Af Oluf
Unnerup
Til indledning
disse oplysninger: Trille og jeg har ofte haft snak/diskussioner i de sidste par
år omkring programdiskussionen og de mange lange indlæg i debatten, og det er
dette, jeg prøver at koge ned i de kommende linier.
Trille som
nyere medlem af DKP (c. 15 år) er for tit gået i stå i sine helhjertede forsøg
på at læse og forstå, har ærgret sig og er kommet med småudbrud: "Det
her forstår jeg ikke!" - "Jeg kan ikke finde ud af, hvad
kammeraten mener" osv. Disse problemer har mange andre partimedlemmer
sikkert også, så derfor ønsker jeg, at programkommissionen, partiets
landsledelse og læserne af Skub får dette at vide.
1. Sidelange
indlæg kommer mange ikke igennem - og noget mistes måske på den måde.
2. Det
akademiske præg og de mange fremmedord forudsætter en meget bred politisk og
historisk baggrund, som for mange af os ikke har.
3. Mange
medlemmer - hvor mange? - har altså ikke kunnet følge
diskussionerne og har dermed været afskåret fra at give deres besyv med.
4. Vi er
stadig mange medlemmer, der ikke har PC herhjemme, så tænk på os, når I sætter
jer til jeres tekstbehandlingssystemer og knalder løs!
Eet eksempel:
Skub
nr. 5 juni 2003, side 7, artikel "Marxismens gyldighed i dag": Ingen
underskrift (hvem står for indlægget?), heri "nye" akademiske
udtryk, som 90 % af DKP's medlemsskare og Skub-læsere ikke
kender endsige forstår. "Autopoietiske" - sådanne udtryk har
vi ikke nogen mulighed for at bruge andre steder end i de akademiske kredse.
Artiklen er i den grad fyldt med citater, konklusioner, som, hvis de skal forstås,
også i artiklens sammenhæng, kræver års studier i verdensøkonomi,
verdenshistorie, politisk historie, som kun få af vort partis medlemmer forstår,
endsige kender til.
Mug ud i ord
- i længden af artikler - i den underforståelse,
der ligger i, at: Dette véd jeg, så må alle I andre også vide det.