Om værditeori

Programseminaret bidrog med to gode indlæg af Harald Rasmussen og Svend Erik Christensen om den aktuelle klasseanalyse, men den debat som Raymond Swing rejste i en række artikler i Skub, blev ikke berørt.

Af Lars U. Thomsen, Esbjerg

Raymond Swing har i en række artikler i Skub behandlet sammenhængen mellem klasseanalyse og Marx´ værdibegreb. Jeg synes det er  et vigtigt aspekt at få med ind i debatten, og jeg har brugt  en del tid siden den første artikel kom i marts 2001, til at sætte mig ind i stoffet.

I omtalte artikel, ”Om klasseanalyse” skriver Raymond bl.a.:

”Det er værd at huske at Marx definerede Kapital som ”processerende værdi”. Værdi, som ved at omsættes i arbejdskraft og produktion, bliver til ny og forøget værdi, som så igen…

Værdi skabes i sidste instans i produktionen, vareproduktionen – og ingen andre steder. Og netop her tror jeg det meste af vort arbejde med klasseanalysen kikser.”

Herefter udvikler Raymond nogle tanker om teknikere og mellemlag.

Videnskaben som produktivkraft

Det der var kendetegnende for Marx var, at han både i Kapitalen og i Teorier om merværdien, skelnede skarpt mellem fysisk og psykisk arbejde, dog forudså han hvilken betydning videnskaben ville spille  i fremtiden. Marx udviklede sine teorier ud fra kapitalismens stade i midten af det 19. århundrede, derfor må man betragte hans analyser af kapitalismen i deres historiske sammenhæng.

Hvordan er kapitalismens nyeste udvikling og hvordan foregår produktionen i dag? Det er bl.a. den opgave vi forsøger at løse i programdiskussionen, og som må ske gennem en skabende anvendelse af marxismen.

I debatoplægget til DKP´s 28.kongres i 1987, udgav partiet et debatoplæg ”Kommunisterne og den nye teknologi”. I andet afsnit om den videnskabelige-tekniske revolution står der bl.a.:

”For det tredje kulminerer den videnskabelige-tekniske revolution som helhed, i og med menneskets kvalitativt forandrede stilling i produktions og arbejdsprocesserne. Det kommer frem for alt til udtryk i, at begge det menneskelige arbejdes to grundfunktioner – fysisk og psykisk arbejde - nu i mange henseender er teknifiserbare (dvs. mekaniserede LUT).

 Dermed har produktivkraftudviklingen for første gang tilvejebragt forudsætninger for den alsidige, universelle udvikling af mennesket og dette er måske den væsentligste side af den videnskabelige-tekniske revolution..” (Land og Folk den 18.dec. 1986)

Det udvidede klassebegreb

Lad os tage nogle praktiske eksempler. En af de store danske erhvervssucceser er Novo-Nordisk, som beskæftiger både arbejdere i produktionen, teknikere og forskere samt det administrative personale. Hvis man betragter forskning som en del af værdiskabelsen, kommer man til en anden klasseanalyse end den traditionelle (se note).

Et andet eksempel fra jernindustrien. Tidligere var funktionærer og teknikere i klart mindretal, i forhold til LO-området. I dag er der i nogen virksomheder, en overvægt af den første gruppe, og tendensen fortsætter i takt med automatiseringen. Disse kendsgerninger er baggrunden for, at den almindelige opfattelse blandt marxister, er en tilslutning til det udvidede klassebegreb. Det var også den linje jeg fulgte i mit indlæg Teknologi og klassestruktur i Skub nr.11, 2000 og Svend Erik Christensen har fulgt den samme linje. Det er her modsætningen til Raymonds opfattelse af teknikere og andre i mellemlagene bliver tydelig.

Nogle spørgsmål

Jeg synes det er en meget væsentlig pointe at få med i programdiskussionen, idet det samtidig må føre til overvejelser, hvordan vi ser på videnskab som produktivkraft. Allerede i 70´erne var der en livlig debat i DDR om disse spørgsmål, og meningerne var delte i spørgsmålet om videnskabens betydning, som ”umiddelbar produktivkraft”. Det er også en almindelig opfattelse at netop forholdet til den nye teknologi, kom til at spille en afgørende rolle for socialismens skæbne i Østeuropa. Hvilke opgaver er det vi står overfor i dag, og hvad kan vi bruge af tidligere erfaringer?

Hvis videnskaben indgår som en umiddelbar produktivkraft i produktionen, hvilke konsekvenser har det for vores klasseanalyse? Hvilke konsekvenser har det for den politiske økonomi og den måde vi definerer det nuværende trin i kapitalismen? I 1976-programmet (s.20) står der om den statsmonopolistiske styring, at den ”formår stadig at sikre storkapitalen forhøjede profitter. Men den formår ikke at sikre systemets stabilitet.” Selvom begrundelserne der bruges for at illustrere ustabiliteten er ændret, passer definitionen udmærket til forholdene som de er i dag. Derimod er der noget der tyder på, at vi er på vej ind i en ny fase af kapitalismen, fordi produktivkræfterne ikke kan rummes inden for den gamle ramme.

Note:

Personalesammensætningen på Novo-Nordisk A/S:

Administration 531 ansatte

Produktion 3.298

Forskning og udvikling 2.294

Salg og marketing 264

Administration i produktionen 2.426