A.
OPGØR med STALINISMEN, den topstyrede statssocialisme, som fratager
arbejderklassen og befolkningen pligten og retten til demokratisk
medbestemmelse. Vi tager afstand fra det brutale og fremmedgørende regimes
praksis.
1.
Der er mange årsager til statssocialismens sammenbrud i de lande, hvor
det skete. Storkapitalen og dens imperialistiske regeringers konstante angreb i
alle mulige former imod disse lande er den hovedsagelige årsag. Socialismens
muligheder for en positiv og hurtig teknologisk og økonomisk udvikling blev
forkrøblet af de undergravende handlinger.
2.
Den materialistiske udvikling, nødvendig for at danne en omfattende og
tilstrækkelig økonomisk produktion, var ikke tilstede for at socialismen kunne
udvikle sig, som marxismen havde forudset.
3.
Udover den utilstrækkeligt materialistiske udvikling, og udover de
udefrakommende angreb blev der begået uhensigtsmæssige fejl og ideologiske
brud af de kommunistiske ledelser. Disse brud er vigtige at anerkende i dag,
fordi de mennesker vi gerne vil have med skal kunne forstå at et sådan system
ønsker vi ikke, og for bedre at kunne undgå det i vores fremtidige forsøg på
at skabe socialisme.
4.
Fremmedgørelsen af det enkelte individ og af arbejderklassen blev ikke
tilstrækkeligt bekæmpet. De kommunistiske ledelser nægtede at overføre
beslutningsprocesserne fra toppen til bunden.
5.
Undertrykkelse — og i nogle lande slaveri — blev retfærdiggjort med
begrebet ”folkefjende.”
6.
Bureaukratiet blev selvstændiggjort og fik privilegier over
befolkningen, og korruption blev en følge heraf.
7.
De kommunistiske regeringer formåede ikke i væsentligt grad at
afskaffe de kapitalistiske instrumenter i den økonomiske struktur og i
regeringernes institutioner.
8.
En etik baseret på lighed, solidaritet, broderskab og demokrati blev
ikke indført.
B. HVAD MÅ DER GØRES?
1. Vi
skal have som kernepunkt, at arbejderne og folket skal være aktivt
medbestemmende på alle
vigtige økonomiske, politiske og sociale områder, også udenrigspolitik og
hvis landet skal i krig, modsat af hvordan det er under borgerlige regimer.
2. Fremtidens
revolutionære skal bevidst handle for at afskaffe individets og
arbejderklassens
fremmedgørelse i alle samfundets institutioner på
alle niveauer.
3. Ledelsen skal
sammen med arbejderklassens organisationer decentralisere magten og
medvirke til at kontrollen sker fra bunden. Det afgørende for
socialismen er at folket ret faktisk ejer, og føler at det ejer,
produktionsmidlerne, og at det er sammen med den centrale regerings
institutioner som partner ved bestemmelsen af lokalpolitik og
indenrigs-og udenrigspolitk.
4. Arbejderne
skal søge sandheden så meget som muligt, og ledelsen skal fortælle den, så
alle har mulighed for selv at analysere forholdene. Det vigtige er, at
menneskene dag for dag vinder mere bevidsthed om nødvendigheden af at de
integreres i det nye samfund og samtidig forstår deres egen betydning som dette
samfunds motor.
5.
Kontrol-og-balance er grundlaget for regeringssystemet under socialismen. Alle
folkelige, økonomiske og regerende instanser skal fungere, så hver instans kan
korrigere i overensstemmelse med
samfundets lighedsværdier.
6.
Individets evne og lyst til aktivt at deltage i beslutningsprocesser skal
styrkes af de centrale og lokale institutioner gennem tilrettelagte læreprocesser,
uddannelse og oplysning. Videns-, erfarings- og idé-udveksling skal være fri
og tilgængelig for alle.
7.
Den enkelte skal have mulighed for at skabe sit eget subjektive liv og sit eget
livsprojekt. Uenighedskultur skal give alle ret til at tænke selv, samtidig med
at man bliver styrket i at føle tillid, oprigtighed og solidaritet for det
andet menneske og i fælleskab. Systemet vil opmuntre den enkeltes livsytringer
og lyst til at samarbejde. Læring, uddannelse, oplysning og kultur skal skabe
forståelse for menneskers indbyrdes afhængighed af hinanden.
8. Vi
skal definere og praktisere en broderlig socialistisk etik.
Ron Ridenour