Danmarks Kommunistiske Parti blev stiftet den 9. november 1919. Det var harmen over den første verdenskrig og de socialdemokratiske partiers støtte til krigen, der sammen med inspirationen fra den russiske revolution (1917) i mange lande førte til dannelse af kommunistiske partier.
Danmarks Kommunistiske Partis formål er i samarbejde med andre at arbejde for alle de samfundsforandringer, som fører til mere demokrati, frihed, solidaritet og et bedre miljø. Kommunisterne baserer sig på en analyse af det nuværende kapitalistiske samfund som et klassesamfund, hvor de arbejdende klasser (med lønarbejderklassen som den største og vigtigste) skaber de værdier, som også de såkaldte udbytterklasser (arbejdsgiverne) lever af.  Det kommunistiske parti er et arbejderparti, der vurderer alle politiske spørgsmål ud fra den hovedopgave at forsvare arbejderklassens interesser. Derfor er kommunisterne fagligt aktive og lader sig vælge som tillidsmænd på arbejdspladserne, og derfor søger kommunisterne at dæmme op for disse års systematiske nedbrydning af velfærdssamfundet. I sidste ende er det kommunisternes mål ved en revolutionær samfundsforandring at erstatte det kapitalistiske samfund med et socialistisk, hvor de udslaggivende produktionsmidler er fælleseje, hvor det ene menneskes udbytning af det andet er ophørt, og hvor man "yder efter evne og modtager efter ydelse". Den udvikling, som hermed er indledt, vil logisk føre i retning af et såkaldt kommunistisk eller klasseløst samfund, hvor enhver "yder efter evne og nyder efter behov".
Vejen dertil er hverken lige eller let, men fører gennem kamp og over både sejre og nederlag. Denne kamp, klassekampen, er global og føres med vekslende grader af vildskab i alle lande. Derfor har den internationale solidaritet altid været en væsentlig del af kommunisternes virke. Det gjaldt kampen for demokratiet under den spanske borgerkrig i 30'rne, solidariteten med det vietnamesiske folk i 60'erne og med det chilenske under Pinochet-diktaturet og støtten til de sortes frihedsbevægelse i Sydafrika.
Overalt i verden er kommunister med til at præge udviklingen  her ved indgangen til det 3. årtusind. Man har påstået,  at kommunismen er død, men det passer ikke. Kommunismen lever.
 

Man finder ikke Danmarks Kommunistiske Partis navn eller partibogstav på stemmesedlerne ved hverken folketings-, kommunal- eller EU-valg. På alle disse områder har vi valgt at gå sammen med andre om den parlamentariske indsats.  Denne måde at arbejde på - aktionsenhedens metode - er et gennemgående træk ved kommunisternes arbejde.

Enhedslisten
Danmarks Kommunistiske Parti var i 1989 med til at stifte Enhedslisten for at etablere et tæt samarbejde mellem partierne på venstrefløjen. Sigtet var at sikre venstrefløjen fælles repræsentation i Folketinget. Derudover var hensigten også at skabe en ny dynamik, der kunne virke tiltrækkende ud over den  gamle  venstrefløjs rækker. Begge dele er lykkedes. Enhedslisten har i dag fire medlemmer i Folketinget. 

Folkebevægelsen mod EU
Kommunisterne var blandt de mest aktive i modstanden mod Danmarks indlemmelse i EF og senere EU og i nej-kampagnerne ved samtlige folkeafstemninger siden den første i 1972. Danmarks Kommunistiske Parti var med til at stifte Folkebevægelsen mod EF (nu Folkebevægelsen mod EU) og har konsekvent støttet Folkebevægelsen ved valgene til EU-parlamentet. En del kommunister støtter dog i dag Junibevægelsen, som også modarbejder yderligere dansk integration i EU.

Kommunale venstrefløjslister
Ved kommunal- og amtsrådsvalg opstiller kommunisterne på eller støtter forskellige fælles venstrefløjslister, enten Enhedslisten, hvor den opstiller, eller andre (tværsocialistiske lister, alternative lister m.m.). Det er de lokale kommunistiske organisationer, der hvert enkelt sted afgør, hvilken kommunalpolitisk strategi de finder mest hensigtsmæssig.

På samme måde støtter DKP andre folkelige bevægelser og græsrodsinitiativer såsom miljøbevægelsen, fredsinitiativer og sociale bevægelser som Den Koordinerende Gruppe og Slavekampagnen.