Leder

Ansvaret

I skrivende stund står det ikke klart, hvem der var ansvarlig for de synkroniserede bombeattentater mod en række myldretidstog i Madrid. Den spanske regering har haft meget travlt med at give den baskiske løsrivelsesbevægelse ETA skylden og havde allerede, inden der var gået et døgn, fået FN's Sikkerhedsråd til at udpege ETA som skyldig.

ETA har direkte fralagt sig ansvaret. Det er bemærkelsesværdigt. Terror plejer at have til formål at rejse opmærksomhed om en sag, dvs. der skal en eller anden form for afsender på. Det er også hævdet (og som det synes med rette), at ETA plejer at målrette sine attentater mere, ikke gå efter almindelige mennesker i flæng og i hvert fald advare først. Alt sammen i tråd med, at ETA's mål er at fremprovokere en politisk beslutning om uafhængighed for Baskerlandet.

Men denne aktion ramte ikke politikere, dommere eller politiembedsmænd, og den var uden synligt politisk formål. Den var rettet direkte mod almindelige mennesker på vej til arbejde. Og der var ingen afsender.

Eller - det var der alligevel. En arabisk gruppe påtog sig skylden - eller æren, som den formentlig selv ville sige. Men denne gruppe kan man ikke stole på, får vi at vide; den har tidligere taget æren for andres gerninger.

Ikke desto mindre var der, som fredagen skred frem, mere og mere, der tydede på, at afsenderen skal søges øst for Middelhavet: Dette var hævn for Spaniens deltagelse i USA's krig mod Irak og mod verden.

Det giver også meget bedre mening. Hvad skulle ETA kunne håbe at opnå ved at myrde flere hundrede almindelige spaniere lige op til valget? Aktionens umiddelbare effekt var at få spanierne til at slutte op om den reaktionære, højre-nationalistiske regering, baskernes værste fjende. Men som en kollektiv afstraffelse af det spanske folk for dets krigsdeltagelse giver den god mening - især set gennem islamistiske briller.

Hvis det er sådan, det forholder sig, hvis denne terroraktion virkelig skal ses som hævn for Irak, så er der ikke noget at sige til, at den spanske regering har travlt med at få ansvaret placeret et andet sted. For det betyder jo, at "krigen mod terror" tvært imod at gøre verden sikrere har avlet terror, og at denne terror nu også er begyndt at ramme dem, der hidtil har kunnet gemme sig bag storebrors brede ryg. Sådan som det også er blevet forudsagt bl.a. her i bladet.

Ugerningen i Madrid var vendt mod arbejderklassen. De to hundrede døde og de over tusinde sårede var alle ganske almindelige mennesker, ramt midt i deres dagligdag. Som så ofte før er det det jævne folk, der må betale prisen for kapitalens imperialistiske krigseventyr.

Reaktionen i Spanien var at frede regeringen og aflyse resten af valgkampen. Det er en helt forkert reaktion. Det er regeringerne, den amerikanske, den spanske og den danske, der bringer dette over vore hoveder. De er de egentligt ansvarlige. De skal ikke fredes eller støttes, men holdes fast på deres ansvar.