Selvom
forhandlingerne om EU’s Grundlov brød sammen på topmødet i december 2003,
er der stadig grund til at slås for Danmarks selvstændighed.
I
følge ugebrevet Mandag Morgen, 26. januar 2004, arbejder det irske formandskab
stille – men ikke desto mindre ihærdigt
– på at få brikkerne til at falde på plads, således at der inden
valget til EU-parlamentet juni 2004 alligevel kan indgås en aftale om en
EU-Grundlov.
Forslaget
til EU-Grundloven er et stort skridt hen i mod en EU-stat og en EU-supermagt,
som de europæiske folk slet ikke har behov for. EU er hverken et fredens
projekt eller fremmende for en mere retfærdig verdensorden. Tværtimod er EU
verdens næststørste våbeneksportør, og den strandede EU-Grundlov lagde også
op til, at EU’s militære rolle skal udbygges. De eneste, der har gavn af, at
EU udvikler sig til en egentlig stat og supermagt, er den europæiske
storkapital, de ledende unionspolitikere og EU-bureaukraterne.
EU
er således problemet og ikke løsningen.
Hovedprioriteten
i det politiske arbejde i foråret skal være at styrke den folkelige modstand
mod dette EU-Grundlovsprojekt.
En
glimrende lejlighed til at markere denne modstand er valget til EU-parlamentet
den 13. juni 2004, hvor DKP opfordrer til at stemme på én af de 20 kandidater
fra Folkebevægelsen mod EU, liste N.