På
vores medieseminar den 25. november var et af debatemnerne adgangen til de store
medier. Der var en generel holdning om, at det stort set var umuligt. Dagbladet
Arbejderen tilkendegav på spørgsmål herom, at det ikke havde ressourcer til
at insistere på, at de øvrige medier skulle bruge historier fra Dagbladet
Arbejderen eller referere hertil.
Jeg
er af den mening, at de store medier skal stilles til ansvar for deres
forpligtelse til alsidig oplysning og for deres ønske om at fremstå som
objektive og alsidige, for slet ikke at nævne ordet demokrati.
Derfor
kontaktede jeg Danmarks Radio, da det i en udsendelse var blevet nævnt, at DKP
var ’hedengangent’. Det hjalp ikke i første omgang, hvorefter jeg skrev et
brev. Og det kom der en pæn reaktion på, hvor DR lovede at være opmærksom på
DKP en anden gang. Og tænk: det var de så. Endda to gange.
Første
gang var ved Folkebevægelsens landsmøde, hvor mit indlæg i debatten blev vist
i DRs reportage fra landsmødet sammen med flere af reaktionerne herpå. Og i et
interview blev interviewpersonen spurgt om erfaringerne med samarbejde med
kommunister. Hvilket han havde det helt fint med.
Anden
gang var i Enhedslistens præsentationsudsendelse i valgkampen, hvor både DKPs
udtalelse om angrebet på USA den 11. september og vores politik med
Enhedslisten som vores ”parlamentariske strategi” blev inddraget. Ligesom DR
havde ringet til vores talsmand omkring sagen.
Et
problem løst, et nyt opstået. For er vi så tilfreds med DRs omtale af os? Er
vi tilfredse med vores optræden? Nja, ikke helt. Vi har i hvert fald
konkluderet, at vi skal forberede os (bedre) forud for Folkebevægelsens næste
landsmøde, og vi har skrevet et åbent brev til DR om brugen af vores
udtalelse. Det kan ses andetsteds i bladet. Og Enhedslisterepræsentanterne var
tydeligvis ikke forberedt på spørgsmålene om DKP.
Vi
har efter min opfattelse været for fokuserede på, at vi ikke havde adgang til
de store medier. Vi har så slet ikke forberedt os på, hvordan vi skal gebærde
os i og over for de store medier. Og det er vigtigt, for vi kan ikke forlade os
på, at de vil give os en behandling, som vi kan være tilfredse med. Vi er og
bliver modstandere af systemet og derfor i udkanten af systemet og behandles
derefter. Som modstandere og tit også som fjender, der skal enten latterliggøres,
udgrænses eller direkte bekæmpes.
Birgit Unnerup
Østerbro