Berlin
Af Peder Pedersen
Gravskrift for Karl Liebknecht
Her ligger
Karl Liebknecht
Der kæmpede mod krigen
Da han blev myrdet
Stod vor by endnu.
Gravskrift for Rosa Luxemburg
Her ligger
Rosa Luxemburg begravet.
En jødinde fra Polen
Forkæmper for de tyske arbejdere
Dræbt efter ordre fra
Tyske undertrykkere. Undertrykte
Begrav jeres tvedragt!
(Her gengivet fra Bertolt Brechts Klassedigte)
Mindedemonstration – Fredsdemonstration
Siden sammenbruddet i øst har jeg ikke haft meget lyst til at færdes i mit tabte område. Vel skal man tage ”… hver sejr hvert nederlag med det samme usårlige smil”; men den socialistiske verden var jo altså ikke et lille husmandssted, der var gået på tvangsaktion.- eller en enkelt bristet kærlighed. Var man ikke i forvejen hærdet af tusindårets åg, så skulle der faktisk nogle kasser øl til at slukke disse sorger. Men oplevelsen ved at være én af de 110.000 der demonstrerede for samme sag som Rosa og Karl levede og døde for - ja, den giver stadig mening. Venner og fjender kan se, at vi forsætter kampen for en verden uden krig og fattigdom. Så lidt selvkritisk: mine medmennesker boede i Berlin DDR’s hovedstad. Det gør de stadigvæk.
Her fra Danmark har KPiD og DKP ML i en årrække arrangeret busture til Berlin for at deltage i demonstrationen. I år var – i hvert fald fra Århus - DKP også medarrangør. Altså det var kommunisterne i Århus, som jeg helst vil udtrykke det. Ca. 150 deltog fra Danmark.
Siden mordet på Rosa og Karl i 1919 har der været afholdt demonstration og mindehøjtidelighed ved kirkegården på årsdagen for mordet, hvor de ligger begravet og hvor indskriften ”de døde maner os” står på en stor mindesten. Kun i nazitiden var det totalt forbudt at demonstrere. Senere har de tyske myndigheder også forsøgt forbud ind i mellem; men det er aldrig lykkedes helt. I år opførte politiet sig pænt – helt eksemplarisk. Vort broderparti i Tyskland hedder også DKP (Deutsche Kommunistische Partei). De fulgte tæt på danskerne i demonstrationen, så med de mange DKP faner følte man sig rigtig hjemme.
Wir sind so viele
Rigtig hjemme var vi også under paroler, som vendte sig mod krigen i Afghanistan – mod tysk deltagelse. Ligesom vi er imod danske soldaters krigsdeltagelse. I Danmark er vi få i fredsbevægelsen Mod Terror og Krig. Derfor er det meget bekræftende at se tyskernes og de øvrige deltageres paroler, der udtrykte det samme som vi, plus glæden ved at være mange.
Vi har trods alt et internationalt fodslag. Dertil kommer så stemningen. De tyske kammerater og venner er gode til at organisere. Det gælder lige fra skolen, hvor vi opholdt os og overnattede (SDAJ den tyske, socialistiske arbejderungdom var vore værter) og til demonstrationen, og langs ruten og tæt på kirkegården lød arbejderkampsange og musik.
Så tag parti og find din plads
Se Brechts enkle udtryk i de to små vers. Det var nødvendigt for de grådige, krigsgale sjakaler at fjerne dem, der kæmpede for fred. Da Karl blev myrdet stod vor by endnu. Ja; men på et tidspunkt stod byerne ikke mere ligesom millioner af mennesker blev ofret. Til Rosas minde følger opfordringen til de undertrykte: ”Begrav jeres tvedragt.” En opfordring der er aktuel lige så længe, som vi stiller os til rådighed for den bande af spekulanter, der beriger sig, lige så længe vi går i krig for at tjene deres interesser. Stiller os til rådighed for deres ugerninger. Tvedragten var og er desværre en kendsgerning indenfor arbejderbevægelsen. Nogle af arbejdernes repræsentanter valgte troskab overfor den tyske kejser, åbnede vejen for nazisterne og krigen. Det var alligevel godt at se Berlin igen. Fredens og socialismens kræfter lever stadigvæk – det beviser også de mange unge deltagere.
De socialistiske kræfter stod stærkt efter 1. Verdenskrig De hjemvendte soldater og arbejderne var indstillet på fred og venskab. Men splittelsen var reaktionens bedste våben. Derfor er den bedste lære: Lad os samle de splittede kræfter.