Kommunistisk kanonsejr ved valget i Moldova

Af Aksel V. Carlsen

Parlamentsvalget i den tidligere sovjetrepublik Moldova 25. februar endte med de lokale kommunisters kanonsejr. De stod på forhånd til fremgang, men at de erobrede 71 ud af parlamentets i alt 101 mandater, var uventet. De vandt ikke kun i landdistrikterne, men også i de liberales højborg, i hovedstaden Chisinau. I parlamentet har de nu alene mandater nok til både at danne regering, foretage forfatningsændringer og besætte posten som præsident. Dette er det hidtil mest markante kommunistiske politiske comeback i SNG-landene. 

Det er i medierne med god grund blevet påpeget, at valgresultatets to vigtigste årsager er Moldovas sociale og økonomisk nedtur i kølvandet på 10 års liberal politik samt et bredt befolkningsønske om et mere tæt samarbejde med Rusland.

Et frugtbart, men fattigt land

Moldova er et frugtbart land mellem Rumænien og Ukraine, men er samtidig blandt Europas og SNGs fattigste. De største aftagere af Moldovas landbrugsvarer (grøntsager, frugter, sukker samt tekstil- og lædervarer) er Rusland, Kasakstan, Ukraine og Rumænien. Forsøg på at vende udenrigshandelen mod vest har ikke givet store resultater udover nogle vestlige investeringer i vin- og tobaksproduktionen. En tredjedel af Moldovas erhvervsaktive befolkning er derfor rejst udenlands for at søge arbejde. De fleste er beskæftiget i  Rusland og Ukraine som billig arbejdskraft.

Blandt Moldovas mange problemer er bl.a. det forhold, at 65 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, hvortil kommer massearbejdsløshed og en omfattende korruption. De såkaldte nye sociale reformer, som den netop afgående centrumorienterede Braghis-regering har gennemført efter henstilling fra Den internationale valutafond, medførte at de faste kommunale udgifter pr. familie var højere end den månedlige folkepension, som sidste år svarede til syv $ . Efter Sovjetunionens kollaps blev pensionsalderen hævet fra 55 til 56 år for kvinder og fra 60 til 61 år for mænd. Og den forrige regering havde fastsat at pensionsalderen fra 2008 skal være 60 år for kvinder og 65  for mænd. Dette skal ses i forhold til, at gennemsnitslevealderen i løbet af 1990’erne faldt til 64 år, og at børnedødeligheden er blandt de højeste i Europa.

En historisk varm kartoffel

Moldova har i mange årtier befundet sig i en geografisk og historisk kompliceret situation med sin placering i udkanten af såvel et rumænsk som et russisk/slavisk kulturområde. I 1990 udbrød der i det sovjetiske Moldavien en nynationalistisk bølge med ønsker om at bryde med Sovjet og i stedet opnå sammenslutning med nabolandet Rumænien. Det ser en del af befolkningen stadig op til som en fattig, men alligevel en slags stærk storebroder. Som reaktion på dette rejste der sig især i den østlige del af landet, i Moldovas industriområde, et modønske om lokalt selvstyre inden for Sovjetunionen. I 1991 tog denne udbryderstat navnet Dnestrrepublikken. Den blev aldrig anerkendt af centralregeringen i Chisinau. Den blodige borgerkrig blev senere kun delvis neutraliseret ved tilstedeværelsen af den fredsskabende 14. russiske armé, som general Aleksander Lebed  i et par år var leder af. Selv om der fortsat føres forhandlinger mellem de to parter, med deltagelse i nogle tilfælde af Rusland og i andre af vestlige politikere, har konflikten mellem Moldova og Dnestrrepublikken ikke fået nogen stabil løsning. I løbet af de sidste ti år er situationen yderligere blevet kompliceret på grund af  interne klankampe i Dnestrrepublikken om kontrol over områdets finanskilder. Og selv om andelen af etniske russere og ukrainere i denne republik er faldet i løbet af de ti år, udgør de stadig flertallet - 56 pct. af Dnestrrepublikkens befolkning. Og de har siden borgerkrigen mistet al tillid til styret i Chisinau. For at bekræfte deres status som selvstyrende område har  vælgerne i Dnestrrepublikken valgt at boykotte diverse valg i Moldova, inkl. det nylige parlamentsvalg.

At nationalistiske politikeres ønske om landets sammenslutning med Rumænien ikke har givet resultat, medførte at deres henvisninger til en historisk storheds fortid under den rumænske konge har mistet sin styrke. I den seneste tid er der derimod kommet andre stemmer frem, der peger på, hvorledes Moldovas befolkning i 1918-1940 blev groft udnyttet af rumænske godsejere. Samtidig har der i den senere tid vist sig voksende interesse for, at Moldova i stedet skal tilslutte sig det økonomiske samarbejde, som er ved at opstå omkring Rusland og Belarus (Hviderusland).

Fra præsidentstyre til parlamentarisk republik

De sidste par års udvikling i Moldova er ikke forløbet i ro. Både studenter og pensionister har protesteret mod præsidenten og regeringens politik ved en række demonstrationer.

Moldovas hidtidige præsident (siden 1996) Pjotr Lutjinskij, der i perestrojkatiden var med i landets politiske ledelse, opnåede et politisk comeback, da han i 1996 blev valgt til præsidentposten. Han har dog ikke formået af omsætte de liberalistiske proklamationer til effektive resultater, og hans popularitet har været for nedadgående. Dette fik parlamentet til i bred enighed - på tværs af partigrænser - sidste sommer at ændre forfatningen således, at præsidenten fremover skal vælges af parlamentet. Samtidig gik Moldova – som det første land i SNG – fra præsidentstyre til etablering af en parlamentarisk republik.

Da Lutjinskijs præsidentperiode nu udløb, skulle parlamentet vælge ny præsident. I følge forfatningen kræves der 3/5 af parlamentets stemmer for at blive valgt (61 mandater ud af parlamentets i alt 101). De fire højrefraktioner kunne ikke blive enige om en fælleskandidat, mens kommunisterne med 40 mandater ikke kunne få deres partileder, den 59 årige Vladimir Voronin, valgt. I første runde opnåede Voronin 48 stemmer og hans modkandidat, formanden for Moldovas forfatningsdomstol Pavel Barbalat, 35. Selv om et voksende antal mandater ved de næste afstemninger kort før nytår gik til fordel for Voronin, opnåede han kun 59 stemmer. Derfor opløste  præsidenten nytårsaftensdag parlamentet og udskrev nyvalg.

Valgkampen

Til parlamentsvalget opstillede tolv partier, fem valgalliancer og et dusin uafhængige individuelle kandidater. Siden 1998 er spærregrænsen for partier sat op til 6 pct. og for individuelle kandidater til 3 pct.

På venstrefløjen har kommunisterne i de sidste par år været dominerende, hvorimod socialisterne åbnede sig mod centrum og tilsluttede sig den nydannede centrumsorienterede Braghis` alliance. Denne alliances nærmeste konkurrenter er to andre moderate partier: Det demokratiske parti og en socialdemokratisk blok.

Højrefløjen omfatter en række liberale partier med  Det kristelig demokratiske folkeparti som det største. På den yderste højrefløj befinder sig den nationalistiske  Folkefront, som går ind for en genforening af Moldova og Rumænien.

Efter 1½ måneders valgkamp deltog 68 pct. af Moldovas ialt 2,4 mio.vælgere i valget den 25. februar. I forhold til valget i 1998 gik kommunisterne frem fra 30 pct. af stemmerne til over 50 pct., hvilket medførte at deres mandattal voksede fra 40 til nu 71.

Blandt de centrumsorienterede lister var der tale om en tilbagegang fra samlet 18 pct. i 1978 til nu 16 pct. Deres mandattal blev reduceret fra  24 til 19, som alle tilfaldt den tidligere premierminister Dumitru Braghis` valgalliance, der i øvrigt med bred opbakning fra de lokale medier var udråbt til at blive valgets favorit. Højrefløjen havde i det gamle parlament 37 pladser, men må nu nøjes med 11. Disse mandater tilhører de kristelige demokrater som nu er landets største borgerlige parti med 8 pct. af stemmerne. Det var det eneste blandt snesevis af borgerlige og nationalistiske partier, der kom over 6 pct. spærregrænsen.

Partidul Comunistilor din Republica Moldova

Valgets sejrherre, Moldovas kommunistiske parti (PCRM), betegner sig ideologisk ikke som noget ”fornyet” kommunistisk parti. Man erklærer sin trofasthed overfor den leninske tradition. Partiet har desuden helt friske erfaringer for illegalt arbejde. Det var jo forbudt fra 1991 til 1993. Og syv år efter legaliseringen er det nu landets mest magtfulde politiske faktor.

PCRM er Moldovas eneste parti med afdelinger i alle kommuner – ialt  900 lokale afdelinger. Partiets valgkamp satsede ikke så meget på moderne valgteknologi, men derimod på et aktivt agitationsarbejde fra gadedør til gadedør. Selv i hovedstaden Chisinau, som var de liberales højborg, opnåede PCRM ca. 60 pct. af stemmerne.

Partiets formand Vladimir Voronin er født i landsbyen Korzjova nær Chisinau. Som ung arbejdede han på en brødfabrik som han endda nåede at blive direktør for, inden han efter afslutning af højere læreanstalt som 30-årig blev sovjetisk partifunktionær i en række moldaviske landbodistrikter. Efter kort tids ansættelse i republikkens  statsministerum blev han i 1989 indenrigsminister, og i oktober 1993 var han blandt initiativtagerne til at genstifte PCRM, som han siden 1994 er leder for. At det tog lidt tid, inden han opnåede et politisk gennembrud, fremgår af at han ved præsidentvalget i 1996 kun opnåede 10 pct. af stemmerne.

”Orden i landet og velstand i hjemmene”

PCRM gik ikke til valg med krav om socialisme eller totalt opgør med landets kapitalister.  Valgprogrammets hovedpunkter pegede på en nødvendig styrkelse af republikkens integritet, en ny økonomisk politik, en aktiv indsats mod korruption samt genskabelse af et folkestyre. Programmet indeholdt en liste over hvad man kalder ”de såkaldte demokraters bedrifter”. Den peger både på deres ansvar for Moldovas splittelse, for en kriminel privatisering og korruption. Partiet forpligter sig til at gennemføre en etapevis genstart af økonomien med afsæt i Moldovas potentiale indenfor industri og landbrug, man satser på at fordoble antallet af arbejdspladser. Man garanterer at alle former for ejendomsret  bliver respekteret, inkl. den private ejendom som er tilegnet på legitim vis. Samtidig vil man yde statsstøtte til initiativer knyttet til en genstart af kooperationen blandt bønderne. Midlerne til de mange økonomiske udspil skal hentes fra Moldovas egen produktion, fra en mere effektiv skatteopkrævning samt ved at stoppe ulovlig eksport af olie-, vin- og tobaksproduktionen. Der satses på i valgperioden næsten at fordoble Moldovas statsindtægter.

Efter valget

Det er dette ambitiøse program, der fik vælgernes støtte. Efter valget står det klart, at kommunisternes politik vil blive fulgt med stor spænding. Blandt de opgaver, de i første række vil blive vurderet på, er indsatsen for højere beskæftigelse, en ny socialpolitik, at gøre russisk til landets andet officielle sprog samt for et tættere økonomisk samarbejde med Rusland og Belarus.

Voronin har til russisk TV udtalt, at det ikke er snævre partiinteresser man vil pleje. Straks efter valget meddelte bevægelsen Ravnopravije (”Ligestilling”), der ellers havde forsøgt at vinde stemmer især fra PCRM, men opnåede under 1 pct. af stemmerne, at man erkender sit nederlag og stiller sig til rådighed for et samarbejde med PCRM. Dette var den første reaktion på Voronins erklæring om, at man også vil inddrage ikke-kommunistiske fagfolk i regeringen. At det ikke blot er et politisk trick, fremgår af, at såvel ved forrige som nu ved det nye valg havde en række ikke-kommunister opstillet på partiets liste. Således var der denne gang 16 ud af partiets i alt 103 kandidater.

Partiets CK-møde 18.marts besluttede at pege på Voronin som kandidat til landets præsidentpost samt at indstille den 53-årige ingeniør Jevgenija Ostaptjuk til posten som parlamentsformand. Hun er blandt de parlamentsmedlemmer, der ved valget opnåede genvalg. Det forventes at parlamentet vælger Moldovas nye præsident den 4. april. Samtidig blev det meddelt, at partiets kongres finder sted den 21. april.

Ved en pressekonference i Chisinau efter dette CK-møde erklærede Voronin, at han ikke har planer om at træde tilbage som partiformand, og henviste til forfatningen, der blot påpeger, at Moldovas præsident ikke må beklæde andre lønnede stillinger. På et spørgsmål, om ikke man overvejer at ændre partinavnet, udtalte Voronin, at man agter ”at bevare det partinavn, som vælgerne har vist tillid”, og at partiet ”ikke ser nogen mening i at tilpasse sig de politiske vendekåber, der i forgårs måske var medlemmer af det sovjetiske parti og i går var erklærede antikommunister og nu pludselig vil ind i varmen igen”. 

Ny ”Berlin-mur”?

Imens Moldovas medier kommenterede valgresultatet på en afslappet facon, giver den dominerende liberale presse i Rusland i bedste fald Voronin et år som præsident, inden man spår en politisk bankerot. Og man fabler allerede om, at ”i givet fald vil det være en lærestreg for andre tidligere sovjetrepublikker, der tænker på at stemme kommunistisk”. Moskva-ugebladet Itogi  - en datterudgave af det amerikanske Newsweek - skrev 6.marts: ”Over for valget mellem at bo i en kommunistisk zoologisk have og i en kapitalistisk jungle stemte især de ældre vælgere i Moldova efter princippet: ”Vi vil have de gamle tider tilbage”.”

Mere afbalanceret har de officielle reaktioner fra Kreml været. Ruslands præsident Putin og udenrigsminister Ivanov har både før og efter valget ført samtaler både med Braghis og Voronin.

Derimod meddeler det russiske telegrambureau ITAR-TASS fra den rumænske hovedstad Bukarest, at officielle kilder der erklærer, at Moldovas valg nu medfører at grænsefloden Prut må betegnes ”som en ny Berlinmur mellem øst og vest”. Samtidig antydes det, at den russiske hærs forsatte tilstedeværelse i Moldova og i Dnestrrepublikken giver Rumænien håb om en hurtigere optagelse i NATO. Og hvad angår en evt. sammenslutning i et Storrumænien  hedder det fra Bukarest, at man mener, at nok har man tabt eet slag, men ikke hele krigen, og at man nu vil afvente den videre udvikling. Dog skal det tilføjes, at nu, da Rumænien indtræder i Schengen-aftalen, vil der blive indført visumtvang overfor de Moldova-borgere, der hidtil frit kunne rejse ind i Rumænien.

PS. Under valgkampen oprettede en gruppe kommunistiske sympatisører noget de kalder ”PCRMs uofficielle” hjemmeside, hvor partiets valgmaterialer blev lagt ud på nettet. Den eksisterer stadig på adressen: www.ournet.md/~pcrm

Efter valget har PCRM oprettet sin egen ”officielle hjemmeside”, som nu er under opbygning. Dens adresse er: www.communist.md