Interview med Frank Aaen

Af Anker Schjerning

Skubs udsendte møder Frank Aaen på Christiansborg en stille torsdag efter­middag sidst i juli. Enhedslisten bor i Proviantgården. Et gammelt  pakhus fra Christian IV´s tid bag Christiansborg Slot med udsigt til Tøjhusmuseet og Bib­liotekshaven.

Jeg kigger mig om på Franks kontor og lægger mærke til et krus på skrive­bordet med Aab´s rød-hvide farver, som sønnen Mikkel har lavet til sin far i børneinstitutionen. Al travlhed til trods tager far og søn sig tid til en tur i Par­ken, når Aab kommer til København for at vise de aalborgensiske farver.

Frank har trods en lang årrække i København bevaret tilknytningen til Aal­borg. Fagbevægelsen og de folkelige kræfter i det nordjyske kan altid trække på deres utrættelige talsmand i Folketinget.

Et kontor med bjerge af papir og hyldevis med mapper og ringbind. Her ar­bejder en mand, der år ud og år ind holder øje med monopolkapitalen, og som med glæde stiller sin viden og erfaring til rådighed for kampen mod disse magtcentre i dansk økonomi. Nordisk Fjer, A.P. Møller og mange andre af kapitalens store navne har hver en eller flere mapper på Franks hylder.

”Vi har i Enhedslistens folketingsgruppe samlet et enormt materiale, der be­kræfter rigtigheden af kommunisternes analyser af den statsmonopolitiske kapitalisme. Det var en fin teori, hvis holdbarhed nu er afprøvet i praksis. Det driller jeg tit og ofte mine gamle VS-kammerater  med”.

Det socialistiske alternativ

Jeg spørger, hvordan han vurderer nutidens muligheder for at skabe et anti­kapitalistisk alternativ til den pengemagt, som i dag dominerer medier og of­fentlighed med sit enorme reklamebrøl, og som har trængt sig ind overalt, bl.a. i kultur, sport, forskning og undervisning. ”Da du og jeg var unge levede vi jo i en verden, hvor socialismen var statspolitik på en tredjedel af jordens overflade. Det må være meget sværere for nutidens unge socialister og kommunister at pege på et alternativ til pengemagtens regi­mente.”

”Selvfølgelig er det svært, men der er mange opmuntrende bevægelser og kampe om enkeltsager. De stærke antiracistiske holdninger i ungdommen, solidariske holdninger, som f.eks. kommer til udtryk i gymnasieelevernes Operation Dagsværk, kampen mod genmanipulation og mange fagforenin­gers aktive modstand mod privatisering og udliciteringer. Fra Enhedslisten har vi rettet henvendelse til SF med forslag om fælles initiativer mod privatise­ringerne. Vi håber på et positivt svar.”

”Jeg vil også pege på noget andet, der er opmuntrende. Der er ved at komme en stærkere organisering af de lediges og bistandsmodtagernes kamp mod den nedværdigende tvangsaktivering, de udsættes for. Og det er vigtigt, at venstrekræfterne gør noget for at hindre, at det ulmende sociale oprør blandt de dårligst stillede ikke bliver fanget op af Dansk Folkepartis demagogi. De­res totalt asociale boligpolitik må frem i lyset. De vil afskaffe boligtilskud og give huslejerne fri. Det er et slag i ansigtet på pensionister og andre mindre­bemidlede grupper, som Pia Kærsgaards parti gerne vil fremstå som tals­mand for.”

ØMU afstemningen

Hvordan vurderer du mulighederne for at tilføje magthaverne et nederlag i ØMU afstemningen, og hvordan kan vi mere langsigtet bygge videre på et det NEJ, som vi håber på?

”Ja-siden er i dyb panik, og jeg vil ikke afvise, at storbankerne kunne finde på at fremprovokere en rask lille valutakrise inden afstemningen. Fra Unibank har der jo været signaler i den retning.

Et NEJ vil opmuntre de folkelige modstandskræfter i Sverige og Norge, og det vil være et godt udgangspunkt for en europæisk debat om nye demokratiske internationale samarbejdsformer.

Mange progressive unge tænker internationalt og globalt. De afviser med god grund Dansk Folkepartis agitation for et nationalegoistisk dansk nej. Det er meget vigtigt, at vi socialister og kommunister arbejder for at overbevise dem om, at det er NEJ’et og ikke JA’et, der giver det bedste grundlag for en solidarisk kamp for retfærdig international verdensorden.”

Kommunisternes rolle

Hvilken rolle kan kommunisterne spille fremover?

”Der er brug for at videreudvikle alle de positive sider af den kamptradition, som kommunisterne har stået for i generationer. Det er også en af grundene til, at jeg fortsat en medlem af Danmarks kommunistiske Parti. Men jeg vil også tilføje, at det kan være svært at se, hvordan det konkret skal udvikle sig. Her i Danmark bliver det nok ikke med basis i nogen af de eksisterende kommunistiske organisationer, heller ikke DKP. Jeg kan se nogen udviklings­linjer ude i Europa f.eks. i Frankrig, Italien og PDS i Tyskland. Jeg tror, at der må tages udgangspunkt i nye folkelige massebevægelser for at få et nyt af­sæt for den socialistiske og kommunistiske bevægelse.”

”I Enhedslisten har vi fået et ungdomsnetværk, der fungerer godt, men vi har stadig en svag organisation med kun ca. 2000 medlemmer, og det er jo ikke meget i forhold den holdningsmæssige opbakning, som vi bl.a. kan konsta­tere, når vi ser vores meget høje stemmetal ved prøvevalg ude på mange uddannelsesinstitutioner. Vi har i øjeblikket ikke den kraft, der kan organisere de mange positive strømninger.”

Dobbeltorganisering

En hel del kommunister har ligesom dig i en årrække været medlem af to po­litiske organisationer: DKP og Enhedslisten. Vil en sådan dobbeltorganisering også være mulig i fremtiden, eller vil Enhedslistens udvikling fra et tværsocia­listisk rødt-grønt listesamarbejde i retning af et egentligt politisk parti på et tidspunkt umuliggøre dette? Kender du til overvejelser i Enhedslisten om at lave love eller vedtægter, der forbyder dobbeltorganisering? Jeg spørger, fordi spørgsmålet blev rejst i sidste nummer af SKUB af Birgit Unnerup fra Langeland afdeling.

”Jeg har aldrig hørt om forslag i den retning. Der er ingen planer om den form  for indsnævring. Jeg håber tværtimod, at udviklingen vil gå i retning af en endnu mere åben liste, hvor folk kan være med i den ene eller anden sam­menhæng, uden nødvendigvis at skulle være medlem af en lokal grundorga­nisation. Vi har allerede en landsdækkende gruppe af unge døve, der er til­knyttet Enhedslisten uden at være organiseret lokalt.”

Franks forespørgsler hos andre tilstedeværende på Enhedslistens folketings­sekretariat gav samme resultat: Ingen havde hørt om den slags  forslag eller planer.

Frank ville i stedet pege på et helt andet problem: ”Der er alt for få kommuni­ster, der arbejder i Enhedslisten, og det er ærgerligt, fordi listen har brug for kommunisternes erfaringer og kamptraditioner.”

Enhedslistens rotationsprincip

Et sidste spørgsmål: Kan du genvælges ved folketingsvalg, eller må du over­lade pladsen til en anden i henhold til det rotationsprincip, der gælder i En­hedslisten? Vi er jo mange, der sætter pris på din indsats på Christiansborg, og som gerne ser den regel afskaffet.

”Jeg kan genopstille ved det kommende folketingsvalg, men så er det slut ifølge de nugældende regler, som er lavet med det udmærkede formål at undgå tendenser til pamperi. Der er forslag om at afskaffe rotationsreglen – og skulle det ske, vil der fortsat være de nødvendige midler - vores aflønningspolitik og fremgangsmåde ved opstilling af folketings­kandidater – så  pamperiets uvæsen kan holdes væk.”