Tilbage til forsiden

I anledning af angrebene på World Trade Centre og Pentagon den 11. september 2001 udtaler talsmanden for Danmarks Kommunistiske Partis landsledelse:

 

Tirsdagens terrorangreb i New York og Washington var en ny eskalation af volden og barbariet i verden.

Disse  angreb mod centrale symboler på amerikansk kapital og militærmagt var en krigshandling. Sådan blev den betegnet af flere amerikanske iagttagere og involverede, endnu mens WTC-bygningen i New York stod i flammer.

Al krig er forbryderisk. Denne handling var det også.

Vi har medfølelse med ofrene for denne forbrydelse – med de dræbte, de sårede, de efterladte. Vi har samme medfølelse med dem som med de millioner, der har været ofre for amerikanske krigshandlinger og krigsforbrydelser i Korea, Vietnam, Iraq, Jugoslavien og andre steder. Når amerikanske politikere og generaler raser over den ondskab og fejhed, der retter sig mod uskyldige civile, er det samtidig sig selv og deres egne handlinger, de dømmer.  Hovedansvaret for, at det er kommet så vidt, hviler på den amerikanske stat og regering og det klima af vold og barbari, den med sine handlinger har skabt.

Denne dinosaurstat, der nu brøler i smerte og snerrer ad verden, har selv kaldt ulykken ned over sit folk. Ofrene har krav på medfølelse og sympati. Dinosaurstaten har det ikke.

 

Henrik Stamer Hedin

12. september 2001

Tilbage til forsiden