George
Bush, Tony Blair og José-Maria Aznar har fra deres topmøde på en ensom ø i
oceanet truet FN's Sikkerhedsråd med al landsens ulykke, hvis det ikke makkede
ret og lod sig diktere en beslutning om krig. Det virkede ikke. Sikkerhedsrådet
stod fast.
George
Bush, Tony Blair og José-Maria Aznar har påstået, at FN's Sikkerhedsråd ikke
har været i stand til at finde en løsning på det såkaldt Iraq-problem. Det
passer ikke. FN's Sikkerhedsråd har truffet en helt klar beslutning om en løsning:
Våbeninspektørerne skal gøre deres arbejde færdigt. Men de tre krigsherrer
ønsker ikke den løsning.
Bush,
Blair og Aznar (samt deres medløbere og eftersnakkere i bl.a. Danmarks regering
og Danmarks Radio) har hævdet, at Sikkerhedsrådet satte FN's troværdighed
over styr ved sin modstand mod de tre krigsherrers planer. Det forholder sig
omvendt. Hvis der er noget, der har sat FN's troværdighed over styr, er det den
aktive støtte, FN-apparatet ydede de tre krigsherrer ved tilbagetrækningen af
UNICOM og ødelæggelsen af de spærringer, styrken havde opført på grænsen
mellem Iraq og Kuwait.
De
tre krigsherrer har handlet som andre krigsherrer før dem: Når de krav, de
havde stillet for at få påskud til en krig, blev opfyldt, rejste de nye krav
og opstillede nye, umulige tidsfrister. Det er ikke en løsning, de tre ønsker.
Hvis
den danske regering følger de tre krigsherrer, gør den sig medskyldig i deres
forbrydelser, og den bringer sig som dem i modsætning til verdenssamfundet og
til sit eget folk.
Henrik Stamer Hedin
talsmand for landsledelsen i Danmarks Kommunistiske Parti
17. marts 2003