Vi er også vrede:
Shut them down...
I
augustnummeret af Skub læser jeg, at
Landsledelsen med Svend Erik Christensens udkast til arbejdsresolution foreslår,
at DKP skulle deltage i ATTAC som »et led i kampen mod EU«.
Andre
organisationer, som virkelig er imod EU, er ikke nævnt. ATTAC er nemlig ikke »i
kampen mod EU«.
Jeg
synes ikke, det er den bedste brug af vore beskedne ressourcer (selv om jeg ikke
er medlem af DKP, føler jeg mig som en del af »os«).
Hvis
vi gerne vil gå ind og forandre ATTAC's politik, så vil det måske være
fornuftigt nok. Men som de er, synes jeg, vi bedst kan bruge vores energi i
grupper, som:
(a) er imod EU og globaliseringen,
(b) ikke ser den militante del af venstrefløjen
som fjender,
(c) ikke lader sig bruge af
I Politiken (5/8/01) læser jeg, at:
»Attac-folkene
nemt kan blive enige om at fordømme de voldelige aktivister ... « Bekymrer optøjerne
(i Göteborg og Genova) Attac-folkene så meget, at en del af medlemmerne mener,
at organisationen helt skal droppe de store topmøder.
Kenneth
Haahr fra Enhedslisten og Attac i hovedstaden er inde på det samme.
»Jeg
mener også, det er værd at overveje at holde de støre demonstrationer et
stykke tid før topmødet,' siger Haahr.«
Tak
skal I ha'.
Stormtropperne
rider mod de unge (og nogle få gråhårede) demonstranter med knipler og
pistoler, og nogle af os giver igen. Nogle har nosser nok til at kaste sten og
slås med kapitalisternes bedre udrustede politi. Og hvad hører vi fra ATTAC og
nogen i Enhedslisten: Den massive politivold helt fra begyndelsen af
demonstrationerne er vores egen skyld.
Fra
EU's topkapitalister eller deres marionetter i de nationale regeringer får
politiet ordre fil at slå hårdt ned på os, som viser vores forkastelse af
kapitalisternes stadige forsøg på at undertrykke os.
Det er kapitalisterne, ikke Black Block, Ya Basta og autonome aktivister, som har magten og bruger udemokratiske og voldelige metoder til at skrotte den demokratiske proces, når den ikke passer i deres undertrykkelsesplaner. Det er dem, som arresterer os, når vi sover på skoler, før de fredelige demonstrationer kan begynde. Det er dem, som nu skyder og dræber os. Hvorfor skulle vi ikke kaste med sten?
Den eneste grund til, at vi måske ikke burde, er, at sten ikke kan vinde over kanoner. Det er ikke, fordi det er forkasteligt at forsvare sig imod kapitalens voldsmænd.
Har vi glemt den væbnede kamp mod kapitalismen, eller har vi strøget den? Skal vi stå sammen med regeringerne i Colombia og USA imod FARC og ELN og i Mexico imod zapatisterne?
Kan
vi ikke huske, hvordan vi følte, da vi begyndte at være revolutionære? Vi var
VREDE.
Vi var også frustrerede over det såkaldte »demokrati«, et pænt ord for et af kapitalens undertrykkelsesredskaber. Når de bruger vold og krig, kalder de det »demokratiske humanitære operationer«.
Tak
skal I ha'.
I Dagbladet Arbejderen (30/8/01)
læste jeg et fremragende debatindlæg fra tre autonome (Hansen-Lang-Høyer),
som forklarer, hvad »globalisering, nationalstat og imperialismer går ud på i
dag. De sluttede med at sige, at der er
en del af venstrefløjen og antiglobaliseringsbevægelsen, som overser, hvad de
store kapitalister er ude på, når de af regeringerne kræver nationalstatslig
»demokratisk« kontrol med og indgreb i kapital- og finansmarkederne.
Modstand
fra neden fører ingen vegne hen, hvis man kobler sig på sådan et
illusionsskrabende perspektiv... En global modstand med gennemslagskraft må
derimod artikulere sig uafhængigt af statsinstitutionerne, være selvbestemt,
udenomsparlamentarisk og globalt orienteret« (i vores, ikke deres,
organisationer).
De
mener, tror jeg, hvad David Rovics synger (Shut
Them Down):
If they have one big
multinational
With their corporateflag
unfurled
Searching everywhere
For the lowest wages in the
worid
Then we'll have One Big Union
From Melbourne to Prague to
Seattle-town
Wherever they may go
We will shut them down.
Lad
os bakke op om vore unge, når de viser deres knyttede næve. Lad os gråhårede
også være vrede.
Ron Ridenour