Moldova:

Kongres i partiet som giver folket nyt håb

Af  Sergej Obokhov

 

De moldaviske kommunisters overvældende valgsejr i februar (over halvtreds procent af stemmerne) blev omtalt i Skub for april. Kort efter holdt partiet kongres. Nedenstående referat blev bragt i Pravda Rossii, men vi fandt det i de norske kommunisters blad Friheten.

Den liberale presse i Rusland ironiserer over og forvrænger som sædvanlig efterretningerne fra de moldaviske kommunisters sejrskongres. For første gang i det første tiår af den postsovjetiske periode går et kommunistisk parti til kongres ikke i opposition, men som et parti ved magten. Og den entusiasme, som rådede i salen, og det håb, som det moldaviske samfund er gennemsyret af, viste, at det virkelig var sejrherrernes kongres.

At Sjuganov kom til kongressen, blev en vigtig politisk begivenhed i republikken. Informationsapparatet berettede aktivt om RFKP-formandens deltagelse i kongressens arbejde og om de delegerede gæster fra broderpartierne: Ukraine, Kina, Vietnam, Cuba og mange andre lande. Det er et klart bevis på solidaritet - og at kommunistene i Moldova ikke står alene, men har bred international støtte.

Hvad var det for en tilstand, landet befandt sig i, da kommunisterne tog over? På kongressen analyserede man de objektive forhold, som gjorde det muligt at komme til magten, men også kommunisternes virksomhed. Landet var bankerot. Det var noget, men hørte konstant, når eksperterne karakteriserede den økonomiske situation i Moldova. Den engang så blomstrende del af Sovjetunionen stod ved afgrundens rand. Industriproduktionen var faldet til en tredjedel. Kornudbyttet var gået ned fra 4,5 ton pr. hektar til 2,4 i dag. Mælkeydelsen pr. ko var engang 4.000 kg, i dag 2.600. Kvægbruget ligger i ruiner.

Landbrugsprogrammet efter amerikansk-tyske recepter førte til opdeling af de fleste kollektiver i små jordlodder. I dag er de bønder, som har fået fra 0,8 til 1,5 hektar på forskellige steder, ude af stand til at udnytte jorden effektivt. Men 20 % af landbefolkningen har ikke fået noget overhovedet.

Levestandarden er faldet til en fjerdedel i forhold til sovjettiden. Eksistensminimum er 1000 lei (1 dollar er 12-14 lei), mens gennemsnitslønnen er 270-300 lei. Ifølge den officielle statistik lever tre fjerdedele af befolkningen under fattigdomsgrænsen. 2-600.000 ud af en befolkning på 4 millioner er nødt til at finde arbejde i omkringliggende og fjernere lande.

Den sociale sfære er ødelagt: Videnskab, kultur og uddannelse

Vi er de første, som så overbevisende har vundet et politisk valgmaraton, sagde Voronin i sin tale. Og ikke bare vandt vi, vi besatte 71 af 101 parlamentspladser. For første gang har kommunister, der er stået frem som kommunister, vundet magten i et postsocialistisk land. Næsten to måneder efter valget bliver denne kendsgerning stående blandt de vigtigste politiske sensationer i verden.

Vor sejr, sagde Voronin, er uden undtagelse et resultat af partiets virksomhed. Vi byggede det op sten for sten og skabte et parti af ny moderne type. Vi stod fast på marxismen-leninismen over for vore politiske modstandere. Vi opdrog partimedlemmerne til ægte politiske kæmpere, som gav alt for den fælles sag. Partirækkerne blev ideologisk og organisatorisk sammensvejset. Vi udnyttede såvel gennemprøvede som nye, moderne parti-, social- og valgteknologier. Efterhånden, skridt for skridt, vandt vi større autoritet og indflydelse i samfundet. Vi samlede kræfter og erfaring i moderne og helt konkret statsledelse i lokale magtorganer og i parlamentet. Men summen af alle disse faktorer kunne med al den vægt, de havde, ikke i sig selv skabe så radikale ændringer. Sagt med Lenins ord: Den revolutionære situation må være moden.

Det afgørende stadium i denne dialektiske proces indtraf mod slutningen af det seneste, for Moldova så skæbnesvangre årti.

Hvilke hovedtræk kan man pege på?

Det er for det første, at befolkningen nu ser klart. Den politiske apati var stærk. "Demokraterne" har skabt den målbevidst. Men efterhånden begyndte den at vige for tiltagende aktivitet blandt arbejdende mennesker i kampen for deres rettigheder. Derfor gik, til dels i modstrid med analyseinstitutternes prognoser, 70 % til valgurnerne, betydeligt mere end ved de forudgående valg.

Det var for det andet en usædvanlig massiv protest fra hovedparten af befolkningen mod "reformdemokraternes" politik. Med god grund kan man hævde, at dette valg er blevet en slags folkeafstemning om tillid til de politiske kræfter, som har bragt folk og land til tiggerstaven. Samtidig sætter det en tyk streg under det demagogiske i "demokrati og reform" -snakken og dens kynisme på baggrund af den almindelige fattigdom, forfald og korruption.

For det tredje er det allerede helt åbenlyst, at højrekræfterne har spillet fallit. Tiden var inde til, at de måtte betale den tunge politiske gæld, de i det sidste tiår havde sat sig i. Vælgerne havde praktisk taget fuldstændigt mistet tilliden til demokraterne, de nationalliberale og socialdemokraterne og de andre partisammenslutninger, som har skabt et politisk marked i Moldova. Deres knusende nederlag varsler en sandsynlig forsvinden fra den politiske scene.

I de næste fire år vil hele højrefløjen være repræsenteret af ganske få parlamentsmedlemmer. Behøver man sige mere?

Til slut det sidste og vigtigste. Der er i folket ved at opstå en overbevisning om, at alene det kommunistiske parti udgør den politiske kraft, som man kan knytte sit sidste håb til: Håbet om, at ikke alt er tabt, at det er muligt på ny at sætte gang i økonomien i by og på land, udvikle den til et moderne niveau og skaffe folk arbejde og mulighed for at forsørge deres familier, at genopbygge sundheds- og uddannelsesvæsenet, at give ungdommen et perspektiv og de ældre en værdig alderdom, at slå ned på korruption og kriminalitetY

Når folk giver os mandat til magt, lægger de også deres skæbne i vore hænder. Jeg tror, jeg giver udtryk for den almindelige mening, når jeg siger, at der for enhver af os aldrig har været en vigtigere sag end at gøre os den tillid værdig, sagde Voronin.

Kadrerne er altafgørende

Kommunisternes overtagelse af den udøvende og lovgivende magt i Moldova viste med al ønskelig tydelighed, at et af de vigtigste problemer for det sejrende parti er kadrerne. RFKP er allerede stødt på dette vanskelige spørgsmål. I den forbindelse er de moldaviske kommunisters erfaringer uvurderlige. Kun tre uger efter sin indsættelse som præsident havde Voronin klaret at løse grundlæggende problemer i landsmålestok - i lovgivningsstrukturen såvel som i de udøvende magtorganers struktur. Republikken så, at PKRM (Den Moldaviske Republiks Kommunistiske Parti), mens det kæmpede for magten, ikke bare havde et klart program for landets socialøkonomiske udvikling, men også i god tid havde forberedt udkast, som de hurtigt kunne lægge frem for samfundet. Partiets kadrepotentiale er ganske solidt. Det konstateres i centralkomiteens beretning. I kraft heraf er det lykkedes os ikke bare at genskabe partiet, men faktisk at skabe en ny  type kommunistisk parti.

Før os kom mange afarter af partier til magten, som om den var et fodertrug. Vi kommunister er alene kommet til magten for at udføre hårdt arbejde for folket. Alle vore kadrer må være orienterede om arbejdet for konkret hjælp til folk i deres svære livssituation. Det bliver ægte humanisme, et udtryk for kristen ortodoks følelse, som kommunisternes forgængere ikke realiserede, da de var ved magten. At leve fornuftigt og ikke stjæle - med den slags ligefremme og strenge krav henvendte Voronin sig fra kongressens talerstol til de kadrer, som nu placeres i magtapparatet. Partiet har magt til at fjerne kadrer, som udviser dårlig adfærd eller er korrupte. Det gælder på alle planer, fra præsident til landsbyleder.

Blandt de formulerede regler for rekruttering til kadrearbejde er også denne: Alle personelafgørelser bør fremme konsolideringen af samfundet.