Af Lars
Ulrik Thomsen
Hovedbiblioteket
i Esbjerg var den 26. februar rammen om et møde om modstandskvinden Karen
Tovborg Jensen. Hun spillede i den sidste del af krigen en central rolle i det
illegale arbejde i Esbjerg.
Lærer Laust
Torp Jensen fortalte ikke kun denne del af historien, men også om hendes
baggrund, opvækst og rejserne i udlandet.
Han gjorde
det på en levende og inspirerende måde, som gjorde aftenen til en
uforglemmelig oplevelse. Der er megen inspiration at hente i Karen Tovborgs liv.
Hendes måde at være på, hendes omsorg for de svageste og hendes humor og
slagfærdighed, som det kom til udtryk i adskillige viser.
Hun kom til
DKP gennem det antifascistiske arbejde og havde i årene inden krigen deltaget i
en række store internationale fredsmøder. Det var med til at gøre hendes
horisont bredere og give hende den fornødne politiske gennemslagskraft.
I 1938
bliver hun som den første kvinde og kommunist valgt ind i Gudum sogneråd.
Beskeden som altid pegede hun på den lokale fagforeningsformand for arbejdsmændene,
men de ville ha’ Karen!
På mødet i
Esbjerg blev der sunget flere af Karen Tovborgs sange, bl.a. en sang skrevet til
kommunistiske kvinders fest. Hvis man skifter tørvene ud med nordsøolien, kan
sangen synges med lige stor aktualitet i dag.
Der blev
stillet spørgsmål, fortalt erindringsglimt og diskuteret brydninger i DKP i
30’erne. De 30-35 deltagere i alle aldersgrupper virkede glade og tilfredse
med det initiativ, som DKP-Esbjerg havde taget.
Kommunistiske
kvinders fest 1947
Tekst:
Karen Tovborg
Melodi:
Tilde
Danmark er
et yndigt land – dejlig det er den danske mand
tyk og god
og kærlig – næsten altid ærlig!
Græsset vælder
op af jord’n – ligesom roer, kartofler, korn
får og gæs
og høns og dejlige ænder
Men mange
danske koner, magre som de buttede matroner
render flere
timer dagligt for at skaffe mad
bort
smuldrer deres kroner
Og tykke tørv’baroner
– får i tilskud flere millioner
Ja de største
byrder vil man lægge på de små:
Arbejdets mænd
og deres koner.
Priserne er
røget op – de’ på tide, der bli’r sagt stop
ned med
disse priser – først på det vi spiser!
Med vort
pristal svindles der – spørg I blot hver en funktionær
Vi skal
ha’ et ærligt tal – det er lige det vi skal!
Vi vil ikke
have forfalskede varer.
Ja kære
danske koner – lyt blot ej til Thorkilds lokketoner!
Der er
indirekte skat på Richs og øl og snaps
på kaffe og
citroner.
Og køber I
meloner – eller et par franske anemoner
ryger der
syv-otte kroner lige med det wons …
Alting er
dyrt for danske koner.
Skal man
ha’ en lejlighed – kan man rende – I ved besked!
mange mange
gange – kårene er trange.
Man er
heldig hvis man får – lejlighed om tre-fire år …
En bor i et
kælderhul – fugtig væg, cement til gulv
en bor på
en kvist, hvor vinduet tuder
Ak, boligløse
koner! – Mangen ældre enlig dame troner
ene i en
bolig med ti, ell’ve værelser
Husalfer
gulvet boner –
de har
obligationer – villa, vinterhave, grammofoner
sølvtøj på
buffet’en og en bankbog, tyk og fed …
Hvad har de
boligløse koner?
Danmark er
et yndigt land! – Dejligt har vi det alle mand
skriver
pressen daglig – syn’s I det er saglig?
Skal vi skæres
læng’re ned – brister snart vor tålmodighed
Sukker
mangler vi – og fedt – vi af sæbe får for lidt
vi må slæbe,
vi må spinke og spare
Derfor vi
danske koner – demonstrerer, gør resolutioner
Mett’er og
Mari’er, Gret’er, Ingeborge med
Elser og
Abeloner!
Og vi har
flere patroner – snart vi indta’r nye bastioner!
Vi har
retten med os, vi vil ikke give op.
Fremad mod målet,
danske koner!