DKP’s landsmøde den 13. maj 2000

Refereret af Birgit Unnerup og Finn Hermann

Landsmødet valgte dirigenterne Kim Fonvig og Orla Eggebrecht og referenterne Birgit Unnerup og Finn Hermann. Desuden nedsattes et redaktionsudvalg og et stemmeudvalg.

Henrik Stamer Hedin aflagde det afgående forretningsudvalgs beretning, trykt andetsteds i dette nr. af Skub.

Under beretningsdiskussionen var især følgende temaer til debat:

- Arbejdet i PET-komitéen,

Under beretningsdiskussionen blev der også redegjort for de to fonde, hvor DKP har en afgørende betydning for bestyrelsernes sammensætning. Lole Møller gjorde rede for Gelsted-Kirk-Scherfig-Fonden og Kirsten Bindstrup for Hagens-Legatet.

Under debatten diskuteredes også forløbet siden landsmødet i november 1999 og møderne 15. januar 2000. Her stod to hovedsynspunkter overfor hinanden,

Nedenstående er udpluk af denne debat:

Jørgen Hansen redegjorde for arbejdet i PET-komitéen, især for mystikken omkring Anders Nørgaards og Mogens Lassens død. Og for forsøget på at inddrage familiens kommunistiske baggrund i spionsagen mod "Lenz".

Debatten om valg af landsledelse tog udgangspunkt i 3 forslag, et fra Langeland-Strynø om en på landsmødet valgt ledelse på 5-9 medlemmer, et stillet af Mogens Høver om, at hvert landsmøde fastsætter principperne for valg af ledelse, og endelig et forslag stillet af Hans Lund, der byggede videre på det tidligere af Thomas Clausen fremsatte og vedtagne forslag om en landsledelse af distriktsrepræsentanter udpeget af de enkelte distrikter. Der blev rejst spørgsmål om landsmødets status, hvis Hans Lunds forslag blev vedtaget (Aage Dall-Hansen og Raymond Swing) og om denne model ville give større aktivitet (Kim Fonvig). Desuden spurgte Lene Iversen om forskellen mellem distriktsvalgte landsledelsesrepræsentanter og de tidligere afholdte landsledelsesmøder udvidet med distriktsrepræsentanter. Hertil svarede Mogens Høver , Poul Erik Krogshave og Thomas Clausen, at det var et spørgsmål om kompetence. Erling Fraurud ønskede Mogens Høvers og Hans Lunds forslag arbejdet sammen og forventede sig, at Hans Lunds model ville skabe fastere forbindelse til distrikterne. Enkelte gav udtryk for problemer med, hvem de skulle stemme på, hvis Langelandsmodellen blev vedtaget

Debatten om evt. opstramning af partilivet tog især afsæt i forslagene fra Ribe Amt om at gøre mere ud af det faglige arbejde og fra Langeland-Strynø om organisatorisk opdeling i tre regioner for at få distrikterne gjort mere aktive. Der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt der var tilstrækkeligt mange medlemmer med faglige tillidsposter ( Mogens Høver og om tredelingen i regioner i realiteten ville styrke distrikterne (Svend Erik Christensen).

Der var forslag om at udsende Skub som indstik i Arbejderen samt om at lave både en intern og en udadvendt avis.

Forholdet til Enhedslisten blev diskuteret, dog uden at nogen stillede spørgsmål ved, at Enhedslisten er vores parlamentariske strategi. Debatten handlede snarere om, hvorvidt det ville være muligt at være medlem af to partier, når nu Enhedslisten med en programvedtagelse på sit kommende årsmøde ville få karakter af parti (Lene Iversen). Poul Erik Krogshave mente ikke det var noget problem.

Vedtægsforslagene handlede dels om valg af landsledelse, dels om, hvordan man skulle forholde sig ved en evt. nedlæggelse af DKP eller sammenlægning med andre partier, i forhold til partiets midler og partiets indflydelse på Gelsted-Kirk-Scherfig fonden og Hagens-Legatet. Forslag om regionsopdeling, opdeling af Skub i agitations- og medlemsblad (med deraf følgende valg af to redaktører) samt forslag om arbejdsudvalg i landsledelsen blev alle trukket og indgår i den fortsatte debat i partiet.

Under debatten om euro-afstemningen efterlyste Karen Unnerup og Peter Henning klarere markeringer af vore alternativer til unionsprocessen. Lars Ulrik Thomsen understregede det faglige og sociale aspekt af kampen mod den fælles mønt.

Såvel Peter Henning som Peder Pedersen kom ind på nødvendigheden af at få mere gang i fredsarbejdet.

I øvrigt henvises til de i dette nr. af SKUB optrykte beslutninger og valg og til det mere udførlige referat, som delegerede og distrikter har fået tilsendt, og som interesserede kammerater kan rekvirere ved henvendelse til deres distrikt eller til sekretariatet.