Har vi ikke haft uenighedskultur nok?

Jeg forstår Hedin, formand for DKP i indlægget 6. januar i ' Arbejderen, at kultur og hermed uenighedskultur er en praksis - altså omhandler noget der foregår. Hvis det er rigtigt, er det så ikke på tide, vi standser den belastende diskussion, som helt bestemt er en af de store hindringer for enhed i DKP, og muligheden for de mål om kommunistisk enhed, vi har målsat flere gange? Uenighedskultur har vi haft, så det gør ondt dybt ind i den kommunistiske bevidsthed. Jeg ved at de oplevelser, vi havde sammen i ledelsesarbejdet i 90' erne, var et fælles problem; men da især for Birgit Unnerup og Hedin, som gjorde et stort arbejde for redde det DKP som andre lod ligge som et forladt barn i vejkanten.
    Har I glemt de udvidede møder, hvor en gruppe - ikke kritiserede, for det har man både ret og pligt til -; men konstant og vedvarende faldt over alt, vi forsøgte at skabe enhed om. Der er flere gode kammerater, der gjorde en indsats for at redde DKP; men Birgit og Henrik fortjener ros for alt andet end netop lige denne uenighedskulturs fremhævelse, når I bliver ved med det, ja, det kan vel ikke være længsel efter, som man gjorde i 90' erne?
    Det var en stor og god oplevelse at være til DKPs jubilæumsfest i 1999; men det var også tårer i minderne. Hvad var det dog for et parti, der gav sit bifald til talere på det forsatte landsmøde? Talere, der i hele indlæg kun nedværdigede DKP? 20 punkter der fremhævede Enhedslisten - lige så mange der nedgjorde partiet.

En mand der brugte hele sit indlæg på, at fortælle, at han kun var her for at meddele, at han ikke længere ville være medlem - hans kammerat hustru tabte lodtrækningen om at være tilstede - for hun ville også meldes ud. Det var en uenighedskultur - som mindet om en alvorlig sygdom.
Bifald!
Jeg foreslår I standser her - og jeg beder de få, der bakker jer op - om at notere andre gode egenskaber, som de to hovedpersoner fortjener ros for. Forholdet til Enhedslisten er et stort problem, som vi bør udfordre vore kammerater med - lige såvel som de andre to kommunistiske partier, der heller ikke har en klar holdning til samme.


Peder Pedersen