Partikongres i Moskva
Ruslands kommunistiske parti (KPRF) afholdt i begyndelsen af december sin 7. kongres.
Danmarks
Kommunistiske Parti sendte kongressen følgende hilsen:
Kære
kammerater.
Danske
kommunister hilser den Russiske Føderations Kommunistiske Partis 7. kongres i
det håb, at den vil bidrage afgørende til den strømkæntring, Europa længe
har haft til gode oven på det sidste tiårs begivenheder.
Det
danske folks beslutning ved folkeafstemningen den 28. september om ikke at
afskaffe vor nationale valuta til fordel for Euro’en var et mærkbart slag for
de kræfter, der ønsker en europæisk forbundsstat, og en stor opmuntring for
alle, der kæmper mod denne tendens. Danske kommunister bidrog sammen med andre
til resultatet, og vi vil fortsætte med at kæmpe mod militariseringen af den
Europæiske Union og dens udvidelse til Østeuropa. Lad det være vor gave til
jeres kongres.
Imperialismen
er i gang med et farligt spil, der allerede har ført til krig i Europa efter et
halvt århundredes fred. Den Europæiske Union er en af hovedkræfterne bag
denne politik, og fraværet af den modvægt, som Sovjetunionen tidligere
udgjorde, er et føleligt savn. Må arbejdende mennesker i alle lande stå
sammen om at sætte bom for imperialismens ambitioner og indlede en ny udvikling
mod fred, velstand og socialisme!
Henrik
Stamer Hedin
talsmand,
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)