Nu har jeg læst
dit indlæg i Skub nr. 9, 2003, om uenighedskulturen 2 gange
for at prøve på at forstå, hvad du vil med dette indlæg. Min konklusion
herom er, at du ikke har forstået ret meget omkring uenighedskulturen.
Du giver
Birgit Unnerup ret i det meste af det, hun har lagt frem i en artikel i Arbejderen
om uenighedskulturen. Efter dine bemærkninger om og til Kjeld Stenum og Ågot
Pedersen kunne du - hvis du havde forstået uenighedskulturen fuldt ud - have skrevet følgende: Jeg giver Birgit ret i 85-90 % af dine ord i
Arbejderen. De resterende 10-15 % dem glemmer vi! Men nej, du
skulle altså bare til at "jokke" i de sidste procenter. Det kunne du
jo bare lade os andre om at gøre herhjemme.
Lige netop i
disse dage sidder jeg og søger i gamle partipapirer efter en del oplysninger.
Jeg læser i bøger om netop de stridigheder, der har præget DKP lige siden
starten i 1919. Hvor kunne meget dog have været fornuftigere sagt og skrevet,
hvis netop disse "gamle kæmper" havde forstået meningen med
uenighedskulturens væsen: At respektere andres meninger og så gå ud i
arbejdet for at ændre dette samfund til et bedre. Altså: At lade den
demokratiske centralismes princip gå begge veje - i kampen for
socialismen.
Oluf
Unnerup