000 deltagere, og i hele landet ikke under 140.000 deltagere i demonstrationerne. Borgerlige medier rapporterede dog, vanen tro, om et noget lavere tal, nemlig om ned til 50.000 mennesker på gaden i København og fra ca. 70.000 mennesker på gaden i hele landet.

Offentligt ansatte i spidsen

Selv om en lang række af de privatansattes faglige organisationer havde anbefalet demonstrationerne, var det i København ikke mindst de offentligt ansatte, der satte præg på demonstrationen. Sygeplejersker, lærere, hjemmehjælpere og andre offentligt ansatte stod skulder ved skulder med specialarbejdere, murere, tømrere og metalarbejdere i fælles kamp for en ny og solidarisk politik. En politik, der både peger på aktuelle politiske krav og samtidigt på nogle af de faglige krav, som bliver rejst ved overenskomstforhandlingerne til næste år i det offentlige. Det skete i København og andre byer med krav om:

  • Ja til mere løn og flere hænder – Nej til minuttyranni
  • Ja til flere penge til kommunerne – Nej til nedskæringer
  • Ja til udvikling af velfærden – Nej til privatisering
  • Ja til investering i god og gratis uddannelse – Nej til besparelser
  • Ja til velfærd til alle – Nej til skattelettelser