Det grønlandske landstingsvalg: for øget selvstyre

Af Aksel V. Carlsen, Nuuk

Med 25 pct. stemmer bag sig fortsatte Grønlands venstrekræfter den hidtidige parlamentariske fremgang. IA-partiet manglede knap 900 stemmer i at vinde, men er (efter at det følgende blev skrevet) gået i regeringssamarbejde med Siumut.

…”Et forenet Enhedslisten og SF” som i fremmarch har overhalet Anders Foghs Venstre-vikinger og er tæt på at indhale Socialdemokratiet. Sådan kunne den aktuelle parlamentariske situation i Grønland efter valget 3.december måske ”overføres” til danske forhold. Og selvom de lokale socialdemokrater er mindst lige så splittede som de danske, så er der mange særlige forhold der spiller ind her, på verdens største ø. Det er alvorlige sociale problemer samt national selvstændighed, som et led i et fortsat opgør med kolonitidens arv, der står på dagsorden. Derfor er det vigtigt, at det valg, de fleste grønlændere foretog, peger på at større frihed, social lighed og solidaritet bør være grundlaget for de løsninger der forventes.

De 75 pct. af alle vælgere, der afgav deres stemmer, var for ottende gang med til at fordele pladserne i Grønlands parlament. Og akkurat som tidligere, gik venstrekræfternes parti Inuit Ataqatigiit (”Menneskers fællesskab”) atter frem med endnu et mandat og er nu Grønlands næststørste. Netop som ved folketingsvalget for et år siden blev det atter IA og Siumut der sejrede. Men set i forhold til udgangspunktet – indførelsen af hjemmestyret i 1979 - er de to gamle partier Siumut og Atassut nu  stemmemæssigt halveret. Omvendt er IA-partiet i samme periode gået frem fra 4 pct. til nu 25 pct.s opbakning. Til de syv mandater IA erobrede ved forrige landstingsvalg i 1999 blev der tilføjet yderligere et, og partiet har nu otte af Landstingets i alt 31 pladser. Bag det flotte resultat ligger en fremgang i en række kommuner. I 1999 var IA størst i tre kommuner. Denne position blev fastholdt, og yderligere sejrede det nu i Grønlands største kommune - Nuuk.

Et valg med overraskelser

Det var ellers både en usædvanlig valgkamp og valg. Den hidtidige politiske monolit Siumut, som på godt og ondt har været hjemmestyrets arkitekt i 23 år, stod splittet.  Både mht. hvem der er partiets leder og omkring de politiske perspektiver. Siumuts gamle ledelse omkring landsfaderen Jonathan Motzfeldt har i den grad klæbet sig til taburetterne og ignorerede en bred protestbølge sidste efterår. Pga. uenighed med Siumuts krav forlod IA den gang regeringssamarbejdet. Men Jonathan Motzfeldt valgte at blive siddende, nu sammen med Atassut. Det blev til et år som dog ikke bragte nævneværdige resultater. I oktober måtte han så endelig udskrive valg, efter afsløringen af økonomiske uregelmæssigheder i to af de Siumut-ledede ministerier. På den baggrund var det overraskende at Siumuts nye leder Hans Enoksen (46), trods mange odds imod sig, opnåede valgets næststørste antal personlige stemmer. Det har gjort ham til Siumuts ubestridige leder. Og med opbakning fra Siumuts hovedbestyrelse indledte han forhandlinger om regeringssamarbejde med IA.

Sjældent er det lykkedes nogen at præstere det, som det nye liberale parti Demokraterne formåede –  som nystiftet parti at storme ind i Landstinget med en femmandsgruppe. Det skyldes i høj grad mediernes fokus på den meget talende og meget gestikulerende tidligere protestsanger og ex-Siumut-politiker, Nuuks viceborgmester og nu ”partiejer” Per Berthelsen (53) som med kravet om at ”føre politik i menneskehøjde” også blev valgets stemmesluger.

Endelig har det været enestående, at IA som det førende oppositionsparti i høj grad formåede at sætte valgets politiske dagsorden. Både socialpolitisk, men især med hensyn til selvstændighedsproblemet.

Øget selvstyre

IA blev stiftet i 1978 som reaktion mod Siumuts alt for bløde opgør med koloniarven. IA har peget på den gældende Hjemmestyreordnings begrænsninger og arbejdet for at komme videre og på længere sigt opnå international anerkendelse som selvstændig nation. IA har vedvarende krævet at Grønland selv skulle eje såvel mineraler som olie og gas. Siden 1998 er forvaltningen af råstofaktiviteterne flyttet til Grønland, men politisk er det stadig et dansk-grønlandsk fællesanliggende.

IA peger på at det grønlandske folk stadig ikke er anerkendt i folkeretslig forstand som et folk.  Med henblik på øget selvstyre har man søgt inspiration hos andre tidligere kolonier og arbejdet ihærdigt med sagen i den parlamentariske Selvstyrekomission, som blev nedsat for tre år siden. Den skal udarbejde en rapport, der beskriver vejen til og konsekvenserne af øget selvstyre. Denne rapport ventes færdig i starten af 2003. IA’s landsmøde udtalte sig i september til fordel for afholdelse af folkeafstemning om spørgsmålet 1. maj 2005. I den netop afsluttede valgkamp fik IA dog understreget, at man hverken er tilhænger af danskerhad eller af et brud med Rigsfællesskabet ”over en nat”, som IA’s næstformand Kuupik Kleist udtalte. Partiet arbejder for ligeværdigt samarbejde indenfor Rigsfællesskabet og for en gradvis overgang til selvstyre. Samtidig ønsker IA at bloktilskuddet fra Danmark bliver nedtrappet.

Bloktilskuddet

I dag udgør bloktilskuddet over 60 pct af Grønlands nationalprodukt. En økonomi, der som Grønlands er ensidig afhængig af reje- og hellefiskeri, er meget sårbar. IA betragter bloktilskuddet som noget af en sovepude, der har lammet den kreativitet, som inuit har udviklet igennem århundreder. IA opfordrer folk til at være mere aktive, også med at udforme en ny politik.

Partiets politiske krav har i valget – foruden øget selvstyre - været knyttet til det sociale område, erhvervslivet og uddannelser, fordi landet efter 23 års hjemmestyre står med mange alvorlige problemer. IA peger modsat de andre partier på behovet for en skattereform for at overvinde den nuværende store indkomstkløft i befolkningen. Desuden retter IA, ligesom de andre partier, opmærksomheden mod at forbedre forholdene for Grønlands hovederhverv, fiskeriet, og ønsker at en større grad af forædlingen sker i Grønland.

Uddannelse

Alle partier er enige om at uddannelsen er forudsætningen for fremskridt i Grønland. Heri er der intet nyt. Men 23 år efter hjemmestyrets indførelse er de fleste skolebygninger i en kritisabel tilstand og der er mangel på skolelærere. Selvom der også findes computere ude i bygderne, så kan de både være udsat for strømsvigt og mangel på moderne undervisningsmaterialer. Alt dette hæmmer det almene uddannelsesniveau. Pressen har med god grund nævnt at så længe man stadig har mangel på grønlandske lærere og undervisningsmaterialer, er de unges svage danskkundskaber en hæmsko for deres mulighed for at læse videre. Partierne har i valgkampen vist uenighed omkring prioritering af opgaverne. IA og Siumut støtter tanken om både at gøre en indsats for folkeskolen og for at forbedre vilkårene for de videregående uddannelser ved at opføre en Universitetspark i Nuuk. Derimod peger centrumspartierne og højrefløjen på at der ikke skal bruges penge til de videregående uddannelser før folkeskolens problemer er løst. At IA og Siumut nu har et vælgerflertal bag sig, åbner for en forståelse for at begge ting er vigtige. Det er to sider af samme sag. Det kan tværtimod blive dyrt på længere sigt at ignorere samfundets behov for videregående uddannelser og forskning. 

IA’s vælgergrundlag

Da det på TV-storskærmen fremgik at IA i to byer var gået 20 pct. frem rejste der sig en total jubel. Der blev viftet med partiets røde faner. Folk omfavnede hinanden, der blev sunget og danset til de tre rockorkestre som afløste hinanden på skift. Der blev drukket øl, og ude i gården blev der affyret fyrværkeri. Jo, stemningen var så høj i USK-skolens aula i Nuuks midtby, hvor IAs aktivister, sympatisører og andet godtfolk fejrede valgresultatet, at en gammel københavnsk kammerat med et smil bemærkede: ”Det er sgu som atter at være til Land og folk-indsamlingsfest i Dr. Tværgade”. Og der var virkelig grund til at feste. IA havde opnået en pæn fremgang i en række kommuner. Ikke mindst i Nuuk. Her lykkedes det at fastholde resultatet fra folketingsvalget sidste år, da IA for første gang nogensinde blev det største parti i denne næsten ”halv-danske” by, der tidligere var Siumuts  og Atassuts højborg.

For at få et billede af IA-partiets vælgerkorps kan der hentes lidt orientering i den eneste landsdækkende meningsmåling, der blev afholdt før valget. En måned før valget gav den, ifølge ugeavisen Sermitsiaq, både IA og Siumut 29 pct. stemmer hver. Hvilket jo ikke var helt skævt, hvis man tager i betragtning at Demokraterne under valgkampen takket være Per Berthelsens TV-indsats fik hentet stemmer fra alle partier.

Aldersmæssigt viser undersøgelsen at IAs opbakning især findes blandt de, der var unge i 1970-80’erne, de der blev modne i kampen omkring hjemmestyret og Grønlands løsrivelse fra EF. IA’s opbakning hos den nye generation (vælgere under 30 år) er lidt mindre. Her henter IA dog lige så stor opbakning som Siumut og Demokraterne. Siumut har derimod større opbakning end IA blandt vælgere i aldersgruppen over 50 år. En vigtig skillelinje er fødested. Her har IA en pæn balance mellem vælgere født i Grønland og i Danmark, hvilket er et særsyn. Alle andre partier har enten markant opbakning hos den ene eller den anden gruppe. Med hensyn til bopæl er IA, lige som de fleste andre, overvejende et byparti. Kun Siumut står med markant opbakning i bygderne. Overordnet skete IA’s fremgang mest på bekostning af Siumut.

Vælgernes holdning til et af valgets nøglespørgsmål, selvstyre, kan ligeledes bidrage til billedet af IA’s profil. Overordnet er flertallet af de grønlandske vælgere tilhængere af selvstændighed på længere sigt. Dog tilføjer de fleste adspurgte, at det skal ske uden økonomiske forringelser. Kun en lille gruppe vælgere (6 pct af de adsprugte) ønsker selvstændighed ”ubetinget” og det er kun blandt IA’s vælgere der findes et gruppe, som er villig til at ofre lidt af velfærden for at opnå selvstændighed. Ikke overraskende er det ligeledes navnlig IA-tilhængere, der er tilhængere af en ubetinget overgang til selvstændighed. 

En IA-gruppe med balance mellem k/m

Valgets debutant Kvindepartiet har som et af sine mål en lige kønsmæssig repræsentation i Landstinget. Dette mål har IA som eneste parti nu opfyldt. De otte som skal repræsentere IA’s 7243 vælgere er ligeledes i overensstemmelse med ovennævnte meningsmålings resultat. Det peger netop på at IA – som eneste parti - kønsmæssig har næsten lige stor opbakning hos k og m. Mindst lige så vigtigt er det dog, at IA ifølge lokale kommentatorer fagligt set får den mest velkvalificerede gruppe i Landstinget. Alle otte er markante personligheder.

På valgets top-100-liste var Asii Chemnitz Narup (48) den der - næst efter de fire største partiers ledere - overhovedet opnåede flest stemmer (hun overhalede fx Jonathan Motzfeldt). Som flittig skribent, erfaren socialrådgiver og en ildsjæld nyder hun respekt i hele samfundet. Ikke mindst blandt de såkaldte sociale tabere. Efter en ihærdig parlamentarisk indsats i fire år får hun en ny periode på tinge. Valget gav desuden et politisk comeback for forlagsleder Henriette Rasmussen (52). Hun repræsenterede for ti år siden IA i et daværende regeringssamarbejde med Siumut og er nu, efter nogle års arbejde for de oprindelige folk i FN-regi, vendt tilbage til grønlandsk politik. Endelig er der de lokalt kendte Ane Hansen (41) og Agathe Fontain (51), der hhv. er tidligere borgmester i Aasiaat og formand for Grønlands Ligestillingsråd.

På herresiden er det Josef ”Tuusi” Motzfeldt (61), der for to måneder siden blev genvalgt som partiformand. Desuden er det Kuupik Kleist (44), partiets næstformand som for et år siden blev IAs første repræsentant i Folketinget nogen sinde. Han har siden været dygtig til opretholde kontakten til sit bagland, ikke mindst med oplysningsarbejde omkring selvstændighedsprocessen. Partiets stifter Aqqaluk Lynge (55) fik også et comeback. Han er formand for Grønlands forfatterforening, tidligere minister og indtil for nylig præsident for Inuit Circumpolar Conference, hvor han har gjort en stor indsats til fordel for de oprindelige folks situation og for miljøet i polarområderne; han har desuden talt Thulebefolkningens sag i den store retssag mod den danske stat. Og endelig omfatter gruppen Johan ”Juaat” Lund Olsen  (44) - uddannet socialrådgiver og kendt som publicist og debattør. Han har i de seneste år repræsenteret IA i Selvstyrekomissionen samt i Landstingets fiskeripolitiske udvalg.