Klasseanalyse i Wuppertal (rapport)

På et seminar den 20.-21. september der arrangeredes af Marx-Engels Fonden i Wuppertal, med en bred deltagelse af faglige tillidsfolk og et bredt udsnit af venstrekræfterne i Tyskland, var DKP repræsenteret ved Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg. Der var en livlig debat, om konsekvenserne af den eksplosive udvikling i produktivkræfterne og dermed også i klassestrukturen, og hvordan det påvirker arbejderbevægelsens muligheder for at udvikle en ny strategi.

Af Lars Ulrik Thomsen

Nyt forskningsprojekt

Konferencen var led i et nyt forskningsprojekt, der har fået arbejdstitlen; Klassenanalyse@BRD. Den var arrangeret af Marx-Engels Fonden, der årligt holder 5-6 seminarer og konferencer, om spørgsmål af interesse for socialister og kommunister i arbejderbevægelsen. Diskussionerne er ikke bundet til noget bestemt parti, men et forsøg at samle bredt fra partiløse, medlemmer af PDS, det tyske DKP og andre. Selvom man ikke umiddelbart kan overføre forholdene i Tyskland til danske forhold, er der alligevel spørgsmål som er fælles.

Det er en udbredt opfattelse blandt venstrekræfterne, at der eksisterer et betydeligt teoretisk efterslæb, i forbindelse med forståelsen af de forandringer der er sket i arbejderklassen, især i sidste halvdel af det 20. århundrede. Det prægede også diskussionerne i Wuppertal.

Weekendens møde var inddelt i to hovedemner: Nutidens arbejderklasse - nye differentieringer og underafdelinger og det andet hovedtema: Årsager til arbejderklassens magtesløshed - veje til at genskabe klassebevidstheden.

Efter en kort indledning af prof. Dr. Ekkehard Lieberam (Leipzig), der fortalte om forskningsprojektet, fik jeg fornøjelsen af at åbne med temaet,  ”Forskydninger i klassestrukturen i 1980´erne”.  

Behov for langfristet forskning

Sammenhængen mellem den videnskabelig-tekniske revolution og forandringerne i klassestrukturen; det kan blive et af resultaterne af konferencen, at der sættes gang i den langfristede forskning på dette område. Jeg omtalte i mit oplæg marxistiske forfattere, som J.D. Bernal og Gerhard Kosel, der allerede for årtier siden, undersøgte sammenhængen mellem videnskaben som produktivkraft og den sociale udvikling.   Den eksplosive forandring i produktivkræfterne, har siden midten af forrige århundrede mobiliseret nye sociale kræfter, som f.eks. den verdensomspændende fredsbevægelse.

De tanker som jeg fremlagde på mødet, var i store træk essensen af den debat vi i DKP har ført om emnet. Herefter indledte Werner Seppmann (Haltern), om hvilke konsekvenser det har for klasseteorien, at der sker nye former for social opsplitning, som vi har set det inden for de senere år.

Robert Steigerwald (Eschborn), undersøgte hvilke faktorer der har muliggjort den nedbrydning af klassebevidstheden, som er en realitet i store dele af arbejderbevægelsen, og forsøgte at skitsere elementerne til en modstrategi. Sebastian Gerhard (Berlin), spurgte kritisk efter det, som i marxistiske kredse, omtales som arbejderklassens objektive interesser.

Søndag indledte Jörg Miehe (Göttingen), med modsigelsen mellem arbejderklassens daglige behov og de objektive interesser, og Hans Peter Brenner (Koblenz) belyste metodiske spørgsmål, til analysen af klassebevidsthed. Især dette oplæg vakte berettiget opsigt, fordi han gik ind på en række kontroversielle spørgsmål, og hvordan vi inden for seksualitet og politik opererer med myter, som vi bevidst eller ubevidst er underlagt.  

Metalarbejderstrejken

Herbert Münchow (Leipzig) afsluttede konferencen med at belyse, hvordan en rekonstruktion af klassebevidstheden kan virkeliggøres, under de nuværende betingelser. Han gik især ind på virkningerne, af den nyligt afsluttede metalarbejder-strejke i Østtyskland. Her gjaldt det kampen for en 35-timer uge som i BRD, og hvordan strejken skal ses i en større europæisk sammenhæng. Arbejdsgiverne ønsker kontrol med lønpolitikken, og en sejr for metalarbejderne kunne have truet disse planer.

Konferencen foregik i en meget åbenhjertig atmosfære, og de ca. 50 deltagere deltog flittigt i diskussionen også med meget kritiske indlæg. Det var tydeligt at mange af de spørgsmål, som er aktuelle for dansk arbejderbevægelse, også er det for vore tyske kolleger. På den måde er det ekstra berigende at deltage i sådanne internationale debatter, fordi de vigtigste fælles spørgsmål træder klarere frem.

Kvalificeret modspil

Gennemgående træk i diskussionen var; muligheden for at påvirke de faglige organisationer til en mere aktiv faglig linje? Hvordan påvirker de nye strukturer og ledelsesformer på arbejdspladserne, de faglige organisationers indflydelse?  Der blev også rejst kritik af, at marxistiske teoretikere og partier ikke havde været fremsynede nok, når det gjaldt om at forholde sig til disse spørgsmål. Der er brug for en hurtigere analyse af nye tiltag fra arbejdsgiverne og højrekræfterne, så de faglige organisationer kan træffe passende modforholdsregler.

Som sagt blev der diskuteret flittigt og man mærker en vilje til at komme ud af den teoretiske tilbageståenhed, der har præget venstrekræfterne, når det gælder klasseanalyse. På længere sigt, når forskningsprojektet er realiseret, kan det være et bidrag til at højne arbejderbevægelsens selvforståelse og aktionsevne.

Oplæggene, der var særdeles fyldige og ofte kontroversielle, bliver bragt i et selvstændigt skrift, som udgives af Marx-Engels Fonden. Det bliver første del af en serie, der på længere sigt skal sammenfatte det flerårige forskningsprojektet.

Interesserede der ønsker at bestille materiale om forskningsprojektet, kan rette henvendelse til Marx-Engels Stiftung, Gathe 55, 42107 Wuppertal.