Landsmøde DKP den 18. Oktober 2003

Beslutningsreferat  

Dagsorden:

  1. Åbning og konstituering
  2. Landledelsens beretning
  3. Foreløbig konklusion på programdebatten ifølge tidligere landsmødevedtagelse – endelig beslutning
  4. Partiets økonomiske situation, herunder budget for 2004
  5. Andre forslag
  6. Valg af landsledelse og revisorer samt suppleanter
  7. Afslutning.

Ad 1. Åbning og konstituering

Kim Fonvig bød velkommen til mødet i SiD-lokalerne i Fredericia.

Henrik Stamer Hedin bød velkommen.

Landsmødet var indkaldt i Skub nr. 6, 2003.

Som dirigenter valgtes Jørgen Tved og Orla Eggebrecht.

Man bød velkommen til de fremmødte gæster.

Som referenter valgtes Preben Engelsmann og Lene Unnerup.

Som stemmeudvalg valgtes Henning Jakobsen og Michael Bjørn Brønden.

Som redaktionsudvalg vedr. ”Vision” valgtes Finn Hermann og Henrik Stamer Hedin.

Som redaktionsudvalg vedr. øvrige udtalelser inklusive arbejdsresolution valgtes Henning Grønvold, Gitte Thomsen og Birgit Unnerup.

Forslag til forretningsorden blev vedtaget.

Tidsplan for landsmødet blev vedtaget med den bemærkning, at man blev ved, til man var færdig.  

Ad 2. Landsledelsens beretning

Henrik Stamer Hedin fremlagde den mundtlige beretning.

Om ”Visionen”, der ikke er vores program, men et teoretisk fundament, som kan blive til et program efter en debat- og praksis-fase.

Beslutning ved landsmøde 1999.

Arbejdet længe om at komme i gang.

Vedligeholdelsen af vores teoretiske fundament angår os alle.

Det fremlagte forslag til ”vision” prøver at se fremad, som én af de betingelser, vi får at arbejde under.

Om det videre arbejde, organisatorisk og politisk, jævnfør forslaget til arbejdsresolution.  

Indlæg i beretningsdiskussionen, som også var diskussion af ”visionen” og arbejdsresolutionsforslaget, fra

-          Otto Carlsen

-          Anker Scherning

-          Oluf Unnerup

-          Klaus Haase

-          Birgit Unnerup (kontorberetning)

-          Christian Toubro

-          Ron Ridenour

-          Trille Raagaard

-          Svend Erik Christensen

-          Henning Jakobsen

-          Gitte Thomsen

-          Hans Nielsen, KPID

-          Birthe Hansen

-          Jørgen Tved

-          Hilmar Kirkegaard Mikkelsen

-          Joan Pedersen, DKP/ML

-          Hans Lund

-          Ejnar Olgenkjær

-          Per Clausen, Enhedslisten

-          Raymond Swing

-          Kim Fonvig.

 

Man tog punkt 4, holdt derefter frokostpause og vendte tilbage til punkt 2 og 3.

 

Landsledelsens beretning blev enstemmigt vedtaget.

 

Ad 3. Foreløbig konklusion på programdebatten ifølge tidligere landsmødevedtagelse – endelig beslutning

Efter redaktionsarbejde fremlagde Henrik Stamer Hedin redaktionsudvalgets forslag til ændringer.

De blev vedtaget, som foreslået af redaktionsudvalget.

Enkelte steder blev der omformuleret eller sat ændringer under afstemning, i forhold til det af redaktionsudvalget foreslåede:

 

Side 5, linie 233:

”største” ændres til ”folkerigeste”.

 

Side 7,linierne 326-27:

Fik følgende ordlyd, formuleret af Finn Hermann:

”ikke systemtruende. Men en fuldstændig globaliseret kapitalisme vil løbe panden mod den mur, denne modsigelse udgør.”

 

Side 11, linie 523-35:

Raymond Swing havde et større ændringsforslag.

Redaktionsudvalget foreslog, at man blot tilføjede det, som RS havde understreget i sit ændringsforslag, og så lod resten stå.

RS’ s oprindelige forslag, som medførte, at linierne 532 til 535 skulle slettes, blev fastholdt som forslag.

Afstemning:

Raymond Swings oprindelige forslag om linierne 523-35: 12 for, 7 imod.

Således vedtaget.

 

Side 15-16, linierne 763-812:

Raymond Swing havde foreslået, at disse afsnit blev slettet. Han fandt dem sprogligt dårlige, at de indholdsmæssigt burde gennemtænkes på ny.

Afstemning: 2 for forslaget, mange imod.

Raymond Swings forslag dermed faldet.

 

Side 17, linie 844:

”Forbehold” ændres til ”undtagelser”.

 

Side 18, linie 881:

Der var tre forslag

1)      Oplæggets

2)      Forslag fra Raymond Swing, med tilføjelse

3)      Forslag fra Ron Ridenour

 

1.afstemning, om Raymond Swings forslag med tilføjelse: 5 for og 16 imod.

2.afstemning om Ron Ridenours forslag: 3 for og 22 imod.

Visionsoplægget dermed det, der står i linie 881.

 

Det samlede forslag ”En kommunistisk vision for klassekampen i det 21. århundrede” blev sat under afstemning:

23 for, 1 imod, 5 undlod at stemme.

 

Ad 4. Partiets økonomiske situation, herunder budget for 2004

Svend Erik Christensen fremlagde forslag til budget.

Der var kommentarer bl.a. om, at partiets tidligere var berømt for at være gode til at kradse penge ind, hvordan var det, vi gjorde?

Øget selvfinansiering lokalt, altså have øje for finansiering af aktiviteter, samt om vejen til økonomisk fremgang, nemlig flere medlemmer. 10-12 nye, fuldt betalende medlemmer kan dække underskuddet på budgettet.

 

Enstemmigt vedtaget.

 

Ad 5. Andre forslag

Redaktionsudvalgets arbejde blev fremlagt dels af Gitte Thomsen, dels af Birgit Unnerup.

 

Arbejdsresolution:

Oplægget fra redaktionsudvalget blev fulgt, undtaget nedennævnte punkter, hvor der var afstemning:

 

Forslag nr. 1. fra Vestsjælland blev sat under afstemning.

For forslaget: 22, imod 5. Ændringsforslaget er således vedtaget.

 

Forslag nr. 3 fra Vestsjælland:

For forslaget 24, imod 5. Ændringsforslaget er således vedtaget.

Svend Erik Christensen foreslår, at alle igangværende aktiviteter i partiet skrives med i arbejdsresolutionen (f.eks. indsamling til SKUB).

 

Dirigenterne satte under afstemning, hvorvidt dette forslag kunne behandles, da det ikke var indkommet rettidigt:

For behandling 17, mod 6.

Forslaget blev sat under afstemning med følgende formulering som nyt nr. 17:

”De aktiviteter, som DKP for nærværende har igangsat, herunder årlig indsamling til SKUB, fortsættes.”

Afstemning. Enstemmigt vedtaget.

 

Om Svend Erik Christensens ændringsforslag blev følgende sat til afstemning:

 

Ad punkt 3.

Redaktionsudvalget støttede SEC s forslag, og det blev enstemmigt vedtaget.

 

Ad punkt 4

Redaktionsudvalget indstillede, at den oprindelige formulering blev fastholdt.

Afstemning for SEC’ s ændringsforslag: 6 for og 16 imod.

Således fastholdes den oprindelige formulering.

 

Ad punkt 6.

Redaktionsudvalget indstiller, at der sker en sammenskrivning.

SEC fastholder sit forslag.

Afstemning om SEC’ s ændringsforslaget: forkastes med stort flertal.

Dermed står redaktionsudvalgets ændringsforslag fast.

 

Ad punkt 7 og 19: ændringsforslagene trækkes.

 

Ad punkt 11:

Redaktionsudvalgets indstilling følges. Der var ikke afstemning.

 

Ad punkt 12:

Hilmar Mikkelsen foreslog en ændring af ordlyden ”Problemet og dets løsning” til ”Sagen”.

Afstemning om Svend Erik Christensens forslag om at slette punkt 12: 10 for, 13 imod.

Punkt 12 består med ovennævnte ændring fra Hilmar.

 

Nyt punkt foreslået af SEC: Om Enhedslisten.

Redaktionsudvalget mener, at det er indeholdt i resolutionens punkt 8 samt Henrik Stamer Hedins forslag til selvstændig udtalelse,

SEC’ s forslag om nyt punkt sættes under afstemning: 6 for og 15 imod.

 

Arbejdsresolutionen med ændringer foreslået af redaktionsudvalget samt de ovennævnte ændringer sættes under samlet afstemning:

28 for og 2 imod.

Således vedtaget.

 

Forslag til resolution, fremsat af Christian Toubro: Om Enhedslisten

Diskussion, der endte med, at Christian Toubro trak sit resolutionsforslag.

 

Forslag fra Henrik Stamer Hedin

Om enhedslisten: ”Danmarks Kommunistiske Parti bekræfter endnu en gang…” (mærket A)

Redaktionsudvalget indstillede denne til vedtagelse med den ændring, at ordene ”endnu en gang” udgik, og den blev enstemmigt vedtaget.

 

Forslag til udtalelse om boligpolitik (Legaliseret tyveri)

Vedtaget med ændringer, som foreslået af Hans Lund og indstillet af redaktionsudvalget.

Der var 1 stemme imod.

 

Forslag til udtalelse om kommunerne: DKP vil have en retfærdig fordeling

Redaktionsudvalget indstillede, at denne udtalelse blev trukket og gemt til en anden god gang.

Det blev vedtaget enstemmigt.

 

Forslag til udtalelse om EU-udvidelse

Redaktionsudvalget indstillede den til vedtagelse  med ændring i sidste afsnit, så ”Alternativt” ændres til ”Derudover vil DKP”.

Hans Lund fastholdt sit forslag om at slette det sidste afsnit.

Afstemning herom, forslaget blev forkastet.

Afstemning om redaktionsudvalgets indstilling: Enstemmigt vedtaget.

 

Forslag til udtalelse ”Gør op med regeringens krigspolitik”

Vedtaget enstemmigt uden ændringer.

 

Forslag til landsmødet fra Langeland-Strynø afdeling og Fyns distrikt: Om folder om partiet

Vedtaget enstemmigt som den står.

Der var efterfølgende en opfordring til, at der også blev skrevet noget i folderen om/henvendt direkte til ungdommen.

 

Forslaget ”Kommunistiske visioner”, Raymond Swing

Redaktionsudvalget indstillede, at man ikke vedtog udtalelsen, men at den overgår til den mediekomite, som er besluttet nedsat. Raymond Swing accepterede denne indstilling.

Svend Erik Christensen fastholdt forslaget fra Raymond Swing.

Afstemning: 2 for, mange imod.

Redaktionsudvalgets indstilling var således vedtaget og forslaget overgår til den nye mediekomite.

 

Forslaget ”Jernbanerne skal tilbage i offentlig drift”

Blev trukket.

 

Forslag vedrørende ny distriktsstruktur

Det blev nævnt, at strukturen ifølge vedtægterne egentlig er et område under landsledelsen.

Svend Erik Christensen trak sit forslag.

Henrik Stamer Hedin foreslog, at forslaget gik tilbage til den nye landsledelse.

Ingen var imod det forslag.

Man vedtog således ikke nogen ny struktur på dette landsmøde.

 

Ad 6. Valg af landsledelse og revisorer samt suppleanter

Der var foreslået en landsledelse på 11 medlemmer og 2 suppleanter.

Birthe Hansen foreslog det nuværende, nemlig 9 medlemmer og 2 suppleanter.

Ingrid Seidenfaden foreslog 7 medlemmer og 2 suppleanter.

Dirigenterne slog fast, at der rettidigt kun var indkommet ét forslag, nemlig 11 medlemmer og 2 suppleanter.

Man stemte således om dette forslag, der var mange for og 1 imod.

 

Forslag til personer i landsledelsen:

Der var indkommet et forslag (det lilla papir).

Herefter sagde Svend Erik Christensen, at han ikke ønskede at genopstille. Han vil komme med et indlæg i Skub om årsagerne.

Kim Fonvig meddelte, at han også trak sig som kandidat til landsledelsen.

Begge fastholdt, at de trak deres kandidatur.

Som dirigent søgte Jørgen Tved landsmødets accept til, at der på dette tidspunkt kan komme nye forslag til landsledelsen, og dermed fastholde beslutningen om 11 medlemmer og 2 suppleanter.

Der var 13 for og 9 imod ved afstemning om det forslag.

Der indkom flere forslag til personer.

Der udspandt sig en ny diskussion om, hvorvidt man kunne gøre det, og efter drøftelse i forsamlingen og blandt dirigenterne indbyrdes fremkom Jørgen Tved som dirigent med et nyt forslag:

At man fastholdt de 11 + 2 navne på listen.

Der var stort flertal for det. Således blev beslutningen tidligere under dette punkt (beskrevet i afsnittet startende med ”Som dirigent”) taget om.

Det står altså fast, at landsledelsen er som foreslået på det lilla papir, og at Kim Fonvig og Svend Erik Christensen efter fristen for fremsættelse af forslag har trukket deres kandidatur,

 

Der var ikke indkommet forslag til revisorer. Det må således overlades til den nyvalgte landsledelse at udpege revisorer.

Ad 7. Afslutning

Landsmødet takkede arrangørerne for det gode arrangement.

Henrik Stamer Hedin afsluttede mødet og konstaterede, at vi nåede, hvad vi skulle.

Referenter: Preben Engelsmann, Lene Unnerup

(Renskrevet af Lene Unnerup)