Nedenstående indlæg blev afvist af
Rød-Grønne Linjer og er derefter ønsket bragt i Skub:
På sit årsmøde i maj 2003, vedtog
Enhedslisten et nyt principprogram. I afsnit 6., "Den socialisme vi kæmper
for", findes nogle visioner om grundlaget for et socialistisk Danmark.1)
Da programmet gerne vil give indtryk af at udstikke retningslinjerne for et
revolutionært, socialistisk Danmark, må det også forholde sig til den
kendte videnskabelige teori. Dvs. den må kunne begrundes ud fra de
principper, der er udviklet af de kommunistiske
partier i arbejderbevægelsen. Her følger den oprindelige tekst fra
principprogrammet først, fra det omtalte afsnit, i kursiv og mine kommentarer
indskudt:
Fremtidens musik kan og skal
ikke komponeres på forhånd - de mennesker, som kæmper mod
kapitalismen og dens konsekvenser, skal være komponisterne. Det er dem, som
kommer til at bestemme socialismens udformning.
Vi
godt kan sige, at nogle af de modsigelser som præger økonomien i dag,
vil være erstattet af en planmæssig udnyttelse af produktionsmidlerne under
socialismen. Det giver en fornemmelse af de opgaver vi vil stå over for jf.
udviklingen i Chile og Portugal.
Det udelukker imidlertid ikke,
at det er nødvendigt at opstille nogle målsætninger for det socialistiske
alternativ, vi kæmper for. En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk
samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for
alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter
behov.
Er det ikke en lidt for abstrakt
formulering af forholdene, under socialismen og det udviklede kommunistiske
samfund? Det giver ikke noget billede af, hvem der har frihedsrettigheder i et
socialistisk samfund. Gælder det også for de tidligere kapitalister? I har
her lånt lidt fra "Det kommunistiske Manifest", uden at sætte det
ind i en konkret sammenhæng. Hvad mener Enhedslisten om Det antimonopolistisk
Demokrati som kampform, vil I være med til at kæmpe for indgreb i
monopolernes magt?
Bevidstheden udvikles i kampen
mod den undertrykkelse, som det kapitalistiske samfundssystem forårsager. Men
en af betingelserne for, at denne kamp kan udvikle sig til mere end reformkrav
inden for det beståendes rammer, er en forestilling om et andet og bedre
samfundssystem - et socialistisk alternativ.
I indledningen siger Enhedslisten at der
ikke er brug for en færdig komposition - og så alligevel. I stedet for
en analyse af hvordan produktivkræfterne bedst muligt kan komme til
udfoldelse, søger man eksempler på socialisme i det bestående! Er
renovationen, hospitalsvæsenet og postbudene i røde uniformer - et
udtryk for gryende socialisme? Så er der anderledes kød på Det
kommunistiske Manifest: "Proletariatet vil bruge sit politiske herredømme
til efterhånden at fravriste bourgeoisiet al kapital, til at centralisere
alle produktionsinstrumenter i statens hænder, dvs. i hænderne på
proletariatet organiseret som herskende klasse, og til at øge mængden af
produktionsmidler så hurtigt som muligt." 2)
Disse forestillinger tager blandt andet udgangspunkt i nogen af de elementer i det kapitalistiske Danmark, som peger fremad mod socialismen. Det er f.eks. eksistensen af en offentlig sektor, hvor der i princippet er tale om en behovsstyret produktion - selv om behovene naturligvis påvirkes af, at vi lever i et kapitalistisk samfund. Det gælder også det faktum, at en lang række ydelser finansieres solidarisk og stilles til rådighed for de borgere, som har brug for disse - samt at vi har en højt uddannet arbejdskraft, som umiddelbart er i stand til at overtage den fulde kontrol med deres arbejdsplads.
Umiddelbart overtage den fulde kontrol
med sin arbejdsplads? Har I glemt alt om statens rolle, og hvordan den er udtryk
for en bestemt klasses magt i samfundet? Denne formulering har ikke ret meget
med den videnskabelige socialisme at gøre, og kan kun medvirke til at forvirre
begreberne. Hvordan vil man nå til, at den enkelte kan overtage sin
arbejdsplads? I øvrigt var det de samme argumenter, som Gert Petersen brugte i
sin artikel i tidsskriftet Her og Nu, 3) hvor han skriver: "Socialismen er
fremtiden. Og denne fremtid er allerede begyndt. Midt i det kapitalistiske
samfund spirer det socialistiske. Demokratiet får stadig større magt over økonomi
og produktion."
Hertil kommer, at liberalismen
har spredt den illusion, at kapitalismen kan give det enkelte menneske mulighed
for at udfolde sig frit både som producent og forbruger. Modsætningen mellem
disse illusioner og virkeligheden giver også gode muligheder for at udvikle
socialistiske visioner.
Det er vel ikke vores opgave at bygge på
illusioner, som liberalismen udspreder? Den udspreder mange illusioner, men for
en marxist er det modsætningen mellem de objektive betingelser, og den
subjektive erkendelse af de klassemæssige forhold, som er grundlaget for
handling og forandring. Vi må bygge på eksakt viden i stedet mere abstrakte
formuleringer. Det I gør er at sprede illusioner om socialisme i det bestående
samfund, som SF gjorde det i 60erne, og som ikke har ført til andet en et
plagiat af Socialdemokratiet. Vil I leve op til den rolle I ønsker at spille, må
i også kunne vise sammenhæng i teorien.
Spørgsmålet om
statens rolle og den offentlige sektors påståede socialistiske indhold,
har spillet en vigtig rolle i diskussionerne, dels på DKP's programseminar i
nov. 2002 4), og på det møde som Venstrekræfterne i Ribe Amt afholdt for
nylig i Esbjerg, begge steder med Per
Clausen som en af indlederne, derfor synes jeg det vil være fint med en dialog
om denne del af Enhedslistens program. Det er mit håb at vi kan skabe større
klarhed om begreberne og dermed styrke det enhedsarbejde vi har indledt.
Lars U. Thomsen Noter:
1. Enhedslistens hjemmeside
www.enhedslisten.dk 2. Udvalgte Skrifter af Marx og Engels
bd. 1 s. 46, Forlaget Tiden. 3. Gert Petersen, Her og Nu, fra den
1.okt. 1967. 4. Per Clausens indlæg findes på DKPÇs
hjemmeside på www.dkp.dk "Overgangsformer til socialismen", under
programseminar 2002.
Esbjerg