Af Jens Borking, næstformand i TIB København
Jeg blev med ret kort varsel spurgt, om jeg ville deltage i en faglig konference, som en lang række græske fagforeningsfolk afholdt som led i forberedelserne til det netop startede græske EU-formandskab, der som det netop overståede danske slutter med et såkaldt topmøde 20.-22. juni 2003 i Thessaloniki Grækenland.
Det var den græske faglige organisation PAME, en slags paraplyorganisation der består af hvad de selv betegner aktive/militante arbejdere/fagforeninger fra mange brancher.
I konferencen var repræsentanter fra meget forskellige
lande og faglige organisationer. Af nogle kan nævnes: En repræsentant fra
Venezuela, der deltog i såvel organiseringen af fagforeninger som i støtte
til den demokratisk valgte regering/præsident Chavez. Der er meget brug
for international støtte, så Venezuela ikke skal ende som et nyt Chile efter
mordet på Allende i 73. Der var også en fagforeningsorganisator fra Ukraine,
fra Polen, Cypern og Rusland. Fra Bulgarien bl.a. en kvindelig generalsekretær
fra en stor faglig sammenslutning på ca. 125.000 medlemmer fra
vidt forskellige brancher. En tysk metalarbejder, der var tillidsrepræsentant på
Mercedes. Repræsentanter fra en
italiensk faglig sammenslutning, fra Belgien, fra Cuba og der var også bl.a.
fra Tyrkiet en fagforeningsmand, der organiserede bankfolk osv.
Helt overordnet gik det igen, at lønarbejdere i alle de repræsenterede lande er under et stort pres. Internationalt er de store firmaer og nyliberalistiske politikere ude i en voldsom offensiv.
Kravet om privatiseringer af hvad som helst er gennemgående. Fogh og Brixtofte er ikke en speciel dansk opfindelse.
Som den tyrkiske bankmand forklarede, så er den nye tyrkiske regering ved at ændre arbejdslovgivningen, så der fjernes en lang række rettigheder bl.a. så der bliver mulighed for mere flexible arbejdstider.
Samtidig forbereder regeringen sig på, at støtte en krig mod Saddam, hvor ofrene bliver det rimeligt uskyldige irakiske folk. Den tyrkiske bankmand vurderede, at 90 % af den tyrkiske befolkning var imod at støtte en krig mod Iraks befolkning.
Efter vi havde hørt om meget, meget dårlige vilkår for
Ukraines almindelige befolkning, fortalte den polske fagforeningsorganisator, at
nok var forholdene bedre i Polen, men de forværredes ret hurtigt. Fagbevægelsen
var meget svag. De to landsorganisationer OPZZ
og Solidarnosc var meget knyttet til partier der var meget positive over for
nyliberalismen. Det var eksempelvis svært at etablere lovlige strejker, men der
havde været nye aktiviteter i år uden støtte fra de ”gamle”
fagforeninger. F.eks. var den gamle hæderkronede Ursus-traktorfabrik blevet
blokeret under hårde kampe med politiet da den blev sat til salg. Striden var
ikke afsluttet, men flere polske arbejdere begyndte igen at gøre modstand.
Samtidig blev den frygt diskuteret, som mange lønarbejdere i EU har, for billig
uorganiseret arbejdskraft fra Polen. Der er et stort fælles behov for at hjælpe
hinanden med at få organiseret lønarbejdere, så solidariteten ikke kommer til
at bestå i, at lønarbejdere ude i verden alle kommer ned på samme elendige
niveau.
Og så var der de græske faglige folk i stort tal. Vi var
vel et par hundrede til konferencen. Grækerne havde forberedt alt meget
grundigt, og de fremlagde mange af de centrale krav, som de foreslog at
arbejderbevægelsen satte fokus på
løbende under det græske formandskab, med kulmination under topmødet 20-21-22
juni. Her følger nogle af de vigtigste og hvor grækerne/PAME ser EU’s
udvikling som et nyliberalistisk projekt til stor skade for arbejderbevægelsen
og flertallet af befolkningen i al almindelighed, fordi målet kort sagt er øget
udbytning og afdemokratisering under
dække af begreber som ”social dialog”.
1: 35 timers arbejdsuge med 7 timer i 5 dage. Fuld beskæftigelse
og tryghed i ansættelsen.
2: 1.000,- Euro pr. måned som mindsteløn. 80% af det som
understøttelse. og 800,- Euro pr. måned som mindste pension.
3: Offentlig social sikring, frit offentligt sundhedssystem
og aflysning af de modsatrettede love som både PASOK og det højredrejede
”Nyt Demokrati” har gennemført.
4: Forsvar for demokrati og herunder strejkeretten og
afvisning af de indførte ”anti-terrorlove” som har bredt sig som en
”Bush-virus”. Og PAME vendte sig entydigt mod en EU-hær
og i øvrigt også mod Euroen.
5. Gen-nationalisering af privatiserede offentlige
virksomheder. Kravet er produktive enheder lavet af folket og til gavn for
folket. Bl.a. støttes de ansatte i Olympic Airways i deres kamp mod
privatisering.
6: Der lever 1 mill. økonomiske emigranter i Grækenland.
De udbyttes groft. Det skal stoppes og racismen skal bekæmpes.
7: Der skal være fri offentlig uddannelse, 12 års
obligatorisk skolegang og øget budget til uddannelse. I øvrigt havde PAME en
plakatkampagne kørende der hed ”Sluk TV’et - læs en bog!”
8 : Arbejdsulykkerne skal reduceres drastisk.
Alt i alt mange genkendelige krav og PAME satsede på brede
koalitioner på et anti-liberalistisk og anti-imperialistisk grundlag.
Og så arbejder de tilsyneladende også på et meget praktisk plan. Deres organisering af en kæmpe demonstration næste dag ude ved og i en lille by der hedder Nafplion var meget imponerende. Her skulle EU’s arbejdsministre holde møde, i øvrigt i en gammel fæstning, hvor der gennem mange år efter borgerkrigen og også efter det NATO-inspirerede oberstkup sad græske kommunister interneret under forfærdende forhold.
Der var hængt kæmpe bannere op på klippevæggene og ved borgmure. Der var store heliumsballoner, der løftede krav og paroler højt op i luften. F.eks. ”35 timers uge”, eller ”Stop krigen mod Iraks folk”, og hen under aftenen gik vi så i en enorm demonstration med faglige krav og mod den imperiale ”Bush”krig. Konferencen og demo’en blev omtalt i en lang række TV-kanaler og var på forsiden af en lang række aviser, som vi så dagen efter inde i Athen. En af aviserne skrev, at der havde været 35.000 deltagere, og det skal nok passe. I øvrigt tror jeg, at halvdelen var unge under 30 år. I TV-omtalen var der lange uddrag fra mange af talerne.
Det skal også lige nævnes, at mange af talerne på den faglige konference var markant imod EU-konstruktionen, men der var også en del der gik uden om det spørgsmål, og som koncentrerede sig om situationen i deres land, og hvilke aktiviteter der var i gang.
Samlende blev der lagt op til at mødes 20.-24. marts i Bruxelles, hvor der vil blive holdt ministerrådsmøde om arbejdsbetingelser, social sikkerhed og økonomisk politik.
Der vil i den anledning bl.a. som modarrangement blive holdt 2 seminarer af Faglig Verdensføderation (WFTU). Et om solidaritet med det palæstinensiske og irakiske folk og et om
arbejdsbetingelser, social sikkerhed og løn. Der vil også i de dage blive diskuteret aktiviteter frem til topmødet i Thessaloniki. Nærmere om det kan man spørge om via E-mail: info@eurof-wftu.gr
Jeg opfatter det mest er henvendt til repræsentanter fra faglige organisationer, men spørg.
På selve EU-topmødet den 20.-22. juni 2003 vil der blive vild gang i modaktiviteter, præsentation af alternativer til en ny-liberalistisk udvikling osv., og jeg er ret sikker på at mange kan få et godt indtryk af, og blive en del af, de internationale bevægelser, der er i gang med at opbygge folkelige modsvar til den voksende monopolisering og firmaglobalisering. Vejret er sikkert godt, grækerne er gode til at organisere og så er de enormt gæstfri.
Mange grækere, bl.a. PAME, er gået sammen i en bred organisation der kaldes ”Aktion Thessaloniki 2003” fordi topmødet skal foregå i Thessaloniki. De kan kontaktes pr. e-mail: info@action-salonika2003.org. De har en hjemmeside www.action-salonika2003.org og tlf. +(+2310)277579,286546. Adresse Egnatia str.65,546 31 Thessaloniki.