Af Godfred Louis-Jensen
Det vil sikkert komme som et chok for mange, hvis Milosevic vinder sin retssag i
Haag. At dømme efter de første elleve ugers retshandling er det ikke desto
mindre en nærliggende mulighed - stik mod det gængse billede af hans
"desperate forsvar".
På anklagerens side er desperationen til gengæld tydelig nok!
Der er noget om, at Milosevic slås mod en byge af anklager. Men det er i høj
grad lykkedes for Jugoslaviens tidligere præsident at miskreditere anklagerens
vidner, der synes at dumpe ind og vakle ud af processen i en tilfældig rækkefølge.
Vil man have et indtryk af Milosevic´ knusende krydsforhør af f.eks. den
Kosovo-albanske leder, Ibrahim Rugova, som nu kalder sig præsident
i den NATO-besatte provins, kan referatet hentes på Haag-Tribunalets hjemmeside
( http://www.un.org/icty/Trial
of Slobodan Milosevc/Transcripts, pp. 4257-4347 incl. ).
Referaterne af retssagen fylder, som man kan se, allerede næsten 5000 A4-sider
(!). Og hvad tror I den koster? Her kan jeg kun omtale et lille udpluk af de
forhør og krydsforhør, som jeg selv overværede:
Det anonyme vidne K-5 erkendte åbent, at han ville myrde for nogle cigaretter
og håndører. Det var ikke nødvendigt for Milosevic at diskreditere ham med
hans fortid. Det klarede dette vidne selv under anklagerens forhør den 24. maj.
Den unge Kosovo-albaners upålidelighed gik ikke hen over hovedet på retten,
hvilket fremgik af dommerens reaktion.
Og det vil fremgå af referatet!
Det samme gjaldt for vidnet Adnan Merovni, som har været Rugovas assistent
gennem mange år. Det fremgik krystalklart af Milosevic´ krydsforhør, at disse
to Kosovo-albanske "ledere" og deres familier midt under bombekrigen
drog til Beograd for at redde deres eget skind. Og Merovni måtte nølende indrømme,
at han dengang offentligt gav udtryk for, at NATOs bombardementer var den væsentligste
grund til, at man flygtede ud af provinsen!
Bedre gik det ikke for hverken journalisten Baxton Haxhiu eller for den franske
retsmediciner, Dr. Eric Baccard, som begge blev forhørt og krydsforhørt af
Milosevic under retssagens ellevte uge. Sidstnævnte kom ind på den såkaldte
massakre i landsbyen Racak 15. januar 1999, der mere end noget andet udløste
NATOs bombekrig. Problemet er bare, at denne bombekrig blev
startet af Vesten, - ikke af Milosevic.
Hej, hvor det går!
Det var NATO, som var aggressor. Og det kan ikke skjules under den byge af
anklager, som Tribunalet nu forsøger at få til at se ud som en retssag. Det
virker umiddelbart påfaldende, at begivenhederne i Racak endnu ikke har været
genstand for en virkelig undersøgelse fra vestlig side, eftersom NATO jo i sin
tid netop forlangte, at Jugoslavien skulle stille de ansvarlige for retten.
"Hvis det ikke sker," erklærede Solana, (som nu har en betroet post i
EU), "så
står NATO parat til at bombe mål overalt i Jugoslavien."
Vi har fine folk i toppen, ikke?
Bombningerne førte til præcis det resultat, som Merovni erkendte: Man flygtede
til Montenegro, Makedonien og Albanien. Tableau!
Men sandheden er ilde hørt! Osse i Haag! Dommerne gør, hvad de kan for at begrænse
Milosevic´s taletid og det medfølgende katastrofale tab af vidnernes troværdighed.
Spørgsmålet er, om det vil kunne lykkes bedre end hidtil?