”Operationen lykkedes – patienten døde.” Eller: ”Kuren var værre end sygdommen.” Vi véd, hvad de udtryk betyder.
Den verserende sag mod de danske politifolk fra Task Force Charlie, der blev lidt for ivrige i tjenesten under EU-finansministermødet i Malmø, er et eksempel på, at kuren er værre end sygdommen. De var angivelig taget til Malmø for at beskytte demokratiet mod autonome ballademagere.
Mens de stod og filmede demonstrationen, blev de fotograferet af en demonstrationsdeltager. En af de danske politimænd opdagede det og ville bemægtige sig den svenske demonstrants kamera. Da politimanden blev bedt om at legitimere sig, svarede han: ”Jeg behøver ikke legitimation.”
Det er selvfølgelig ikke røveriforsøget, han risikerer at blive straffet for. Det er, fordi det foregik i Sverige. Men selv om både det ene og det andet er slemt nok, er det ikke det egentligt alvorlige ved sagen.
De danske politifolk var åbenbart af den opfattelse, at de kunne udøve deres myndighed i hemmelighed. De behøvede ikke engang godtgøre, at de faktisk havde myndighed. (Hvad de altså heller ikke havde, fordi de var på den gale side af grænsen, men det er en biting.)
Hemmeligt politi: Politistatsmentalitet. Hvis det er den måde, demokratiet skal forsvares på, så er det, kuren er værre end sygdommen.
Og så er det ikke engang det værste.
De uheldige heltes foresatte, Københavns politichef Vittrup, holder hånden over sine folk. De var hverken i Malmø for at stjæle fotografiapparater eller for at udføre hemmeligt politiarbejde. De var der for at spise frokost.
Den ynkelige løgn afslører, at råddenskaben ikke er begrænset til et par overemsige og underbegavede politibetjente. Det er åbenbart den herskende holdning i Københavns Politi (og hvor højt op i justitssystemet?), at politimyndighed bedst udøves i hemmelighed. At politiet har interesser at forsvare over for samfundet. Politistatsmentaliteten er korpspolitik.
Sådan var det, da de danske kommunister for 60 år siden blev arresteret ved hjælp af de kartoteker, Københavns Politi (afd. D) på eget initiativ havde samlet oplysninger til i årevis. Sådan er det i dag.
Havde episoden med fotografiapparatet fundet sted i Danmark, havde den sikkert fået lov at passere i den stilhed, politiet ønsker. Havde det ikke været for en svensk demonstrants åndsnærværelse og mod (mange ville i panik uden videre have pareret ordre), var bevismaterialet ikke blevet reddet, og der var ikke blevet nogen sag.
Danmark har noget at takke svenskerne for.