Bemærkning til diskussionen på programseminar
Det var godt, to problemer gik op i en fælles løsning, som jeg forstår som konklusion på indvendingen om, at ordet ”udstødte” af arbejdsmarkedet, arbejdsløse, efterlønnere, pensionister og syge blev vendt til professionelle revolutionære for at imødekomme Lenins ord om nødvendigheden af en stab af professionelle revolutionære. Selvfølgelig er det både en pligt og ære at arbejde for en udvikling mod socialismen. Partiet er nu vor arbejdsgiver.
Vi skylder Danmark at udvikle denne højeste form for demokrati, som er socialisme.
Men udover at finde en mening med det liv, vi nu har tilbage, så mener jeg også nutidens professionelle revolutionære er vore kammerater i fagbevægelsen, og andre foreninger, der har lønnede aktive. Ja, det gælder også de, der arbejder med mennesker i det offentlige. Det er muligt at være aktiv, så man hjælper sine medmennesker med at bøde på det kapitalistiske udbyttersystems værste plager. Så kommer kapitalismen jo også til at se mere human ud. Man hjælper med at støbe fundamentet af det bestående. Men det er jo også muligt, at kampen for en rigere tilværelse for ens medmennesker kan være trappetrin for samfundsforandringer – udvikling hen mod et socialistisk samfund.
Vi har med dette seminar igen bevist, at kommunister på trods af, at vi er splittet i tre partier, kan føre en kammeratlig diskussion og dertil endda have et festligt samvær i de gode omgivelser på Esbjerg Vandrerhjem. (Tre partier? – nå ja, ca. 3) Det er godt at få fordomme afkræftet. Jeg vil påstå, at stemningen – på baggrund af flere erfaringer – er bedre end mange af partiernes indre møder. Det højner altid kvaliteten af en diskussion, når andre hører på – og kan svare igen på, hvad der bliver sagt. Den lette løsning at bestemme, hvad de andre mener er til gengæld lige så ufrugtbar. Vi er enige i det væsentligste, og det bør vi organisere os efter – for at styrke freden og socialismen og uden skrupler skade udbytterne og krigsmagerne. Kampen for freden var årsagen til vor brud med reformismen, og den kamp kan vi videreudvikle vor enhed på.
Tak for de gode dage.
Peder Pedersen
Midtjydsk