Overvejelser omkring teorigrundlag og visioner

Holdt som programdebatoplæg på et medlemsmøde i Vestsjællands distrikt

Af Niels Anker Petersen  

Før man kan påbegynde en egentlig diskussion af partiets teorigrundlag, må man først have afklaret nogle få begreber.

Den politiske teori, som partiet og den kommunistiske verdensbevægelse har dannet sit fundament udfra, er, som vi alle ved, en historisk proces, hvor den filosofiske og erfaringsmæs­sige vekselvirkning så sit højdepunkt med udviklingen af den dialektiske materialisme.

Men hov, stop lige her! Hvad er teori - filosofi - politik –erfaring?

Teori er en systematisk ordnet mængde af udsagn over et område af den objektive realitet eller dens bevidsthed.

Filosofi kommer fra græsk og betyder kærlighed til visdom/tanker - det er populært sagt det forkromede overblik, menneskeheden/kollektivet har. Det overblik kan så have et materialistisk eller et idealistisk udgangspunkt.

Ud fra dette filosofiske grundlag formuleres et ideologisk standpunkt, hvor ideologi betyder et system af samfundsmæssige (politiske, økonomiske, retlige, pædagogiske, kunstneriske, moralske o.a.) anskuelser, som udtrykker bestemte klasseinteresser og inkluderer tilsvarende adfærdsnormer, indstillinger og værdier.

Politik er den konkrete kamp mellem klasserne om magten over staten. Politik er klasser­nes og deres partiers kamp om virkeliggørelsen ved staten og verdenssamfundet af deres socialøkonomiske interesser og mål, såvel som stillingen til magten i de forskellige lag.

Erfaring er den viden, som  vokser ud af menneskets umiddelbare forhold til sin naturlige og samfundsmæssige praksis.  

Dkp´s partiprogram!

Først vil jeg sige, at et partiprogram, som skal indeholde en analyse af samfundet og en klasseanalyse, ikke kan undgå abstrakte fagudtryk. Her kunne man så stille spørgsmålet, om partiet, udfra et formidlingsstrategisk synspunkt, skulle have et A-program og et B-program. B-programmet kunne så havde et sprog, der henvendte sig til en befolkning, der udtrykker sig med sejt, coolt, klamt, du er nederen el. lign.

Eller man udarbejdede pjecer med programpunkter i nysproglig trend.

Ser vi tilbage på definitionen af begrebet politik, hvor  magtforholdet beskrives, så synes jeg, at det burde tydeliggøres, hvordan kapitalen udøver sin magt. Jeg mener også, at der i programmet burde være et afsnit om nationalitetsspørgsmålet set i forhold til indvandrersituationen, Dansk Folkeparti osv.

Derudover synes jeg også, at hele problematikken omkring udlicitering burde beskrives udfra den kollektive indsats, som samfundet repræsenterer, modsat den totale individualisering, som de borgerlige kræfter ønsker.

Et andet emne er moralen. Jeg mener, at det er nødvendigt, at der gives udtryk for moralsk forargelse i konkrete begivenheder, og her kan man i mange tilfælde godt gå fælles med borgerlige humanister og teologer, der i mange sammenhænge kan rejse moralsk fordømmelse overfor kapitalens rovdrift på alt og alle.  

Målgruppen

Så vil jeg sige lidt om den målgruppe, DKP retter sig mod, nemlig den danske befolkning.

Det er min opfattelse, at der gøres store bestræbelser for at fremmedgøre og begrebsforvirre den danske befolkning så meget som muligt.

Dette gøres ved at forsimple begreber, ved at trække dem ud af deres sammenhæng og forhindre enhver form for abstraktion.

Jeg hørte engang i p1, at danske forældre i Sydslesvig ikke ville sende deres børn i dansk folkeskole, da man ikke lærte teoretisk metode, som man gjorde i tysk folkeskole.

Den almene opfattelse af teori er, at det er alt, hvad der har med bøger at gøre: Teori i køreskoleundervisning, teori på tekniske skoler osv., men er der nogen, der har tænkt på, om den undervisning, man havde i skolen eller hvis man selv underviste, var teoretisk eller blot var videreformidling af erfaring. Eksempelvis har man i de andre nordiske lande med succes forsøgt i matematikundervisningen at indføre en abstrakt forståelse for dimensioner og proportioner, inden man gik i gang med egentlige talværdier.

Hvordan skal man agitere for en klassekamp som historiens drivkraft, når flertallet af befolk­ningen opfatter klassekamp som eksempelvis stikbold i skolegården mellem 6 - 7 klasse?

Et middel til undertrykkelse og snæversyn er jo selvfølgelig religiøsitet, herunder astrologi o.l., men også psykologiske stereotyper. Ved sådanne stereotyper begrænser man menneskers adfærd og udfoldelse til efterlevelse af specifikke mønstre eller samfundsmæssig placering.

Eks. skomager bliv ved din læst, altså bliv på dit stade. Eller en fugl i hånden er bedre end 10 på taget, altså hold dig til det sikre, du har, og tag ingen chancer. Især udsendelser fra USA er spækket med psykologiske stereotyper og metaforer. Selvfølgelig kan der være sandheder i sådanne udsagn, men når de ophøjes til leveregler, går det galt.

Den forklaringsmodel, som partiet skal videreformidle til befolkningen, skal både indeholde et teoretisk velfunderet niveau, men også være så konkret, at man kan forklare en stresset IT-arbejder (her er begrebet arbejder til diskussion) forholdet mellem abstrakt og konkret arbejde, samtidig med at det er nødvendigt for mennesket at realisere sig gennem det konkrete arbejde.

Et er teori, et andet er praksis og mulighederne for at gennemtvinge en folkelig diskussion. DKP har ikke magt til at sætte den politiske dagsorden i Danmark, men kan udvikle en bred platform gennem inddragelse af alle progressive kræfter. Her tænker jeg på konferencer - seminarer el.lign. Med andre progressive partier og grupper. Her bør partiet kunne fremstå som en teoretisk hovedkraft.  

Visioner

Så længe mennesket har haft et sprog, har det altid forsøgt at forklare og forstå verden omkring sig. Dette har enten været som en genspejling af det eksisterende samfund, eller man har gennem metaforer forsøgt at beskrive et idealsamfund.

Her har der så været forskellige fremstillinger i form af objektive eller idealistiske religioner, men fælles for dem alle var, at de satte samfundet/livet i rammer og system og var dermed en forklaringsmodel for menneskene.

Fra vores egen fortid kender vi den nordiske mytologi, asetroen under vikingetiden. Denne forklaringsmodel udviklede sig over mange hundrede år, hvorefter den formelt under konflikt blev afløst af kristendommen.

Man ved dog, at den nordiske mytologi stadigvæk herskede iblandt almuen op til 1700-tallet, og i dag har nye grupper ansøgt kirkeministeriet om anerkendelse af asetroen, men har fået afslag. Dette er dog bevilget i Sverige og Norge.

Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Jo, disse erkendelser/tro er så stærke, at der skal både store sociale og psykiske kræfter til at ændre dem.

Under og efter den 2. verdenskrig lavede man psykologiske undersøgelser af kz-fanger. Det viste sig, at der ud over dem, der blev myrdet, også var mennesker, der psykisk brød totalt sammen under de ekstreme forhold. De få, der psykisk klarede presset, var for størsteparten enten religiøse eller kommunister, altså mennesker, der gennem deres verdenssyn enten opfattede fascisterne som onde eller forstod, hvad fascismens rolle var overfor arbejderklassen.

De visioner, som den internationale arbejderbevægelse, de kommunistiske og socialistiske partier og de progressive folkemasser havde, var drømmen om det klasseløse samfund. Her var vejen banet gennem det socialistiske verdenssystem mest repræsenteret gennem Sovjetunionen.

Da dette verdenssystem brød sammen, forsvandt milliarder af menneskers umiddelbare vision om en bedre fremtid for dem og deres børn. Dette forhold kan ikke kun forklares med undergravende virksomhed overfor de socialistiske lande siden deres fødsel. Der var også forhold i de socialistiske lande, som var med til at starte processen mod forfald.

Jeg mener, at for genskabe tilliden til en ny socialistisk verdensorden må en objektiv analyse og lære af det socialistiske verdenssystem sammenbrud beskrives. Her er jeg enig med Raymond Swing (Skub 2002/7).

Dernæst må venstrekræfterne i Danmark etablere et fast samarbejde, hvor de analyserer forholdene i Danmark  og internationalt, for dernæst at beskrive en farbar vej til ændring af det eksisterende samfund til et samfund, hvor den arbejdende/samfundsbærende befolkning reelt besidder den politiske magt. 

Visioner kan ikke kun skabes ved tro og ord alene. Eksemplets magt har altid været vigtigt i enhver diskussion og overtalelse. Derfor foreslår jeg at DKP opretter en cyberby i Danmark. Denne fiktive by skal gennem fantasifulde forslag kunne beskrive, hvordan et fremtidig socialistisk samfund kunne fungere på byniveau.

Vi kunne jo kalde den for Marxkøbing.

Der vil muligvis blive grinet i starten, men når nutidige samfundsproblemer bliver løst ved nedskæringer og forringelser overfor de svageste, ja så vil man i Marxkøbing kunne se, hvordan socialismen løste sådanne problemer til befolkningens bedste.