Klassekamp i USA

Efter CPUSA’s kongres

Af Otto Carlsen

De amerikanske kommunister i CPUSA har afholdt kongres i sommer, og da partiet har været aktivt i de sidste års mange kampe i USA har det været interessant at følge. Partiets glimrende hjemmeside www.cpusa.org har givet indgang og videre links hver gang der sker noget særligt, og jeg kan anbefale den til alle som ønsker at se hvordan et moderne parti bruger det ny medie. Oprindelig læste jeg bare deres ugeavis via et af vore biblioteker, men når det går hurtigt er nettet bedre. Især under præsidentvalget, hvor taberen tilranede sig magten.

Kongres-diskussionen var  interessant omkring CPUSAs vision om "Bill of Rights-socialism", som er den særlige variant af socialisme som partiet mener at USA bør få. Nogle medlemmer mente at konceptet kunne skabe illusioner, og jeg vil derfor fortælle lidt om det.

Et respekteret parti

Først tror jeg dog det er på sin plads med nogle enkeltheder om CPUSA, idet nogle læsere måske dårligt nok har hørt om partiet før. Grundige venstrefløjslæsere i Danmark har kunnet opdage at kommunister i verden har haft god fremgang i særlige lande som Moldovia, Mongoliet, Cypern, Tjekkiet og Nepal. Uden at opdage at de amerikanske kommunister har opnået store resultater. Partiet har været engageret og respekteret for sin indsats omkring Seattle, kampen mod Bush og højrefaren, og går vi en 5-10 år tilbage gjorde de en vigtig indsats for det lederskifte i fagtoppen AFL-CIO, der har dannet grundlaget for radikaliseringen af arbejderbevægelsen i USA de senere år. Derfor var partiets formand, Gus Hall, som døde sidste år 90 år gammel, også højt respekteret, og den ny formand Sam Webb fører linjen videre. Partiet har fået mange unge kræfter og gør en indsats for TV-kanalen Changing America, der når ud til mange mennesker.

Til forskel fra partier som DKP blev CPUSA ikke splittet i forlængelse af begivenhederne i Sovjet. Det siger sig selv at jeg har været meget interesseret i hvordan det kan være, da vores egen splittelse var så ubehagelig - hvis man nu må bruge det udtryk. CPUSA har altid været regnet for et af de mest sovjettro partier, men det viste sig alligevel at være et af de mest selvstændige. Jeg vil nævne en enkelt ting der kan have haft betydning, og som kan have interesse for danske læsere. I de turbulente år var det amerikanske kommunistparti så vidt jeg kan se særdeles kompetent informeret om problemerne i Sovjet. Forfatteren og journalisten Davidow, som desværre også døde for nylig rapporterede utroligt kvalificeret hjem, og skrev en bog jeg vil anbefale: Davidow, Rise and fall. Perestroika, som levende fortæller fra USSR om de klare tegn på dannelsen af en borgerlig klasse i landet, som tog fart fra 1979 og frem. I dag er en sådan bog egnet til værdifuld bagklogskab, men dengang den blev udgivet var den egnet til at redde fra splittelse. Der er heller ingen tvivl om at den 90-årige Hall, stålarbejder og strejkeleder har været en heldig klippe at grunde sit sammenhold på i den periode.

Bill of Rights Socialism

Men een ting er forskellige heldige omstændigheder, det kan man dog ikke grunde sin overlevelse og eventuelle sejr i kampen for socialismen på. Uden strategi går det ikke, og det er bemærkelsesværdigt hvordan CPUSA under Gus Hall har funderet denne strategi på All-American values, så at sige homegrown. Begrebet om "Bill of Rights Socialism" svarer nærmest til vores antimonopolistiske demokrati fra partiprogrammet i 1976, bortset fra at det danske begreb svævede frit i luften, mens det amerikanske knyttede sig til den revolutionære forfatningstradition yankeerne har fælles med de franske, hvor royale og blåt blod allerede er kylet ud. Den vigtigste landvinding var den "Bill of Rights" som blev knyttet til forfatningen efter borgerkrigen mod slaveriet. Dengang fulgtes den moderne storkrig på amerikansk jord af grundlæggende jordreformer og hvis man sætter sig ind i amerikansk tankegang er det ikke så svært at forstå at forestillingen kan opstå, at socialismen kan indføres via en strategisk kamp for forfatnings-tilføjelser om ret til arbejde, bolig, uddannelse, og fælles ejendomsret til vand, luft, (jord?) - hvad ved jeg. Vi har herhjemme ingen ide om grundlovs-socialisme, men jeg må indrømme at vore verdenskendte sejre på folkeafstemningernes grund har fået mig til at tænke på om det er en fejl.

Men på CPUSAs kongres var der diskussion om hvorvidt linjen om Bill of Rights-socialism er illusions-skabende, imidlertid er det endt med at begrebet skal gives præcisere indhold, og jeg har bidt mærke i at visse naturelementer som luft og vand skal erklæres for individuelle rettigheder, en god idé i disse privatiserings-tider.

Selvstændig linje

Jeg anbefaler på ny hjemmesiden og ugeavisen. Det bedste ved CPUSAs stil er den brede, velinformerede, i bund og grund engagerede og selvstændige linje. I forhold til mange andre kræfter synes jeg de er meget venlige overfor folk med en anden linje. Det er faktisk temmelig kendetegnende, og derfor havde CPUSA heller ingen problemer med at kaste sig massivt ind i en kampagne for at støtte Clinton/Gore, afsløre sex-skandaler, i det hele taget bekæmpe højrefaren. De problemer der er ved denne linje diskuteres selvsagt konstant, så at sige i hvert eneste nummer af avisen. Den amerikanske imperialisme afsløres selvsagt også, uden at fingrene lægges imellem. Jeg synes at bladet har en god fornemmelse af den anti-imperialistiske kamp i Europa og Asien - og hvad angår Sydamerika er de sidste tre avissider altid på spansk. Når dette er sagt - og at USA er vor tids største imperialist, det skal siges, og siges højt - så synes jeg at det er betegnende at Gus Hall på et tidspunkt advarede sine partikammerater mod gold  anti-amerikanisme. "Den er en fare for vores parti", sagde han. Det tror jeg vi kan lære noget af.

Jeg har selv, som selvudnævnt observatør, skrevet 5-6 artikler om CPUSA og USAs arbejderbevægelse de senere år, men der burde være flere om opgaven, og hvorfor er der ikke nogen friske journalister der gør noget ved sagen, og rejser derover? Det er dog forbandet at skulle nøjes med andenhånds-indtryk.