Et forsvar for alle landes frihed og uafhængighed

Danmarks Kommunistiske Parti indtager en kritisk stilling til den politik, de jugoslaviske socialister (der tidligere kaldte sig kommunister) under tidligere præsident Milosevic’s ledelse har ført. Men vi har også klart taget afstand fra den skueproces, den selvbestaltede krigsforbryderdomstol i Haag har indledt imod Milosevic. Fra et internationalt møde i Beograd stammer nedenstående dokument, hvis fulde overskrift lyder: ”Et forsvar for præsident Milosevic er et forsvar for Jugoslavien og for alle landes frihed og uafhængighed.” Birgit Unnerup har oversat og skrevet kommentarboksene. Dokumentet er suppleret med en øjenvidneskildring fra processen i Haag af Godfred Louis-Jensen.

Vi deltagere i den internationale rundbordssamtale i Beograd den 23. marts 2002 fra Jugoslavien og mange andre lande i Verden har - i anledning af 3-års dagen for NATOs angreb på Jugoslavien - vedtaget følgende

  ERKLÆRING:

3-års dagen for NATOs aggression er en ny anledning til at hylde og udtrykke fores beundring for det tapre jugoslaviske folk, som forsvarede frihed, værdighed og universelle menneskelige og civilisatoriske værdier og til at udtrykke den dybeste ære og respekt over for alle ofre for aggression såvel som sympati med alle dem, der blev berøvet deres kære, deres hjem og ejendom som følge af denne kriminelle aggression.

NATO kastede 25.000 tons bomber og missiler over Jugoslavien, hvoriblandt mere end 50.000 granater indeholdende omkring 20 tons forarmet uran samt 152 beholdere med mere end 35.000 klyngebomber.

Disse bomber har som det måtte forventes dræbt tusinder af civile samt systematisk ødelagt landets økonomi og infrastruktur, herunder raffinaderier og kemiske fabrikker, og forårsaget krigsskader for mere end 100 mia $. Dette var ingen lokal eller regional konflikt, men en tragedie af betydning for Europas og Verdens fremtid.

Dette var terrorismen fra luften. Samtidig slagtede og kidnappede terroristerne på jorden yderligere tusinder af civile under aggressionen og har fortsat hermed, siden UNMIK og KFOR overtog ansvaret for Kosovo og Metohia. De har også ødelagt mere end 130 græsk-ortodokse klostre og kirker, hvoraf mange var middelalderlige monumenter af usædvanlig kunstnerisk og kulturel værdi – en del af Europas kulturelle arv.

Forsvar for fælles værdier

NATO-aggressionen er et angreb på grundlaget for internationale retsorden og et angreb på hele den frihedselskende verden. Gennem sin heltemodige modstand mod NATO har det serbiske folk forsvaret ikke kun sit fædreland, men hele verdens fælles værdier mod imperialistiske undertrykkelsesmetoder. Ligesom årsagerne til og konsekvenserne af aggressionen mod Jugoslavien er af almen karakter, så gælder det samme det heltemodige forsvar, der blev ydet af det jugoslaviske folk, dets hær og sikkerhedsstyrker, som udgør et eksempel for hele den frihedselskende verden.

Det serbiske folk fortjener fuld anerkendelse og støtte fra alle fredselskende mennesker i Verden så meget desto mere som aggressorerne fortsætter deres politik med at opsplitte og underordne stater med de samme metoder på Balkan som i andre områder af Verden.

NATO-aggressionen efterlod en fortsat politisk usikkerhed samt humanitære, økologiske, geopolitiske og andre tragiske konsekvenser, som ikke blot rammer borgerne i Jugoslavien, men også i vid udstrækning truer betingelserne for liv og udvikling i området, i Europa og i hele verden. Tusinder af uskyldige mennesker er blevet dræbt og mange flere såret. Huse, skoler, hospitaler, vandledninger, fabrikker, broer, veje, jernbaner og faciliteter er blevet ødelagt. Mere end 350.000 serbere og andre ikke-albanere er blevet etnisk udrenset fra provinserne Kosovo og Metohia under og efter aggressionen. Sikkerhedsrådets resolution 1244 fra 1999 er systematisk blevet overtrådt under beskyttelse af UNMIK og KFOR. Kosovo og Metohia er blevet omdannet til et sikkert sted for international terrorisme og et springbræt for internationalt organiseret forbrydelse mod Central- og Vesteuropa. Og under KFORs og UNMIKs tilstedeværelse har albansk terrorisme spredt sig til distrikter i det sydlige Serbien (Presevo, Medvedja og Bujanovac) og til Makedonien for at fremme projektet om det såkaldte ”Storalbanien”.

Det er tydeligt, at albansk terrorisme udgør den største trussel mod fred og stabilitet på Balkan, og at den er snævert forbundet med internationale terroristorganisationer inklusive bin Ladens Al-Qaida.

På trods heraf har Europa og det selvbestaltede Internationale Samfund ikke vist nogen vilje eller evne til i praksis at beskytte de tilbageværende serberes og andre ikke-albaneres ligeberettigelse eller grundlæggende menneskerettigheder i Kosovo og Metohia eller til at oplyse, hvad der er sket med omkring 4.000 dræbte eller bortførte serbere og andre ikke-albanere herfra.

Vi er dybt bekymrede over denne dobbeltmoralske politik, som kan få uforudsigelige konsekvenser for området i fremtiden, og vi forlanger fornyet overvejelse af den politik og praksis, som – især efter begivenhederne i New York og Washington den 11. september 2001 – har vist sig at være kontraproduktiv.

Globaliseringen og terroren

Globaliseringen bliver brugt til at omskabe det politiske verdenskort. NATO-angrebet på Jugoslavien er et eksempel på den politik, hvis indhold er, at det store flertal af lande bliver genkoloniseret af et mindretal af de rigeste og militært stærkeste. I Jugoslavien og mange andre lande i verden har Washington, London og Berlin understøttet terroristorganisationer, der bliver finansieret af efterretningstjenester og af organiseret internationale kriminalitet. En af disse organisationer er UCK (”Kosovas Befrielseshær”), der er sammensat af narkohandlere, banditter og racister.

UCK, der er støttet og finansieret af vestlige lande, har været NATOs allierede under aggressionen. Derfor er UCK aldrig blevet opløst eller afvæbnet, men i stedet konstant brugt til at ændre NATOs geostrategiske kort over Balkan.

Vi er overrasket over Javier Solanas udtalelse i Bruxelles, at ”Jugoslavien er død”. Den person, der bærer ansvaret for at have beordret starten på NATOs angreb på Jugoslavien, har ingen ret til yderligere at ydmyge det jugoslaviske folk, som selv skal tage beslutningerne om sin fremtid. Og det har så vist enhver grund til at være stolt af sit land Jugoslavien, der symboliserer fred, lighed og retfærdighed.

Vi udtrykker igen vores solidaritet med det jugoslaviske folk, som har fordømt den ulovlige arrestation af præsident Milosevic den 31. marts 2001, der var en overtrædelse af såvel Jugoslaviens som Serbiens forfatninger. Ved en overtrædelse af internationale love og regler blev præsident Milosevic - mens han var i rettens varetægt – bortført den 28. juni 2001 og udleveret til den såkaldte internationale krigsforbryderdomstol i Haag. Bortførelsen skete på Sankt Vitus dag, som er serbernes vigtigste helligdag.

Vi er dybt bekymrede over, at præsident Milosevic har været udsat for dårlig behandling i fængslet med det formål at udmatte ham fysisk og ødelægge hans muligheder for at fremlægge den hele og fulde sandhed om de reelle årsager til og ansvaret for ødelæggelsen af Jugoslavien: Vestens misbrug af separatisme og terrorisme, herunder NATO-angrebet og dets tragiske konsekvenser.

Krigsfordbryderdomstolen

Den såkaldte krigsforbryderdomstol blev oprettet af tilhængere af NATO-angrebet på Jugoslavien. ”Retssagen” mod præsident Milosevic udgør derfor en fortsættelse af aggressionen mod Jugoslavien. Domstolen er ikke oprettet i overensstemmelse med international lov og FNs charter. Den er ikke international og derfor ikke en retsinstans.

Vi noterer med tilfredshed, at præsident Milosevic’ optræden i denne forudindtagede retssag har bragt mange vigtige kendsgerninger frem i lyset, som bidrager til at kaste nyt lys over udviklingen i det sidste årti. Kendsgerninger der indtil nu har været holdt omhyggeligt skjult af NATO og ignoreret af den verdenspresse, som NATO kontrollerer.

Dette forklarer den uventede verdensomspændende opmærksomhed og solidaritet med Milosevic fra alle sandhedselskende mennesker. Den måde, hvorpå Milosevic fortsætter med at forsvare den jugoslaviske stats og det jugoslaviske folks værdighed er til inspiration og opmuntring for alle fredselskende mennesker i verden.

Det står nu klart for alle mennesker af god vilje, at Jugoslavien altid har været en faktor i retning af fred, samarbejde og udvikling på Balkan, i Europa og i Verden. Som et suverænt uafhængigt land havde Jugoslavien en legitim ret til at bekæmpe terrorisme på sit territorium, herunder Kosovo og Metohia, ligesom andre suveræne stater i Europa og Verden gør det.

Vi finder det opmuntrende, at ”Den jugoslaviske komite til forsvar for Slobodan Milosevic”, Serbiens Socialistiske Parti og mange andre politiske og socialpatriotiske organisationer er dybt engagerede og i stadig kontakt med det formål at mobilisere den størst mulige støtte og solidaritet.

Det er også bemærket, at jugoslaver i udlandet, specielt i Europa og USA, udbreder en ånd af forståelse og støtte til præsident Milosevic. Internationale og nationale komiteer til forsvar for Slobodan Milosevic og personligheder som Harold Pinter (engelsk skuespilforfatter), Mikis Theodorakis (berømt komponist fra Grækenland), Aleksander Sinovjev (russisk forfatter og filosof), Peter Handke (østrigsk forfatter), Boris Olejnik (ukrainsk digter) samt snese af parlamenter, politiske partier og organisationer fortsætter med på det kraftigste at støtte Slobodan Milosevic’ frigivelse fra fængslet i Haag. Han modtager dagligt tusinder af støttebreve.

 

På baggrund af det overfor udtalte kræver vi:

 

-        Fuld støtte til Jugoslaviens beståen, selvstændighed og fremgang som den vigtigste garant for fred og stabilitet i regionen

-        Øjeblikkelig nedlæggelse af Haag-domstolen

-        Omgående løsladelse af Slobodan Milosevic og alle andre jugoslaviske patrioter

-        Indstilling af jagten på dem, der kæmpede mod terrorisme og for Jugoslaviens frihed og selvstændighed

-        Ophør af dobbeltmoralen i forhold til terrorisme, ophør af terrorisme på Balkan og ophør af enhver støtte hertil fra udlandet

-        NATO ud af Balkan

-        NATO-lederne skal stilles til ansvar, og der skal udbetales krigsskadeserstatninger

-        Genoprettelse af FNs rolle og de grundlæggende principper i international ret som ikke-indblanding i indre anliggender, respekt for suverænitet og territorial integritet samt udvikling af forbindelser i en ånd af samarbejde og fred.

Vi appellerer til alle fredsbevægelser, sociale organisationer og borgere af god vilje til at arbejde for frihed for præsident Milosevic. Vi anser det for nødvendigt, at det internationale samfund tager konkrete, resolutte og hurtige skridt til at sikre, at alle flygtninge og deporterede personer fra Kosovo og Metohia kan vende sikkert tilbage til deres hjem, og at der endelig skabes klarhed over skæbnen for de omkring 4000 serbere og andre ikke-albanere, der blev dræbt, bortført eller er forsvundet lige forud for, under og efter NATO-aggressionen.

Beograd den 23. marts 2002