Beretning

for Danmarks Kommunistiske Partis virksomhed 2001-2003

Landsmødet den 29.-30. september 2001 valgte en landsledelse på 9 medlemmer, der den 21. oktober konstituerede sig med et forretningsudvalg bestående af Henrik Stamer Hedin (talsmand og redaktør), Birgit Unnerup (sekretær), Svend Erik Christensen (kasserer) og Finn Hermann. Mens FU tidligere havde taget sig af de internationale kontakter, nedsattes nu et særligt internationalt udvalg, i første omgang bestående af Henrik Stamer Hedin og Finn Hermann. Til ansvarlig for fredsarbejdet valgtes Hilmar Kirkegaard Mikkelsen. Ved siden af forretningsudvalget valgtes til det faglige udvalg Orla Eggebrecht, Kim Fonvig, Lars Ulrik Thomsen (ikke medlem af landsledelsen, senere udtrådt) og som ny Lene Iversen (ikke medlem af landsledelsen) med særligt ansvar for social- og sundhedsområdet.

Til programkommissionen udpegedes Henning Grønvold (ny), Henrik Stamer Hedin, Finn Hermann og Birgit Unnerup. Senere er Lars Ulrik Thomsen, Ron Ridenour og Svend Erik Christensen indtrådt, sidstnævnte som "tovholder" (sekretær eller formand). Denne post var tidligere i praksis blevet bestridt af Henrik Stamer Hedin, som ønskede sig fritaget på grund af andre arbejdsopgaver.

Redaktionsudvalget kom som hidtil til at bestå af Henrik Stamer Hedin (redaktør), Orla Eggebrecht (web-master), Svend Erik Christensen (senere udtrådt), Anker Schjerning (ikke medlem af landsledelsen) og Birgit Unnerup. Derudover indtrådte Jørgen Hansen (ikke medlem af landsledelsen) som ansvarlig for partiets radioudsendelser i Folkets Radio og Københavnerkanalen.

Jørgen Hansen fortsatte endvidere som PET-ansvarlig, mens Ada Veibel blev ansvarlig for kontakten til Enhedslisten og Birgit Unnerup for EU-modstanden.

Arbejdet med at forsøge nedsat en historiekommission som vedtaget i arbejdsresolutionen fra landsmødet blev overdraget Svend Erik Christensen. Ansvarlige for distriktsplejen og reorganiseringen af distrikter og afdelinger blev Henning Grønvold og Birgit Unnerup. Det socialpolitiske område blev henlagt under fagligt udvalg med Lene Iversen som ankerperson.

Landsledelsen har fra sit konstituerende møde den 21. oktober 2001 og indtil udgangen af marts 2003 holdt 10 møder, hvoraf de 5 med distriktsrepræsentanter. Det vil sige, at landsledelsen er mødtes ca. hver anden måned, hvilket var planlagt. Hertil kommer dog et FU-møde, der var udvidet med landsledelsen og distriktsrepræsentanter. Forretningsudvalget har i samme periode holdt 15 møder, heraf som nævnt et udvidet. Det giver i gennemsnit ét møde pr. måned uden for sommerferien. I den senere del af perioden har FU tilstræbt at holde møde hver fjortende dag, hvilket dog ikke helt har kunnet gennemføres. Det faglige udvalg er trådt sammen 3 gange og programkommissionen 5 gange. Redaktionsudvalget har som tidligere holdt halvårlige redaktionsmøder, i alt 3.

Sekretariatet har været bemandet af Birgit Unnerup (landsledelsen), Birthe Hansen og Hans Lund. I foråret 2003 har Preben Engelsmann hjulpet til. Det drejer sig næsten udelukkende om frivillig, ulønnet arbejdskraft, og de fire kammerater har ydet en stor og uegennyttig indsats. Kontoret har haft åbent mindst tre dage om ugen, i perioder alle ugens hverdage.

Fredsarbejdet

Da landsmødet fandt sted, var den såkaldte "krig mod terrorismen" netop brudt ud. Den af landsmødet vedtagne arbejdsresolution "Det DKP kan og vil det næste par år" definerede det som partiets

hovedopgave at mobilisere mod disse krigsforberedelser. Det kræver at vi medvirker til et bredt folkeligt engagement i fredsbevægelsen mod USA's krigspolitik og mod Danmarks kritikløse støtte til samme.

Denne opgave er i høj grad lykkedes. Kammerater har været aktive i fredsbevægelsen i København og Århus og har en stor del af æren for, at der efter nogen splittelse i starten, især i København, i dag findes en dansk enhedsfredsbevægelse, der den 15. februar evnede at mobilisere til den største demonstration herhjemme i mange år med 30.000 på gaden i København foruden tusinder andre i et stort antal byer landet over.

Den positive udvikling er naturligvis ikke mindst blevet "begunstiget" af krigen mod Irak og Danmarks deltagelse heri. DKP har deltaget i organisationen "Stop Terrorkrigen" og er repræsenteret i "Fredsbussen", der med Birgit Unnerup som primus motor laver udsendelser i Folkets Radio. Da krigstruslen rykkede nærmere, var det naturligt, at DKP gik ind i arbejdet i initiativet "Ingen krig mod Irak", hvor vi deltager på stormøderne og giver en hånd eller to med i sekretariatet i Enhedslistens lokaler. Desuden har DKP genindmeldt sig i Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed og er repræsenteret i dennes styrelse ved Finn Hermann. Samarbejdskomitéen har derefter tilsluttet sig initiativet "Ingen krig mod Irak", men deltager ikke aktivt i initiativets arbejde.

Også i flere provinsbyer er partiet engageret i de forskellige lokale fredsinitiativer.

I skrivende stund savner vi et overblik over, hvor mange af vore medlemmer der er aktive i anti-krigsbevægelsen, og om det sker som aktivister i Enhedslisten eller som medlemmer af DKP. Det gælder på dette som på andre politikområder, at der i den kommende periode må gøres et stykke arbejde for at kortlægge medlemmernes aktiviteter.

Det forhold, at Danmark er aktivt krigsførende og, hvis den nuværende regering får sin vilje, kan forventes at være det også i de kommende angrebskrige, som den amerikanske præsident allerede nu truer med, gør krigsmodstanden til en fortsat meget vigtig og samtidig meget vanskelig opgave.

Kampen mod EU og globaliseringen.

Kampen mod Danmarks integration i EU defineredes i arbejdsresolutionen som en af partiets vigtigste opgaver. Siden sejren i folkeafstemningen om ØMU'en er der indtrådt en vis forsigtighed hos EU-tilhængerne med hensyn til at forcere Danmarks integration yderligere; udtalelser af statsministeren og andre fremtrædende politikere tyder på, at de har indstillet sig på at måtte leve med Edinburgh-undtagelserne et godt stykke tid.

Derimod er der sat ekstra fart i ekspansionen med udvidelsesforhandlingerne på decembertopmødet i København. Det danske formandskab var i det hele taget en udfordring for venstrekræfterne herhjemme, og det lykkedes efter en noget bleg start at mobilisere til flotte og respektindgydende demonstrationer, der trods politiprovokationer fik et helt igennem fredeligt forløb. Kommunister var med i disse aktiviteter og har del i æren.

Med hensyn til vores indsats i Folkebevægelsen mod EU er der derimod ikke sket nogen forbedring siden forrige periode. Der har i perioden været afholdt to landsmøder i Folkebevægelsen, 2001 i Silkeborg og 2002 i Aalborg. Begge gange var partiet rimelig stærkt repræsenteret, men der manglede stadig koordinering af indsatsen.

Arbejdsresolutionen ser EU-modstanden i sammenhæng med den generelle kamp mod globaliseringen. DKP deltog i den internationale globaliseringskonference i Berlin i sommeren 2002 arrangeret af det Tyske Kommunistiske Parti.

Andre indsatsområder

Arbejdsresolutionen "Det DKP kan og vil det næste par år" lagde vægt på den sociale kamp og det faglige arbejde. Efter at disse vigtige kampfronter har været hovedemne på flere landsledelsesmøder (også udvidede), er der ved at tegne sig en mere målrettet indsats på de to områder, som i dag er lagt sammen under det faglige udvalg, men der er endnu langt igen, til arbejdsresolutionens intentioner er opfyldt.

Kampen for historien var et tredje indsatsområde, som arbejdsresolutionen lagde vægt på. Vi oplever i disse år en forstærket antikommunistisk offensiv, som søger at tilsværte og direkte kriminalisere kommunisterne. I denne situation tog DKP efter aftale med Horserød-Stutthof-Foreningen initiativ til et møde, hvor også KPiD og DKP-ML deltog, og hvor det besluttedes at igangsætte en fælles indsats for at få sandheden frem om den kolde krig, både om kommunisternes indsats i kampen for fred og national selvstændighed og om socialdemokratiets og de borgerliges mere eller mindre ulovlige kamp mod kommunisterne og alle fredselskende danskere. Initiativet blev fulgt op af flere møder, hvor også Enhedslisten og Dokumentationscenter mod Historieforfalskning har deltaget, og planen er i løbet af sommeren at udarbejde et skriftligt undervisningsmateriale, så den opvoksende ungdom kan få kendskab til kommunisternes indsats i Danmark.

DKP's jubilæum den 9. november 2002 blev fejret med et velbesøgt møde på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, hvor der blev sat fokus på kommunisternes historie. Derimod har den vedtagne nedsættelse af en egentlig historiekommission foreløbig måttet udskydes. Det samme gælder det besluttede PET-seminar i foråret 2002, der dog i nogen grad er erstattet af det netop nævnte samarbejde omkring kommunisterne og den kolde krig.

Der er i periodens løb kommet god gang i programdebatten, og der har i november 2002 været afholdt et programseminar i Esbjerg (fyldigt omtalt i Skub). Et udvalg under programkommissionen har efterfølgende udarbejdet En kommunistisk vision for klassekampen i det 21. århundrede. Foreløbig konklusion på programdebatten i DKP, som forelægges landsmødet til behandling (se andetsteds i bladet). Landsledelsen lægger op til, at debatten fortsætter i distrikterne sommeren over inden en endelig behandling af dokumentet på et nyt landsmøde til efteråret.

Enhedslisten

En hel del medlemmer af DKP deltager i arbejdet i Enhedslistens grundorganisationer og udvalg. Efter det seneste årsmøde i Enhedslisten har partiet nu 3 medlemmer af Hovedbestyrelsen, nemlig John Littau, Bruno Jerup og Finn Hermann.

Som ofte gentaget definerer DKP sit forhold til listen således, at DKP har valgt Enhedslisten som sin parlamentariske strategi. Men vi anerkender samtidig, at det medfører, at vi på linie med andre organisationer og enkeltmedlemmer deltager aktivt i udviklingen af Enhedslistens politik og aktiviteter, såvel de parlamentariske som de udenomsparlamentariske. I beretningsperioden har DKP deltaget aktivt i Enhedslistens engagement i fredsarbejdet, især indenfor initiativet "Ingen krig mod Irak". DKP deltog som gæst i Enhedslistens årsmøder 2002 og 2003.

Det er landsledelsens opfattelse, at vi i for høj grad som parti betragter Enhedslisten fra sidelinien, og at DKP burde deltage med kritiske og konkrete udspil i debatterne om listens politik. Det er forsøgt, men ikke lykkedes, at samle de medlemmer af DKP, der er aktive i Enhedslisten, til møder omkring erfaringer med arbejdet i og udviklingen af listen.

Ikke mindst på baggrund af Enhedslistens nederlag ved valget i efteråret 2001, der kostede Frank Aaen hans mandat, er det klart, at dette er et arbejde, der skal gøres mere ud af i den kommende periode.

DKP opfatter derudover sin position som engageret både i Enhedslisten og i dialog og samarbejde med den øvrige kommunistiske venstrefløj som en mulighed for at neutralisere mest muligt af den skepsis, der eksisterer mellem de to parter, og formidle et samarbejde. Dette er allerede sket både ved at invitere Enhedslisten til at deltage i en paneldebat i DKP's programseminar i Esbjerg og gennem samarbejdet omkring afholdelse af et flygtninge-indvandrerseminar, som såvel Enhedslisten som DKP, DKPml, KPiD, Fælles Kurs og Arbejderpartiet Kommunisterne står bag.

Kommunistisk enhed

I medfør af gentagne landsmødebeslutninger har DKP videreført bestræbelserne på at styrke samarbejdet med de øvrige kommunistiske og beslægtede partier i Danmark. Der har været afholdt "trekantmøder" mellem DKP, KPiD og Enhedslisten og "firkantmøder" mellem DKP, KPiD, DKP-ML og Arbejderpartiet Fælles Kurs. Fra sidstnævnte parti kom ønsket om afholdelse af et fælles seminar om flygtninge- og indvandrerpolitik. Som allerede nævnt er det lykkedes at samle en meget bred kreds om dette projekt, der forventes virkeliggjort den 24. maj 2003.

Det var også Fælles Kurs, der i sommeren 2002 rettede henvendelse til DKP med ønske om en sammenslutning af de to partier. Forhandlinger herom har sommeren, efteråret og vinteren igennem været ført af FU. Spørgsmålet blev den 31. august forelagt landsledelsen, der bemyndigede FU til at arbejde videre med sagen, og den 10. november blev det genstand for en grundig diskussion på et landsledelsesmøde med distriktsrepræsentanter. Konklusionen på mødet blev, at initiativet blev modtaget gunstigt, hvilket kom til udtryk i den vedtagne resolution "Enheden i den kommunistiske bevægelse" (bragt i Skub november 2002), som også gav Fælles Kurs observatørposter i landsledelse og forretningsudvalg frem til den endelige sammenslutning.

Brugen af ordet "sammenslutning" har været årsag til nogen forvirring og betænkelighed. Det har imidlertid fra starten ligget helt klart, at det, der er tale om, er en sammenslutning inden for rammerne af det eksisterende DKP. Sådan lød det oprindelige udspil fra Fælles Kurs, og det har der ikke på noget tidspunkt været rejst tvivl om. Det betyder, at Fælles Kurs accepterer DKP's organisatoriske opbygning og politiske linje, herunder forholdet til Enhedslisten.

Det initiativ, Arbejderpartiet Fælles Kurs tog, har bragt den kommunistiske enhed, som flere og flere også i vort eget parti gennem de senere år har talt for, et stort skridt nærmere virkeliggørelse og har løftet enhedsprocessen op på et kvalitativt nyt trin. En redegørelse for forløbet af forhandlingerne med Fælles Kurs frem til november kan læses i Skub for december 2002. Landsledelsen opfordrer landsmødet til at tage godt imod de nye kammerater fra Fælles Kurs og til at indtage en positiv holdning til enheden i den kommunistiske bevægelse som strategisk målsætning uden derfor nødvendigvis at lægge sig fast på de konkrete organisatoriske former, hvorunder enheden vil blive virkeliggjort.

Resolutionen fra det udvidede landsledelsesmøde i november opstiller også en række konkrete emner for et udbygget samarbejde mellem de kommunistiske partier: Et fælles fagligt sekretariat, et fælles internationalt sekretariat og et ideologisk samarbejdsudvalg. Ind i denne række føjer sig det initiativ til skabelse af en Kommunistisk Mediekomité, som skal omtales nedenfor. Der har været taget forskellige skridt til at virkeliggøre disse ideer, men det må generelt konstateres, at tiden åbenbart ikke er moden, og at interessen fra de øvrige partiers side (Fælles Kurs fraregnet) har været behersket. En undtagelse herfra udgør som nævnt initiativet for et fælles flygtninge- og indvandrerpolitisk seminar.

Den internationale kommunistiske bevægelse

Den kommunistiske verdensbevægelse befinder sig i disse år i en genrejsnings- og konsolideringsproces. Nye partier opstår, og vigtige valgsejre er vundet i flere lande, således Tjekkiet, Slovakiet, Østrig, Moldova og Cypern (alle omtalt i Skub). Der tages initiativer til øget samarbejde mellem de kommunistiske og beslægtede partier. Vigtigst blandt disse er de internationale møder, der nu i en årrække har været holdt hver sommer i Athen, sidst den 21.-23. juni 2002, hvor DKP deltog for første gang. Vi deltager ligeledes i den kommende sommers Athen-møde.

Derudover har partiet været repræsenteret ved Rumæniens Arbejderpartis kongres i Bukarest den 30. marts 2002, på Venstrepartiernes Internationale Konference i Solidaritet med det Palæstinensiske Folk i Nicosia den 5.-6. april 2002, på den af det Tyske Kommunistiske Parti organiserede globaliseringskonference i Berlin den 28.-30. juni 2002 og på det Europæiske Faglige Møde i Athen den 23. januar 2003.

DKP har været indbudt til kongres i Tyrkiets Kommunistiske Parti (tidligere Partiet for Socialistisk Magt) og Nepals Kommunistiske Parti (Forenede Marxister-Leninister) og sendte i begge tilfælde en hilsen. Afbud er sendt til de Italienske Kommunisters Partis Rinascita-pressefest og til flere internationale seminarer arrangeret af Belgiens Arbejderparti. Det var besluttet at deltage i det modtopmøde, Bøhmens og Mæhrens Kommunistiske Parti arrangerede i Prag i anledning af NATO-topmødet i efteråret 2002, men beslutningen blev af forskellige grunde ikke ført ud i livet.

At opregne alle de partier, vi har været i kontakt med, vil føre for vidt. Der har været direkte kontakter med 29 partier i 5 verdensdele (herunder alle de tre skandinaviske lande), og gennem internettjenesten SolidNet har vi holdt os orienteret om udviklingen i en lang række andre partier. En del af dette stof har været brugt i Skub.

Organisatoriske forhold

Partiet har i perioden fået tilgang af nye medlemmer i et støt stigende tempo. Der er både tale om unge, til dels uden tidligere forbindelse med den kommunistiske bevægelse, og om genindmeldelse af kammerater, der i en periode har stået uden for partiet. Gennemsnitsalderen er imidlertid fortsat høj (og stigende), og dødsfald såvel som et mindre antal udmeldelser har betydet, at medlemstallet ikke er øget, men det har dog været nogenlunde stabilt. Den stigende gennemsnitsalder har givet problemer for kontingentindtægterne.

Medlemstilgang samt distriktssammenlægninger i Jylland har tilsammen betydet, at der i dag findes 5 fungerende distrikter vest for Storebælt, som stort set dækker området; kun i Sønderjylland savnes fortsat en fungerende partiorganisation. Mindst to af de vestdanske distrikter har også fungerende afdelinger. Situationen øst for Storebælt er mere broget. De københavnske distrikter har ved sammenlægninger, til dels for flere år siden, kunnet holde sig funktionsdygtige og har også inddraget dele af Københavns amt, mens situationen i resten af amtet er præget af et stort antal meget små og næsten helt passive distrikter. Der arbejdes på at afhjælpe denne tilstand. De øvrige sjællandske amter har alle fungerende distriktsorganisationer med undtagelse af Storstrøms amt; der er initiativer i gang for at inddrage de fåtallige medlemmer her i arbejdet i Vestsjællands distrikt.  

Massemedier og mediestrategi

Skub er udkommet med 10 numre plus et særnummer i 2001 og med 10 numre i 2002. Der er planlagt 10 numre i 2003. Kampagnen for at skaffe flere abonnenter resulterede i 2002 i 90 nye, hvilket var en fordobling (idet de fleste, der modtager Skub, gør det som partimedlemmer). Resultatet blev nået ved hjælp af et tilbud om billigt prøveabonnement. Denne ordning er fortsat, og der kommer stadig nye abonnenter til. Interessen for at skrive i bladet har også været stigende. Der har været gennemført indsamlinger til bladet både i 2001 og 2002, og en indsamling i 2003 er besluttet og starter den 1. maj. De månedlige bidragsbetalinger har generelt haft stigende tendens.

Der er fortsat stigende interesse for hjemmesiden www.dkp.dk, og partiets radioudsendelser i Københavns-området (Folkets Radio og Københavnerkanalen) har kørt stabilt med tendens til konsolidering gennem hele perioden. Jørgen Hansens pludselige død har ikke betydet noget afbræk heri, idet nye udsendelsesrækker i mellemtiden er startet af Birgit Unnerup og Finn Hermann.