Om
at forbinde internationalismen med vores programdiskussion
I
Goethes Faust siger Mefistofeles de berømte ord: ”Grå kære ven er al teori,
grønt er livets træ”.
Denne
vending er gået over i folkemunde og genfindes også i diskussionerne på vores
landsmøde. Vi glemmer bare at Mefistofeles´ mål ikke var større klarhed og
indsigt, men at lokke studenten på afveje.
Debatten
på landsmødet viste, at der er forskellige opfattelser af programmets længde og form.
Nogle mener at det skal være et enkelt og lettilgængeligt program, der præsenterer de opgaver vi står over for, mens andre ønsker en mere uddybende analyse af udviklingen. Man kan i denne forbindelse ikke se bort fra, at det nuværende programarbejde må ses som led i en udvikling, hvor vi bygger videre på det fundament, der allerede er skabt. Den høje standard i 76-programmet og summen af erfaringer forpligter.
Under
et sommertræf på Langeland, fik jeg af Oluf
Unnerup, foræret en norsk udgave af Lenins udvalgte værker, der rummer en
del artikler, som ikke findes i den danske udgave. I bind 1 findes et udkast til
program, som Lenin skrev i fængslet i 1895 med citronblæk, og fik smuglet ud.
Programmet fylder ca. 3 sider, med efterfølgende forklaringer. Det er utroligt
stringent, uden omsvøb giver det en præcis formulering, af både de
umiddelbare og langsigtede opgaver.
Denne
form ville uden tvivl tiltale dem, der taler for den korte og præcise form.
Vores situation er imidlertid en anden, end den det russiske socialdemokrati
stod i ved slutningen af det 19. årh.
Vi
har oplevet en enorm udvikling i naturvidenskaberne og på andre områder, der
ikke har medført den nødvendige teoretiske tilpasning af marxismen, som løbende
må ske: ”Vor lære er ikke et dogme, men en vejledning til handling”!
Vort program kan derfor ikke være rent agitatorisk, som det Lenin formulerede i 1895.
Vores
opgave er at fremstille alle mellemregningerne,
så folk kan se hvordan vi kommer frem til
konklusionerne.
Flere delegerede rejste spørgsmålet om, at flytte det teoretiske arbejde væk fra bladet og eventuelt over til partiets hjemmeside. Det er en mulighed som må undersøges, idet denne form kunne suppleres med udenlandske artikler af interesse, men ellers ligger der en oplagt opgave, som en del af enheden mellem kommunisterne i Danmark
Som
det blev nævnt på seminaret i Esbjerg, er der to udmærkede tyske teoretiske
tidsskrifter, Marxistische Blätter og
Zeitschrift Marxistischer Erneuerung. De behandler ikke kun rent tyske spørgsmål,
men i høj grad internationale emner, der også kan interessere os.
På
landsmødet rejste Anker Schjerning spørgsmålet; er der en sammenhæng mellem
vores tilbagegang og forløbet af fredskampen? Hvordan skal vi kunne løse så
centralt et spørgsmål, uden de internationale diskussioner herom. Bl. a. har
Wolf Dieter Gudopp behandlet emnet i sin pjece, ”Variationer over fredsbevægelsen
i 80´erne”, ZMF Frankfurt a.M 1989.
I
september afvikler Marx-Engels-Stiftung i Wuppertal et forskningsprojekt om
klasseanalyse, der også bør have vores bevågenhed. Seminaret kan få
banebrydende betydning for videreudviklingen af vort enhedsarbejde.
Lars U. Thomsen, Esbjerg
P.S.
Se i øvrigt ”Programsamling 1952-74”,
Forlaget Tiden 1975.