(Referat
ved Birgit Unnerup)
Næstformanden Jørgen Tved bød velkommen og sagde, at det formentlig var det
sidste landsmøde i partiets historie, hvilket var lidt vemodigt. På dette
landsmøde skulle partiet træffe sin måske vigtigste beslutning i sin knap 20-årige
historie – sammenslutning med DKP. Det har altid været partiets målsætning
at samle de progresssive kræfter. Jørgen Tved sagde, at det havde været en
lang proces, og at det var gået for langsomt, i hvert fald for hans
temperament. Fælles Kurs’ beslutning om at søge sammenslutning med DKP var
det første virkelige skridt i samlingsprocessen, og Jørgen Tved var ked af, at
de mange, der havde givet op eller var blevet passive, ikke kunne være med til
det. Han selv og andre fra Fælles Kurs havde efter offentliggørelsen af
sammenslutningsplanerne fået mange gode meldinger herom, hvilket var en
opmuntring og et godt grundlag.
Beretningen blev aflagt af partiets formand Gitte Thomsen,
der startede med at byde velkommen til gæsterne. Når der denne gang var
inviteret gæster, skyldtes det dels situationen, men også at Fælles Kurs på
det seneste havde været inviteret til andres landsmøder.
Den politiske situation: Det har været et år med anskuelsesundervisning i
klassekamp med en politik rettet mod almindelige mennesker. Den politiske
opposition eksisterer ikke. Socialdemokratiet er ikke længere de fattiges værner
og de riges ris. SF er et halehæng til Socialdemokratiet og kan ikke længere
betegnes som et socialistisk parti. Ingen af disse partier har lært af
valgnederlaget sidste år, og i desperation stemmer mange på Dansk Folkeparti.
Gitte stillede det meget alvorlige spørgsmål: ”Hvor er fagbevægelsen
henne?” Den er også helt stille trods de mange ind- og overgreb. Den sidder
lammet og foreslår øget samarbejde mellem fagbevægelserne i EU-landene.
Fagbevægelsen mener, at EU ikke er farlig, fordi den vil overtage ”den danske
model”. Gitte understregede, at dette er en illusion: ”EU er problemet –
ikke løsningen”. Fagbevægelsen mangler kontakt til sine medlemmer og tager
f.eks. ikke hånd om den store indvandring af billig arbejdskraft fra Østeuropa.
Det var ikke en anklage mod de pågældende mennesker, men mod systemet. Det er
en fordeling af elendighed – ikke af velfærd.
EU-modstanden: Gitte påpegede, at EU udvikler sig til en union og
en statsdannelse. Folkebevægelsen mod EU er det eneste forum for ”Danmark ud
af EU”, og derfor er Folkebevægelsen Fælles Kurs’ EU-strategi. Men
Folkebevægelsen er ved at være en svag bevægelse, og der sker mærkelige
ting, som f.eks. at der var en høj andel ØMU-nejstemmer i område med svage
komiteer og omvendt. Gitte henviste til, at hun i den forgangne periode havde
siddet i Folkebevægelsens forretningsudvalg, og at det havde været en blandet
fornøjelse. FU-medlemmerne taler til sig selv i stedet for til befolkningen.
Det er f.eks. ikke lykkedes at få gang i alternativdebatten, hverken med
medlemmerne eller med befolkningen. Det er skræmmende. Der er heller ikke debat
om ansøgerlandene. Ved Folkebevægelsens landsmøde i oktober i Ålborg var der
gode rammer, men meget lidt politisk debat efter beretningerne. Der var heller
ingen debat om årsplanen for 2003. Gitte mente, at det var en fejl, at der i
forhold til Folkebevægelsens talspersoner var fokuseret så meget på de
”unge” og på ”kvinder” med det argument, at det giver stemmer. Det er
vigtigere, at talspersonerne kan tale til folks sunde fornuft end at de har ”vælgertække”.
Samling
af de progressive kræfter i arbejderbevægelsen er Fælles Kurs’ erklærede
mål, og Gitte spurgte, hvem der er de kommunistiske partier, herunder om Fælles
Kurs er et kommunistisk parti. Gitte sagde, at for hendes vedkommende drejede
det sig mere om handlinger end om erklæringer, og at for hende var
”kommunist” en hædersbetegnelse. Der har i de senere år været et godt
samarbejde med alle de nævnte partier. Ved kommunalvalget sidste år opstod den
såkaldte ”Københavnersituation”, hvor Enhedslisten nedlagde veto mod at
have Fælles Kurs med i et ellers meget bredt valgsamarbejde. Fælles Kurs fik
ca. 3000 stemmer, som ellers kunne have hjulpet godt med. Enhedslisten i København
beskyldte Fælles Kurs for at være ”racistisk”, mens forholdet er, at
Enhedslisten ikke har nogen alternativ politik for flygtninge og indvandrere,
hvorfor Dansk Folkeparti løber med det hele. På denne dobbelte baggrund havde
Fælles Kurs efter valget rettet henvendelse til DKP om at igangsætte et fælles
arbejde på området, f.eks. i form af et fælles seminar om flygtninge- og
indvandrerpolitik. Det er nu sat i gang, og der er enighed om, at vi (venstrefløjen)
ikke har noget alternativ. Gitte fremhævede, at Fælles Kurs’ formål i sagen
er at få formuleret et alternativ og komme ud med det. F.eks. at det ikke er
flygtninge og indvandrere, der truer vores velfærd. Seminaret vil forhåbentlig
blive afviklet i første halvår af 2003. Gitte nævnte andre eksempler på
samarbejde på venstrefløjen, herunder DKP’s seminarer.
Sammenslutning med DKP: Gitte lagde ikke skjul på, at hendes ideal for
enhed var en sammenlægning af de 4 partier ved at de hver især opløste sig og
der derefter blev dannet et nyt fælles parti med navnet Danmarks kommunistiske
Parti (DKP). Dette havde der været brugt megen tid og energi på, og da der
ikke skete noget, tog Fælles Kurs selv en beslutning. Fælles Kurs har haft DKP
”under observation” i nogen tid, og Gittes konklusion er, at det er loyale
partikammerater, og at partiet ikke er det samme som det, der i slutningen af
70’erne ekskluderede de senere Fælles Kurs-folk. Dengang blev der ikke
lyttet, men det er der mulighed for nu. I forhold til DKP’s netop afholdte
programseminar sagde Gitte, at der havde hun lyttet til meget teori, og at det
var noget, der ofte havde manglet i Fælles Kurs.
Landsmødets
beslutning vedrørende sammenslutningen lå i den foreslåede udtalelse, der
samtidig gav ledelsen mandat til at (for)handle videre. Gitte redegjorde for, at
beslutningen om nedlæggelse af Fælles Kurs ikke ville blive truffet på dette
landsmøde, fordi DKP’s landsledelse netop havde besluttet at tage stilling
til sammenslutningen på sit ordinære landsmøde, som formentlig vil blive i
maj eller juni, i stedet for på et ekstraordinært landsmøde i januar. Fælles
Kurs ville derfor afholde et ekstraordinært landsmøde med nedlæggelse på
programmet, når DKP’s landsmøde havde besluttet at sige ja.
Afslutningsvis
sagde Gitte, at det ikke havde været nogen nem beslutning at foreslå
partiet opløst og sammensluttet med DKP, og at det tilsvarende ikke havde været
nogen nem beretning, men at det havde været nødvendigt for at bryde problemet
med, at enhed kun var noget, der blev snakket om. Gitte sagde, at det var en
fornuftig og politisk klog beslutning. Men også vemodigt, når man som hun
havde været med til at stifte klubberne og partiet. DKP havde ændret sig og
var blevet klogere, så det var en rigtig beslutning nu at overvinde
splittelsen.
Koncernberetningen blev aflagt af Steen
og omfattede både Folkets Radio med fokus på problemerne i København,
som forhåbentlig snart bliver afklaret, ejendomsselskabet med de forskellige
lejemål og onsdagsklubben. Af beretningen fremgik det bl.a., at i koncernen også
gemmer sig et oplysningsforbund ROF (Revolutionært Oplysnings Forbund).
Debatten
efter den lange beretning blev kort og var præget af opbakning til
sammenslutningen med DKP.
Ken Bruun
mente, at et af Fælles Kurs’ bidrag til sammenslutningen var et klart sprog,
som bl.a. Gitte er et godt eksempel på. Det vigtigste er kampen om sindene, det
agitatoriske. Vi skal bruge vores medier. Ole
Weinhändler sagde, at det var trist at nedlægge Fælles Kurs. Ole
fortalte, at han tidligere var med i DKP-afdelingen på Lindøværftet. Engang
kom der en ordre fra distriktsledelsen i Odense om, at de ikke måtte samarbejde
med ”småfraktionerne”.
DKP-ML ved Hanne
Rosenvold sagde tak for indbydelsen og ønskede et godt landsmøde.
Omkring sammenslutning sagde Hanne, at det er et nøglespørgsmål for DKP-ML.
Tiden er til det. Det helt store spørgsmål nu er: Hvordan skal det moderne
kommunistiske parti se ud?
På DKP’s
vegne sagde
Henrik Stamer Hedin:
Splittelsen i den kommunistiske bevægelse går langt tilbage: vi har altid været
bedre til at splitte end til at samle. Efter den europæiske socialismes
sammenbrud, murens fald, den europæiske kontrarevolution eller hvad vi nu
kalder det oplevede vi splittelse igen. Efter nederlaget fór vi til alle sider.
Men samtidig oplevede vi, at mange, der før havde været kritiske over for den
socialistiske verden, nu kunne se, at med dens fald havde vi mistet noget
vigtigt, og at den europæiske kontrarevolution ikke var en sejr for demokrati
og humanisme. DKP har som det oprindelige kommunistiske parti et særligt ansvar
både for splittelsen og for at hele den igen, men faktisk har vi aldrig taget
en beslutning om kommunistisk enhed. Det er først sket med vedtagelsen af en
resolution herom på vores udvidede landsledelsesmøde for 3 uger siden.
Henrik sagde
om landsledelsesmødets holdning til sammenslutningen mellem Fælles Kurs og
DKP, at der havde været nogen overraskelse og lidt kupfrygt, men ingen
modstand. Nogle har været bange for at blive påtvunget et valg mellem
kommunistisk samling og Enhedslisten, men det er to forskellige
problemstillinger. Der er mange lande, hvor et stærkt kommunistparti eksisterer
side om side med en bredere opstilling til parlamentsvalg – f.eks. Finland. På
DKP’s landsmøde i 2003 vil der blive taget endelig stilling til
sammenslutningen.
Landsmødet godkendte beretningen og vedtog
udtalelsen ”Samling af de progressive kræfter” (se andetsteds ). En paragraf i vedtægterne om forbud mod dobbelt
partimedlemsskab blev slettet, så det i overgangen til sammenslutning med DKP
bliver muligt at være medlem begge steder.