Af Gitte Thomsen
Således kunne man fristes til at spørge sig selv efter at have hørt
statsminister Anders Fogh Rasmussen udtale, at hvis danskerne stemmer nej til
den kommende EU-forfatning - så betyder det reelt, at Danmark må forlade EU!
Jamen så lad os da endelig stemme Nej, således at det mål, Folkebevægelsen
mod EU nu har arbejdet for i mere end 30 år, endelig bliver opfyldt.
Men selv om det lyder besnærende let, tror jeg ikke at det bliver helt så
nemt. Statsminister Anders Fogh udtalte
ovenstående som en kommentar til Dansk Folkepartis Landsmøde, hvor man
opfordrede til at stemme nej ved en kommende afstemning - og Foghs ærinde var
ikke at opfordre til at stemme nej - tværtimod anser han dette som det mest skræmmende
fremtidsscenario overhovedet.
Men det skal da ikke forhindre os i at tage statsministeren på ordet og
opfordre ham til at tage de nødvendige skridt til at få Danmark frigjort fra
EU - når vi har stemt nej.
Bortset fra den slags panikudtalelser så er Folkeafstemningen om ja eller
nej til forslaget til forfatning for Den Europæiske Union en af de vigtigste
afstemninger, vi endnu har stået overfor.
Det er den, fordi der reelt er tale om en Grundlov for en ny stat. Det vil
sige, at man ønsker at udvikle den Europæiske Superstat.
Hvis det bliver en realitet betyder det, at den danske Grundlov reelt sættes
ud af kraft - da det vil være
EU-retten der har forrang. Og dette vil være i strid med den danske Grundlov,
der jo helt klart siger, at intet over og intet ved siden af Grundloven.
Folkebevægelsen mod EU’s formål med at få Danmark frigjort fra EU er
alene at få beslutningsretten tilbage til der, hvor den hører hjemme - nemlig
i det danske Folketing. Det er der politikkerne for Danmark skal vedtages og føres
ud i livet af en regering, der er valgt af det danske folk.
Med en EU-Grundlov vil de danske folkevalgte politikere blive reducerede til
administratorer af beslutninger vedtaget i Bruxelles - at vi så ikke altid er
enig i de beslutninger, der vedtages af skiftende politiske flertal på
Christiansborg er en anden sag - vi har stadig en mulighed for at vælge nogle
andre politikere: en mulighed for at sammensætte Folketinget med et andet
flertal. Og sidst men ikke mindst - det er det danske Folketing, der vedtager de
love, der skal gælde i dronningeriget Danmark.
For at sikre et nej til EU-Grundloven er det vigtigt, at Folkebevægelsen
mod EU styrkes rundt om i hele landet - der er ganske enkelt ikke andre bevægelser
og/eller partier der kan sikre et Nej. Folkebevægelsen er den eneste bevægelse,
der kan samle EU-modstandere fra hele det politiske spektrum i Danmark Og
arbejdet med at styrke Folkebevægelsen må derfor prioriteres højt i det
kommende års arbejde.
Ud over afstemning om EU-Grundloven står Folkebevægelsen overfor endnu en
stor politisk opgave i det kommende år.
I juni 2004 er der igen valg til EU-parlamentet og som en konsekvens af
EU’s udvidelse så er de danske parlamentarikere reduceret fra 18 til 16
medlemmer ved næste valg. Det betyder selvfølgelig, at der skal flere stemmer
til for at bevare en plads i EU-parlamentet.
Folkebevægelsen har pt. et medlem i EU-parlamentet, dette antal skulle gerne fordobles ved næste valg - mindst. Hvis dette skal blive en realitet, er det også her nødvendigt at gøre liste N kendt rundt om i hele landet og nødvendigt at slå fast, at den eneste konsekvente Nej-siger er Folkebevægelsen mod EU. Det er den eneste bevægelse, der ønsker Danmark udmeldt af EU, og som sagt den eneste bevægelse, der kan samle modstandere fra både højre og venstre.