Landsledelsens skriftlige beretning

for Danmarks Kommunistiske Partis virksomhed 2000-2001

 

Den landsledelse, der blev valgt på landsmødet den 13. maj 2000, konstituerede sig den 27. maj 2000 med Henrik Stamer Hedin som talsmand, redaktør af Skub og international sekretær, Ebbe Poulsen som kasserer og Hans Lund som sekretær. Landsledelsen nedsatte et forretningsudvalg bestående af Henrik Stamer Hedin, Orla Eggebrecht og Finn Hermann og besluttede, at forretningsudvalget også skulle fungere som internationalt udvalg. Hans Lund har efter behov deltaget i forretningsudvalgets møder. Til et nyoprettet fagligt udvalg udpegedes Kim Fonvig, Orla Eggebrecht og Lars Ulrik Thomsen (ikke medlem af landsledelsen) med pålæg om som første opgave at skaffe sig overblik over, hvad der findes af faglige tillidsfolk i partiet, med henblik på senere inddragelse af disse (eller en del af dem) i udvalgets arbejde.

Til at forestå udgivelsen af Skub og arbejdet med partiets hjemmeside, således at der kan ske en koordinering af disse to medier, nedsattes et redaktionsudvalg bestående af Henrik Stamer Hedin (ansvarshavende redaktør), Orla Eggebrecht (webmaster), Svend Erik Christensen, Anker Schjerning og Birgit Unnerup (de to sidste ikke medlemmer af landsledelsen).

Jørgen Hansen (ikke medlem af landsledelsen) genudpegedes som partiets repræsentant i PET~kommissionen. Ebbe Poulsen fortsatte som landsledelsens repræsentant i Gelsted-Kirk-Scherfig-fondens bestyrelse.

Senere på året (den 2. december 2000) nedsattes en programkommission med det kommissorium at samle op på programdebatten og udarbejde den i landsmødevedtagelsen fra november 1999 forudsete foreløbige konklusion til forelæggelse for landsmødet i 2001. I kommissionen sidder Henrik Stamer Hedin, Finn Hermann og Birgit Unnerup, de to første fra landsledelsen.

Samtidig valgtes Svend Erik Christensen til ny kasserer, idet Ebbe Poulsen på grund af langvarig sygdom ønskede at fratræde.

Landsledelsen har fra sit konstituerende møde den 27. maj 2000 og indtil udgangen af august 2001 holdt 8 møder, hvoraf de 3 med distriktsrepræsentanter. Forretningsudvalget har i samme periode holdt 9 møder. Det faglige udvalg er trådt sammen 2-3 gange og programkommissionen 4 gange. Redaktionsudvalget har holdt halvårlige redaktionsmøder, i perioden i alt 3.

Sekretariatet har været bemandet af Hans Lund (landsledelsen) og Birthe Hansen.

 

Kampen mod ØMU'en og EU

I beretningen på landsmødet blev kampen mod ØMU'en og den fælles EU-mønt defineret som hovedopgaven:

Den fælles mønt er en nødvendighed for at komme videre på vejen mod den europæiske superstat, mod det europæiske imperium. Derfor skal den fælles mønt bekæmpes. Det er ikke et spørgsmål om fordele og ulemper. Det er en forsvarskamp - en international kamp til forsvar for alle nationer i og uden for Europa.

Den kamp bliver vores altoverskyggende politiske opgave i de kommende måneder.

Kampen blev som bekendt vundet. Ved folkeafstemningen den 28. september afviste et klart flertal af danskerne euroen. Kommunisterne var med til at bringe sejren i hus.

DKP's indsats mod det europæiske superstatsprojekt foregår i første række gennem Folkebevægelsen mod EU. Der er imidlertid behov for en forstærket og mere organiseret indsats i Folkebevægelsen. På Folkebevægelsens landsmøde den 28.-29. oktober 2000 var 9 af de delegerede medlemmer af DKP, heraf 1 (af 2 mulige) som repræsentant for partiet. Planlægning og koordinering af kammeraternes indsats på landsmødet var utilfredsstillende, og der blev ikke gjort forsøg på at få medlemmer af DKP valgt til forretningsudvalget.

Den utilfredsstillende indsats skyldes måske til dels, at der ikke har været udpeget en centralt ansvarlig for dette vigtige arbejdsfelt. DKP's medlemmer er gennemgående medlemmer af Folkebevægelsen og en stor del aktive i bevægelsens komiteer, men kammeraterne er for meget overladt til sig selv. Landsledelsen gjorde op til euroafstemningen et forsøg på at skabe et grundlag for en bedre koordinering af partikollektivets indsats ved at indhente indberetninger fra distrikterne om deres medvirken i kampagnen op til afstemningen. Det store antal besvarelser (de blev refereret i Skub) viste en betydelig uensartethed i indsatsens karakter og omfang, til dels betinget af distrikternes meget forskellige medlemstal og alderssammensætning.

 

Programdebatten og det teoretiske arbejde

Landsmødet i november 1999 bekræftede beslutningen fra januar om iværksættelse af en programdebat. Landsmødet i januar 1999 pålagde med resolutionen Debat om socialistisk programarbejde med henblik på udarbejdelse af kommunistisk vision for det 21. århundrede landsledelsen at iværksætte en programdebat, der kunne munde ud i et dokument

indeholdende stillingtagen til bl.a.:

•  Udbygningen af den Europæiske Union og de nationale konsekvenser heraf

•  Det socialistiske sammenbrud i Østeuropa og dets følgevirkninger

•  Udviklingstendenserne i det kapitalistiske system og klassekampen siden 70'erne.

Landsmødet anbefaler opgaven løst efter følgende arbejdsplan:

• Landsledelsen fremmer en løbende socialismedebat i Skub, og

• Landsledelsen afholder et eller to seminarer, hvor oplæg fremlægges til drøftelse med repræsentativ deltagelse fra distrikterne.

Debatten i Skub kom efter en noget træg start i gang i løbet af 2001. Som allerede omtalt besluttede landsledelsen ved årsskiftet 2000/01 at nedsætte en programkommission til at samle op på debatten. Programkommissionen baserede sit arbejde på en oversigt over de hidtidige indlæg i debatten (offentliggjort i Skub for marts 2001), som også inddrog relevante bidrag tilbage til 1993. Kopier af samtlige debatindlæg kan rekvireres fra sekretariatet. Oversigten blev ajourført i programkommissionens "Status over programdiskussionen indtil nu" i augustnummeret af Skub, der er at betragte som programkommissionens skriftlige beretning for det halve år, den har siddet.

De to seminarer, vedtagelsen fra januar 1999 forudser, har været afholdt - det første, om udviklingstendenserne i det kapitalistiske system og klassekampen siden 70'erne, i efteråret 1999, det andet, om det socialistiske sammenbrud i Østeuropa og dets følgevirkninger, i foråret 2001. Begge seminarer var velbesøgte. Et tredje seminar om EU-problematikken, der var planlagt til afholdelse i efteråret 2000 umiddelbart efter euroafstemningen og bl.a. skulle have beskæftiget sig med strategien efter sejren, måtte overraskende nok aflyses på grund af manglende tilslutning.

Konkluderende må det konstateres, at beslutningen fra januar 1999 er ført ud i livet, dog således at de afholdte seminarer har været baseret på individuel tilmeldelse, mens 1999-resolutionen taler om "repræsentativ deltagelse fra distrikterne".

Vedtagelsen fra november 1999 taler herudover om en foreløbig konklusion på programdebatten, der skulle forelægges landsmødet i 2000 (senere ved almindelig konsensus udskudt til 2001). Programkommissionen har fundet det vanskeligt at drage en foreløbig konklusion af programdebatten, som den indtil nu er forløbet. Dette er et klart efterslæb i forhold til de trufne beslutninger.

Landsmødet i november 1999 traf endvidere beslutning om, at der skulle udarbejdes et dokument til erstatning for Nøglen til forandring. Opgaven blev overdraget programkommissionen, der i augustnummeret af Skub offentliggjorde Forandringens vej. Udkast til politisk standpunktpapir til behandling på DKP's landsmøde den 29.-30. september 2001. Formålet med dokumentet er, at det i de kommende år skal tjene som politisk grundlag og som agitationsmateriale. Det er imidlertid landsledelsens opfattelse, at Forandringens vej ikke skal eller kan erstatte et egentligt program; først og fremmest er den teoretiske analyse, som resolutionen fra januar forudså med opstillingen af de tre punkter, endnu ufuldstændig. Programarbejdet forventes derfor at fortsætte også i perioden frem til næste landsmøde.

Det faglige arbejde

Landsmødet den 13. maj 2000 vedtog en hensigtserklæring om en stærkere prioritering af det faglige arbejde i forbindelse med seminarer, distrikternes arbejde og indholdet i Skub. Som grundlag for en sådan opprioritering (og for at leve op til intentionerne bag den senere ophævede beslutning af november 1999 om repræsentativ landsledelse) nedsatte landsledelsen som allerede omtalt på sit konstituerende møde et fagligt udvalg. Udvalget begyndte i realiteten først sin virksomhed i februar 2001 og har endnu ikke nået sit første mål, en reorganisering af det faglige kartotek.

Faglige problemstillinger indgik i et vist omfang i diskussionerne på socialismeseminaret i foråret 2001; især blev der brugt tid på at drøfte perspektiverne ved de nye organisationsformer i industrien (selvstyrende grupper). Det faglige område har ikke været genstand for en selvstændig behandling i Skub, men faglige perspektiver har af og til været anlagt på de emner, bladet har behandlet. En opprioritering af det faglige område i distrikternes arbejde er ikke nået til landsledelsens kendskab. Alt i alt må det erkendes, at der på dette punkt er en alvorlig manko i forhold til de trufne beslutninger.

Organisatoriske tiltag

Landsmødet den 13. maj 2000 besluttede, at der skulle udarbejdes forslag til vedtægtsændring

idet der indføres en paragraf som angiver, hvilken procedure der skal følges i tilfælde af, at der måtte blive fremsendt forslag om partiets opløsning, nedlæggelse eller sammenlægning med andre partier. Dette punkt omfatter dispositioner med hensyn til partiets aktiver og forholdet til de fonde med videre, partiet har indflydelse på.

Den valgte landsledelse fandt, at når der alligevel skulle fremsættes forslag til vedtægtsændringer, var det på sin plads med en generel revision af vedtægterne, som fandtes at indeholde inkonsistenser og passager, der alene var betingede af den historiske situation på det tidspunkt, hvor vedtægterne blev udarbejdet. Udkast til forslag til reviderede vedtægter blev udarbejdet i løbet af efteråret 2000 og lagt ud til diskussion i partiet i foråret 2001. Der indkom ikke forslag til ændringer af landsledelsens udkast, som derfor offentliggjordes (i julinummeret af Skub) som forslag til landsmødet med den i de gældende vedtægter fastsatte to måneders frist.

Landsmødet i november 1999 bestemte, at der skal udarbejdes en handlingsplan til forbedring af partilivet i distrikterne. Specielt skulle

distrikter uden ledelse, og distrikter som ikke ser sig i stand til selv at opretholde et aktivt medlemsliv, opfordres til snarest at etablere samarbejde med, eller fusionere med et nabodistrikt.

Der er i perioden taget initiativer over for distrikterne Nordjylland, Viborg amt og Ringkøbing amt, som alle falder ind under denne kategori, og som har indgået samarbejdsaftaler med eller er blevet sammenlagt med nabodistrikterne Midtjydsk og Ribe amt. Der eksisterer således nu tre fungerende distrikter i Jylland: Midtjydsk (med Nordjylland og Viborg amt), Vejle amt og Ribe amt (med Ringkøbing amt). Sønderjylland hører også til kategorien af svage distrikter, men har så vidt vides ikke etableret samarbejde med et andet distrikt.

Mere kompliceret er situationen på Sjælland, specielt i Københavns amt, hvor der fra gammel tid eksisterer et stort antal meget små distrikter. Noget bedre står det til i selve København, hvor flere distrikter er sammenlagt eller samarbejder, således at vi nærmer os en situation med 3-4 københavnske distrikter. I Københavns amt synes traditioner at stille sig i vejen for en rationalisering af distriktsstrukturen. En egentlig handlingsplan er ikke udarbejdet for Københavns amt så lidt som for Roskilde og Storstrøms amter.

Distrikterne på Vestsjælland og Fyn samt i Frederiksborg amt fungerer, mens Bornholms distrikt er ophørt med at eksistere. Fungerende afdelinger findes i hvert fald i Fyns og Vejle amts distrikter.

Enkelte distrikter har direkte opløst sig selv i perioden. En del distrikter modtager ikke kontingentrefusion.

Massemedier

Skub er udkommet med 11 numre i 2000 og forventes at udkomme med 10 numre i 2001. Bladet har som tidligere først og fremmest fungeret som medlemsblad, men har dog i lidt større udstrækning end hidtil været brugt udadvendt, ligesom kredse uden for partiet er begyndt at interesse sig for og til dels har deltaget i debatten i bladet.

Den ovenfor omtalte resolution fra november 1999 om en handlingsplan for de svage distrikter rummede også en bestemmelse om hensættelse til en bladfond. Beslutningen har ikke kunne føres ud i livet, da de nødvendige midler ikke var til stede. I stedet har landsledelsen bestræbt sig på at sænke omkostningerne ved bladets produktion og skaffe øgede indtægter. Det første er opnået i et betydeligt omfang (størrelsesorden 20-25 %) ved skift af trykkeri; Skub trykkes i dag på Dagbladet Arbejderen. Det andet søges nået ved gennemførelse af en indsamling til efteråret - mål kr. 50.000. Der vil herefter stadig skulle skaffes omkring 20.000 kr. på årsbasis, f.eks. ved løssalg og/eller abonnenter, for at regnskabet balancerer. Landsledelsen overvejer en abonnementskampagne i forbindelse med indsamlingen.

Hjemmesiden www.dkp.dk, som blev oprettet i foråret 2000, udbygges fortsat og har stigende besøgstal.

Efter nytår 2001 er der i kraft af en aftale med partiet Fælles Kurs indledt udsendelser i Folkets Radio. Det røde hjørne har været sendt hver fjortende dag under redaktion af Jørgen Hansen og har kunnet aflyttes i København og Aalborg.

Landsledelsen har planer om på et medieseminar til november at lægge brugen og koordineringen af disse medier ud til diskussion i forbindelse med en generel drøftelse af mediesituationen på venstrefløjen.

Enhedslisten

Landsledelsen har i perioden diskuteret, hvordan og i hvilket omfang  partiet lever op til den trufne beslutning, at Enhedslisten er vores parlamentariske grundlag. På den  ene side betyder denne beslutning, at DKP kan forbeholde sig sin stilling, hvis Enhedslisten udvikler sig til et mere partilignende, mere omfattende foretagende. På den anden side er der ingen tvivl om, at DKP har forpligtet sig til at deltage i så megen udvikling af Enhedslisten, at dennes parlamentariske arbejde modsvares af det udenomsparlamentariske og af den styrkelse af det organisatoriske og politiske arbejde, som dette forudsætter.  Her gør DKP ikke nok og slet ikke målrettet nok. Vi diskuterede hvordan vi kunne støtte arbejdet i Enhedslistens HB, gerne ved deltagelse af medlemmer af DKPs ledelse, og herigennem videregive vore egne politiske og organisatoriske erfaringer. Beslutninger herom indebærer ikke, at DKP etablerer en fraktion i Enhedslisten, men at vi samler vore erfaringer og udvikler vore politiske idéer og giver dem videre til det fælles bedste, samt at vi diskuterer og tager stilling til de problemer, Enhedslisten står over for.

Samarbejdet med de øvrige kommunistiske partier i Danmark

På landsmødet i november 1999 blev det vedtaget, ”at vi frem til næste landsmøde skal øge samarbejdet med andre kommunistiske partier både på nationalt og internationalt plan”.

Landsledelsen  har siden landsmødet i maj 2000  haft forskellige formelle kontakter med de øvrige kommunistiske partier i Danmark. Der har været ført separate drøftelser med Fælles Kurs og DKP-ml, DKP har deltaget i fælles debatmøder med DKP-ml og KpiD, og KpiD, Fælles Kurs og APK deltog i vores Socialismeseminar på Strynø den 4.-5. maj 2001. Sammen med KPiD højtideligholdt vi 60-årsdagen for den 22. juni 1941.

DKP har i flere tilfælde været den udfarende kraft i forbindelse med samarbejdet. Men herudover har specielt Fælles Kurs og DKP-ml taget initiativer til kontakter og drøftelser.

Der er mange fælles berøringspunkter mellem de forskellige partier. Men der er også mange forskelle i de taktiske og strategiske opfattelser.  Umiddelbart er der set fra DKP flest fælles berøringspunkter med DKP-ml, Fælles Kurs og KpiD. Det er først og fremmest forholdet til Enhedslisten, der skiller. I forhold til Sovjetunionen og de tidligere socialistiske lande i Europa er der forskelle i opfattelsen af, hvad der gik galt og hvorfor. Men der er dog en fælles opfattelse af, at det var socialistiske lande. På det ideologiske område er der et fælles udgangspunkt i marxismen-leninismen og en fælles forståelse af bl.a. kapitalismens, imperialismens og klassekampens natur, nødvendigheden af arbejderklassens alliancer med andre klasser og lag, den nationale og demokratiske kamps nødvendighed.

Herudover har vi en fælles historie, som vi må værne om og i fællesskab modgå de borgerlige historikeres angreb mod den kommunistiske bevægelse i Danmark, specielt DKP

I forhold til det daglige politiske arbejde er der meget, der er enighed om. På disse områder er det ønskeligt, at der indledes et samarbejde med KpiD, DKP-ml og Fælles Kurs, meget gerne koordineret med Enhedslisten.

På længere sigt finder DKP det ønskeligt, at splittelsen i den kommunistiske bevægelse bringes til ophør. Men vi må se det i sammenhæng med den bredere enhed mellem venstrekræfterne i Danmark. På kort sigt ønsker DKP øget koordinering og samarbejde med DKP-ml, KpiD og Fælles Kurs. DKP har taget initiativ til et trekantmøde DKP-KPiD-Enhedslisten, der forventes at finde sted i september 2001, og vil indbyde de tre øvrige partier til at deltage i vores medieseminar til efteråret.

Internationale kontakter

DKP har siden landsmødet i maj 2000 haft kontakt med følgende broderpartier:

Finlands Kommunistiske Parti

Norges Kommunistiske Parti

Det Tyske Kommunistiske Parti

Portugals Kommunistiske Parti

Grækenlands Kommunistiske Parti

Cyperns Arbejderparti (AKEL)

Den Russiske Føderations Kommunistiske Parti

Italiens Kommunistiske Genopbygningsparti (Rifondazione)

Irans TUDEH-parti

Fremskridtets og Socialismens Parti i Marokko

Partiet for Socialistisk Magt (Kommunistisk Parti) i Tyrkiet

Iraqs Kommunistiske Parti

samt med borgerretsbevægelsen i Letland.

Vi har været repræsenteret ved kongresser i AKEL, Grækenlands KP, Portugals KP og Finlands KP. Derudover har vi været inviteret til kongresser i Den Russiske Føderations KP, Norges KP, det marokkanske Fremskridtets og Socialismens Parti og det tyrkiske Parti for Socialistisk Magt (Kommunistisk Parti). Vi har været inviteret til det Tyske Kommunistiske Partis UZ-pressefest og til Portugals Kommunistiske Partis Avante!-festival og repræsenteret ved sidstnævnte.