Lad os ikke spilde kræfterne

Hvad stiller vort parti nu op med vor parlamentariske strategi? Kan vi stadigvæk kalde Enhedslisten for det? Som kommunist og partimedlem har jeg det ikke godt med at være repræsenteret i folketinget af en venstrefløjsliste, der klart demonstrerer, at den ikke er en enhedsliste. Den viser en klart vaklende linie overfor den amerikanske terrorkrig mod det afghanske folk, og nu kommer den ud med forskellige synspunkter omkring de danske forbehold til EU. Men måske tager jeg fejl, måske mener man virkelig, som i SF, at det ville være godt for lille Danmark helt at blive underkastet storkapitalens krav om overherredømme. Kan være, at Albrechtens drøm om et Storeuropa søges fremmet ved et samarbejde muligvis sammenligning - med SF.

Uanset hvad, den politik Enhedslisten efterhånden står for er ikke forenelig med et kommunistisk parti. Den diskussion, DKP gennem lang tid har ført med hensyn til vort forhold til Enhedslisten, må vel snart være afklaret. Når listen har en valen holdning til den amerikanske terrorkrig(e), og når den i stor udstrækning går ind for EU, kan den ikke være hverken vor parlamentariske strategi eller grundlag.

Enhedslisten er en meget diffus blanding af venstreorienterede, hvoraf ikke mange har teoretisk skoling, nogle tager endda afstand fra marxisme-leninisme, men i mangel af bedre og på grundlag af kompromiser har den kunnet bruges som parlamentarisk strategi, fordi uenigheden blandt kommunister har ført til splittelse og dannelse af forskellige kommunistiske partier. Jeg tror godt, at man kan sige, at der i dialogen mellem de kommunistiske partier, efterhånden er ved at vise sig en forståelse for en tilnærmelse og et stadigt større samarbejde. I den senere tid er der også, og vel nok på vort partis initiativ, skabt en dialog mellem andre kommunistiske partier og Enhedslisten.

Forsøg på samling har været gjort og skal altid gøres, men nu er tiden vel til at prøve endnu mere ihærdigt på en anden led, nemlig de kommunistiske partier imellem. Kun ved at samle alle kommunister i ét parti, kan vi samle de kræfter, der er nødvendige for at komme ud med vor politik og dermed få skabt basis for en vælgerskare, der kan sikre en kommunistisk strategi på tinge.

Der er ingen grund til at tro, at med den splittelse som Enhedslisten nu fremviser, og som vi sikkert vil se vokse sig større fremover, vil den blive valgt ind i folketinget igen, den har vist sig utroværdig, og dermed ryger altså vores parlamentariske strategi. Arbejderklassen vil se sig om efter et parti med en konsekvent politik, med viljen til at forandre samfundet, og kan det være andet end et forenet kommunistisk parti?

Lad os derfor ikke bruge (spilde) kræfterne på et samarbejde med en flok individualister, men af al magt på en samling af kommunister i et parti.

Preben Engelsmann

Kastrup