Af Birgit
Unnerup
Der er to
slags nye kommunister. De “nye” nye, der som regel også er unge. Nogle
endda meget unge. Dvs. under
18 år. Da vi ikke har noget ungdomsforbund, så bliver de unge straks
partimedlemmer, og derfor er den nedre aldersgrænse for medlemskab af partiet
også sat til 15 år. Og så er der de “gamle” nye. De har været medlem af
partiet og/eller af andre kommunistpartier tidligere, og så er de som regel på
alder med “os andre”, dvs. omkring de 50 år.
Skub
har denne gang interviewet to af de “nye” nye (og unge), og det er planen,
at der i næste nummer vil være et interview med to af de “gamle” nye (og
voksne).
Begge
parter er så hjerteligt velkomne i partiet, og det samme skal personer i
aldersgruppen 30-50 være.
Vejen til DKP
Mikkel
er 16 år og gymnasieelev i sin hjemby Esbjerg. Interessen for de kommunistiske
idéer startede for alvor med en emneopgave i 7. klasse om den russiske
revolution. Mikkel begyndte på egen hånd at læse mere, bl.a. om og af Lenin.
Det ene førte til det andet: Mikkel blev medlem af Rød Ungdom (den eneste i
Esbjerg) og afsøgte “partimarkedet” på internettet ved at læse de
forskellige kommunistiske partiers hjemmesider. Det var herigennem Mikkel blev
opmærksom på DKP, som han egentlig troede ikke eksisterede mere. Og da DKP jo
er det oprindelige kommunistiske parti, så blev det Mikkels valg. Og som Mikkel
siger: ”så har det jo heller ikke skadet, at min mor er socialist”.
Maj
fortæller, at hun også var af den opfattelse, at DKP ikke eksisterede længere,
og at hun desuden er miljøskadet, idet hun er opvokset i en kommunistisk
familie. Maj er 22 år og lærerstuderende i Ribe. ”Jeg er blevet påvirket af
min familie, men også alle andre steder i samfundet, og jeg har ikke fundet
noget, der kunne overbevise mig om, at kommunismen ikke er det mest fornuftige.
Jeg har det bedst, når alle har det godt, og det er det, kommunismen går ud på.”
Skub er det bedste!
Det er Maj
og Mikkel enige om. Mikkel siger: ”Jeg bliver glad, når Skub kommer.
Det er som at få et brev. Skub giver oplysning om, hvad der rør’ sig.
Der er gode artikler.” Maj mener, at Skub burde udkomme noget oftere
– i hvert fald 12 gange om året. ”Der er altid noget spændende i Skub.
Jeg er især meget optaget af indlæggene om krigen i Afghanistan - det er så
anderledes end det, der skrives i den øvrige presse. I Skub kan man læse
det, der ikke står andre steder. Det er vigtigt at fortælle det til andre –
det er spændende med en anden indgangsvinkel.”
SKUB: ”Er der mange, der er interesseret i at høre om det?” Maj: ”Ja, men de ved det ikke. Der er både stor bekymring og meget hjernevask. Skub gør mig bedre rustet til at argumentere.”
SKUB:
”Hvordan ser I på muligheden af at tegne nogle abonnementer på Skub i
den nystartede abonnementskampagne?” Mikkel mener, at han kender 2-3
stykker, der kunne være interesseret, mens Maj kun kan komme i tanke om
en enkelt – eller måske 2: ”Det er jo Ribe, hvor Enhedslisten ikke engang
opstillede til kommunevalget!” Maj mener, det ville være en god idé at
fremstille nogle plakater med en opfordring til at tegne et Skub-abonnement.
På plakaten skulle der være et par udsnit fra en eller flere Skub-artikler.
Og gerne med en farve på. Det gør det mere iøjnefaldende.
Partiaktiviteter
Mikkel
har især deltaget i programdiskussionen, som hans afdeling har været meget med
i. Mikkel har bl.a. skrevet afsnittet om flygtninge- og indvandrerpolitik i
afdelingens programindlæg. Og så har han været med i forberedelsen af
arrangementet om modstandskvinden Karen Tovborg – blandt andet ved at hænge
plakater op. Maj deltager også i dette arrangement, men har ellers ikke
været medlem så længe, at hun har nået at deltage i ret meget.
Maj nævner,
at hun i forbindelse med sin indmeldelse læste partiets introduktionspjece og
også lod nogle venner læse den. De – og hun – synes, at nogle afsnit ikke
er helt forståelige eller endda misvisende.
Unge netværk
SKUB:
”Ville det være en idé at starte et ”ungt netværk” for partimedlemmer
under 25 år, således at I kunne kommunikere via nettet som en erstatning for
et ungdomsforbund? Og kunne det være en opgave for det unge netværk at kigge på
introduktionspjecen?”
Mikkel mener,
det er en god idé og nævner i den sammenhæng, at der i Esbjerg er gang i
noget af det samme, idet der på initiativ af SFU har været afholdt møde om
etablering af et ”Rødt Netværk” for unge. SFU havde inviteret
Enhedslistens ungdomsforbund, DSU og så Rød Ungdom, dvs. Mikkel. DSU mødte
ikke op, men de øvrige var friske og blev enige om at starte et samarbejde. I første
omgang er der lavet en mailliste.
Det er Maj,
der mener, det er lidt barnligt med flere kommunistiske partier. ”Der er ingen
grund til splittelse, når vi er så få, også selv om der er indbyrdes
meningsforskelle. De må da nemmere kunne overvindes, hvis vi var sluttet
sammen. Og så ville det være nemmere at komme mere ud med vores budskab, så
folk ikke tror, vi er døde.”
I slutningen
af interviewet vender vi tilbage til beslutningen om at melde sig ind i partiet,
og Maj filosoferer over, hvorfor det lige blev nu: ”Ja, jeg er jo
blevet opfordret, men … Jeg overvejede at melde mig ind i Enhedslisten for et
par år siden i forbindelse med en opgave om partiernes flygtninge- og
indvandrerpolitik. Det blev nu ikke til noget. Men så her i forbindelse med
valgene i november skete der et højreskred, hvor det blev legalt at mene, at
nogen er mindre værd end andre – det er en ændring. Der er godt nok stadig
lidt kommunistforskrækkelse, men hvis det skal til at være i orden at være
racist, så … Jeg vil være med til at vise andre, at det ikke er i orden.”
”Ja, og så
fik jeg løfte om, at jeg ikke ville blive tvunget til at være aktiv. Men nu
har jeg fået lyst til det, selv om det også er i orden at gemme sig og tænke
og passe sine studier og …”
Mikkel
tilslutter sig, at det er godt, at der ikke er et aktivitetskrav i DKP, så man
ikke skal tænke ”åh nej”, hver gang der bliver planlagt noget.
Og så er
det ved at være tid til at deltage i mødet om modstandskvinden Karen Tovborg
(se side "Et vellykket møde").